Det er langt fra alle ferieboliger i Toscana, der kan prale af uhindret udsigt til et vaskeægte slot. Tenuta Lupinari ved Bucine, Arezzo kan, og der er da også visse forbindelser mellem ferieboligerne og slottet. Det er nemlig ejeren af den gamle landsby der bor der, mens hans døtre i dag er bestyrere af agriturismoen. Desuden er det døtrene, der står i spidsen for produktionen af vin og olivenolien. Markerne ligger vidtstrakt for foden af ferieboligerne og resultatet af høsten kan nydes i Tenuta Lupinaris restaurant og bar.
Tenuta Lupinari ved Bucine, Arezzo består i dag af 11 selvstændige lejligheder i varierende størrelse samt fire værelser, der kan lejes på dagsbasis. Fælles for lejlighederne er, at der er rigtig god plads til det antal personer der bor der. Alle soveværelser er udstyret med air condítion og alle lejligheder har egen have eller terrasse med bord og stole. Lejlighederne er klassisk indrettet med typisk toscanske, antikke møbler og fremstår på en gang moderne og klassisk.
Den store pool, 8 x 20 meter, er placeret i den nederste del af haven – modsat restauranten og dens terrasser. Der er masser af solstole rundt om poolen. Endvidere er der opsat pergolaer, således at det er muligt at dække sig for den stærke sol. I forlængelse af poolen på Tenuta Lupinari, Bucine, Arezzo finder man en stor plæne med mulighed for leg og boldspil.
Agriturismoens restaurant serverer fem gange ugentligt middag der ledsages af vinen der fremstilles på Tenuta Lupinari, Bucine, Arezzo. Råvarerne er fortrinsvist – ligesom vinen og olien – af økologiske produkter og serveres oftest ude på den dejlige panorama-terrasse. Alternativt – og når vejret viser tænder, flytter serveringen inden for i de hyggelige og romantiske omgivelser. Herfra serveres der ligeledes morgenmad, der er inkluderet i prisen ved leje af værelser. For gæster i lejlighederne er det muligt at tilkøbe morgenmad.
I forlængelse af dette lokale – mellem receptionen og baren finder man en stor, hyggelig stue med bibliotek og komfortable møbler. Det er det ikke i de enkelte lejligheder. herfra kan man også sætte sig i baren og nyde en aperitif eller et glas vin – eller en kop kaffe og et stykke hjemmebagt kage. Man kan også medbringe det på den panoramiske terrasse, der giver et eksklusivt vue over vinmarker og olivenlunde ved Bucine, Arezzo. Hver uge arrangerer Tenuta Lupinari kokkeskole, hvor man inviteres på opdagelse i den traditionsrige, toscanske pastaer for at slutte med en frokost ledsaget af husets egne vine.
Granaio, 2 pers., 80 kvm. To-værelses lejlighed i to plan. Indgang via egen terrasse til meget stor opholds- og spisestue med åben pejs, satellit tv og hjørnekøkken med ovn, komfur og køleskab m. frys. På øverste etage finder man stort soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med bruseniche.
Loggetta, 2 pers., 80 kvm. To-værelses lejlighed på stueplan med stor opholds- og spisestue med åben pejs, satellit-tv samt veludstyret køkken med ovn, komfur og køleskab m. frys. Desuden soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruseniche. Der er privat, afskærmet terrasse med bord, stole og parasol.
Belvedere, 4 pers., 110 kvm. Lejlighed på stueplan med indgang fra stor, sydvendt terrasse. Der er stor stue med satellit-tv og separat spisestue. Videre her fra via muret buegang er lejlighedens køkken, der er udstyret med ovn, komfur samt køleskab m. frys. Der er to soveværelser med dobbeltseng. Det ene soveværelse har desuden udgang til en anden privat terrasse med udsigt til slottet. Endelig er der to badeværelser med bruseniche.
Fienile, 5 pers., 160 kvm. Lejlighed i to plan. Indgang fra stor, sydvendt terrasse til luftig stue med åben pejs, og satellit-tv. Via muret buegang finder man spiseafdelingen med veludstyret køkken med ovn, komfur samt køleskab m. frys. Desuden er der spisebord og stole. Herfra fører en trappe til første etage med tre soveværelser. Det ene med dobbeltseng og en-suitebadeværelse, det andet med privat badeværelse med bruseniche. Det tredje soveværelse er med enkeltseng og en-suite badeværelse samt udgang til privat terrasse med have og udsigt til slottet.
Poggio, 6-7 pers., 190 kvm. Lejlighed i to plan. Stor opholdsstue med åben pejs, satellit-tv og udgang til terrassen på bagsiden. Stort, veludstyret spisekøkken med ovn, komfur køleskab m. frys og opvaskemaskine. Desuden dejligt soveværelse med dobbeltseng og en-suite badeværelse. På første etage er der soveværelse med en-suite opholdsstue med sovesofa til én person samt en-suite badeværelse. Endelig stort soveværelse med dobbeltseng og ensuite badeværelse.
Portico, 4 pers., 110 kvm. Lejlighed på første etage med privat terrasse. Herfra går man op til lejligheden, der er indrettet med stor opholdsstue med åben pejs og satellit-tv, dejligt, veludstyret spisekøkken med oven, komfur og køleskab m. frys samt to soveværelser og badeværelse med bruseniche.
Cotogno, 4 pers., 110 kvm. Lejlighed på stueplan med dejlig opholdsstue med satellit-tv og udgang til terrasse. Desuden er der spisekøkken udstyret med ovn, komfur ogkøleskab m. frys. Begge soveværelse har stort walk-in closet det ene endvidere franske døre til endnu en terrasse. Endelig er der badeværelse med bruseniche.
Limonaia, 6 pers., 190 kvm. Lejlighed i to plan. Nederst stor, lys opholdsstue med udsigt til slottet. Veludstyre kækken med ovn, komfur, køleskab m. frys samt opvaskemaskine. Endelig er der badeværelse med bruseniche. På øverste etage finde man mindre opholdsstue samt soveværelse med en-suite badeværelse, to andre soveværelser med hhv. dobbeltseng og to enkeltsenge og endelig badeværelse med bruseniche. Stor privat terrasse.
Uliveto, 2 pers., 80 kvm. Lejlighed på stueplan med. Indgang fra terrassen fører ind i opholds- og spisestue med åben pejs, satellit-tv samt veludstyret køkken med ovn, komfur og køleskab m. frys. Stort, dejligt soveværelse samt badeværelse m. bruseniche.
Torre, 2 pers., 90 kvm. Tårnlejlighed med stor opholdsstue med åben pejs, satellit-tv samt veludstyret køkkewn med ovn, komfur og køleskab m. frys. Dejligt soveværelse med walk-in closet og en-suite badeværelse. Endelig ekstra gæstetoilet. Lejligheden har ikke privat terrasse, men benytter sig af restaurantens terrasse for neden af trappen, der fører til lejligheden.
Il Casale, bed & breakfast. Værelse med dobbeltseng, badeværelse med brusenicha, satellit-tv og minibar. Der hører til de fire bed & breakfast værelser en stor, fælles opholdsstue med åben pejs. Desuden er der adgang til åbne og overdækkede terrasser.