Gardasøen & Veneto

Lejligheder, 2 - 6 pers.

[Ref nr. 460012]

Gardasøen og Verona: Resort Corte Uccellanda i historisk middelalderby

I den historiske middelalderby, Castellaro Lagusello syd for Gardasøen og med kort afstand til Verona, finder man Resort Corte Uccellanda. Ud over at indeholde 14 særdeles interessante lejligheder opkaldt efter historiske personer, udmærker resortet sig ved at ligge i meget bekvem afstand til søbreddens og storbyens hektiske liv. Og selv om byen i virkeligheden bare er en lille flække, vil man alligevel finde ikke mindre end fire restauranter og to barer inden for få hundrede meter.

Selv om mange feriegæster nyder det liv der udspiller sig både ved byerne og strandene langs Gardasøen samt det pulserende liv, man finder i Norditaliens mest interessante by, Verona, vil mange sandsynligvis finde det befriende, at sætte sig ind i bilen og kort tid efter at være i en helt anden verden. I resortet i den historiske middelalderby kan man ikke alene slappe af i den lukkede gårdhave på Corte Uccellanda, hvor man blandt andet finder poolen med jacuzzi og masser af solstole. Også opholdet i de lækre og individuelt indrettede lejligheder tillader, at man får en både æstetisk, bekvem og afslappet ferie.
Selv om de 14 lejligheder på Resort Corte Uccellanda hver især er indrettet som man forestiller de historiske personligheder ville have valgt, er der alligevel en tydelig linje igennem indretningen af hele resortet. Og det er bestemt en del af hele den valgte linje, at boligerne netop er beliggende i en mindre middelalderby ved Gardasøen og Verona. Fælles for lejlighederne er, at de er luftige og med solidt interiør. De fleste af lejlighederne har – ud over den særlige indretning – vægge, der er flot og kunstnerisk malede med motiver, der har noget at gøre med den person, lejligheden er opkaldt efter. Der er i lejlighederne mindre køkken med solidt udstyr – dog ikke ovn.
Ud over restaurationslivet i den lille historiske middelalderby, vil man bare få kilometer fra Resort Corte Uccellanda finde velassorterede supermarkeder. Der er ca. otte kilometer til Gardasøen, hvor man rammer en af søens større byer, Peschiera del Garda. Få kilometer længere væk finder man andre meget interessante byer som Desenzano og Sirmione. Turen til Verona kan tilbagelægges på en halv times tid, og her vanker der masser af storslåede oplevelser – kulturelt såvel som gastronomisk.
Morgenmad inkluderet i prisen for opholdet. Lejlighederne er udstyret med air condition, satellit-tv og Wi-Fi. Der er mountain bikes til fri afbenyttelse -  så man kan eventuelt planlægge til en cykeltur til Gardasøen – eller endog til Verona. En af restauranterne i den historiske middelalderby, Trattoria La Pesa, få skridt fra porten, tilhører ejeren af resort Corte Uccellanda, så her vil gæster nyde godt af en særlig rabatordning. Endelig vil man finde et wellness-center, der dog pt. er ubemandet. Alligevel er der mulighed for – uden beregning – at benytte det tyrkiske bad samt saunaen. Der foretages rengøring dagligt i lejlighederne.
Se dine muligheder for bolig her
KLIK HER
Giulio Casare, 80 kvm., 2 pers. Toværelses lejlighed på første etage med stor, flot indrettet opholdsstue bemalet i heftige farver, soveværelse med dobbeltseng, køkken med spiseplads samt lækkert badeværelse med badekar.
 
Nicolo Machiavelli, 65 kvm., 2+2 pers. Toværelses lejlighed på første etage med fantastisk smuk, stor stue med sovesofa til to personer, soveværelse med dobbeltseng, køkken med spiseplads samt badeværelse med bruseniche.
 
Galileo Galilei, 50 kvm., 2 pers. Toværelses lejlighed på anden etage med stor opholds- og spisestue med køkkenafdeling, soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med bruseniche.
 
Publio Virgilio Marone, 80 kvm., 4+2 pers. Treværelses lejlighed på anden etage med lækre vægfarver indeholdende stor opholds- og spisestue med køkkenafdeling og dobbelt sovesofa. Desuden to soveværelser med hhv. dobbeltseng og to enkeltsenge samt badeværelse med bruseniche.
 
Erasmo da Rotterdam, 60 kvm., 2+1 pers. Toværelses lejlighed på anden etage med stor opholds- og spisestue med sovesofa til en person samt køkkenafdeling. Videre er der soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruseniche.
 
Marco Polo, 118 kvm., 4 pers. Treværelses lejlighed i to plan. Nederst stor og luftig spise- og opholdsstue med køkkenafdeling. Øverst to soveværelser med dobbeltseng og to badeværelser med bruseniche.
 
Ovidio, 60 kvm., 2+2 pers. Toværelses lejlighed i to plan. Nederst er der opholds- og spisestue med dobbelt sovesofa. Øverst er der soveværelse med to franske senge samt badeværelse med bruseniche.
 
Catullo, 60 kvm., 2+2 pers. Toværelses lejlighed i to plan. Nederst er der opholds- og spisestue med dobbelt sovesofa og kæmpe vægmaleri. Øverst er der soveværelse med to franske senge samt badeværelse med bruseniche.
 
Saffo, 45 kvm., 2+1 pers. Toværelses lejlighed på første etage med balkon. Lejligheden har opholds- og spisestue med køkkenafdeling, soveværelse med dobbeltseng og en enkeltseng samt badeværelse med bruseniche.
 
San Tommaso D’Aquino, 70 kvm., 2+2 pers. Toværelses lejlighed på 1. etage. Lejligheden indeholder opholds- og spisestue med dobbelt sovesofa og køkkenafdeling, soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med bruseniche.
 
Arte e Artisti, 70 kvm., 2+2 pers. Toværelses lejlighed på anden etage med stor spise- og opholdsstue med dobbelt sovesofa og køkkenafdeling, soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med bruseniche. Der er fra stuen fantastisk vue over byen og landskabet.
 
Antonio Vivaldi, 50 kvm., 2 pers. Toværelses lejlighed i to plan. Nederst spise- og opholdsstue med køkken og vindeltrappe til øverste etage med soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med bruseniche.
 
Odisseo, 40 kvm., 2 pers. Etværelses lejlighed på stueplan. Særdeles fantasifuldt indrettet med dobbeltseng på en fod af en kæmpe trærod. Fra sengen kigger man op på en galionsfigur samt masser af tovværk som fra et skib. Desuden er der mindre køkkenafdeling samt spisebord og badeværelse med bruseniche. Endelig er der ubenyttet hems med kig ned over lejligheden.
 
La Torretta, 4+2 pers. Treværelses selvstændigt hus i tre plan ca. 40 meter fra hovedbygningen. Nederst er der opholds- og spisestue med direkte udgang til privat gårdsplads. Første etage indeholder soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruseniche. Anden etage finder man endnu et soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med badekar. Desuden lille balkon med udsigt over byen og dens tårne. Der er ikke Wi-Fi i netop denne bolig.
 
Praktiske oplysninger

Afstand til strand 8 km

Indkøb - Afstand 50 m 5 km

Restaurant - Afstand 50 m

Lufthavn Bergamo 90 km, Verona 25 km

Nærmeste større by Verona 40 km

Golf - Afstand 8 km

Kæledyr er tilladt

Trådløs internet

TV

Aircondition

Rengøring inkluderet

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES MIN. TRE DAGE - valgfri ankomstdag

Prisen er anført pr. nat for det nævnte antal personer.

Ekstra seng / sovesofa: 275 DKK/nat/voksen, 225 DKK/nat/børn op til 9 år)

Kæledyr (pr. aftale): 5 EUR/dag

Vælg bolig
Lavsæson 01.02.2019 - 18.04.2019
05.05.2019 - 30.05.2019
26.09.2019 - 19.12.2019
Mellemsæson 22.04.2019 - 04.05.2019
31.05.2019 - 27.06.2019
06.09.2019 - 25.09.2019
Højsæson 19.04.2019 - 21.04.2019
28.06.2019 - 05.09.2019
19.12.2019 - 04.01.2020
650 DKK 750 DKK 925 DKK
650 DKK 750 DKK 925 DKK
650 DKK 750 DKK 925 DKK
1125 DKK 1275 DKK 1475 DKK
650 DKK 750 DKK 925 DKK
1400 DKK 1550 DKK 1750 DKK
650 DKK 750 DKK 925 DKK
650 DKK 750 DKK 925 DKK
650 DKK 750 DKK 925 DKK
650 DKK 750 DKK 925 DKK
650 DKK 750 DKK 925 DKK
650 DKK 750 DKK 925 DKK
650 DKK 750 DKK 925 DKK
1400 DKK 1550 DKK 1750 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133