- +45 2032 0313
- [email protected]
- You Go, DK-7100 Vejle
- +45 2032 0313
- [email protected]
- You Go, DK-7100 Vejle
Hvorfor Italien i juni:
Nu er det sommer! Det kan det bestemt være i Skandinavien, men i Italien er det helt sikkert sommer. Det er lige nu, landet gør sig klar til de næste to måneders massive besøg af gæster fra resten af verden. Men det er stadig juni, og i Danmark sidder både folkeskole- og gymnasieelever stadig og sveder indendørs, så børnefamilierne holder endnu ikke ferie. Derfor er der ofte unikke muligheder for at finde ledige boliger og i visse tilfælde boliger der endnu ikke er ramt af højsæsonens priser. Visse endda med rabat. Derfor: har man muligheden for at rejse til ex. Chianti i Toscana, kan det varmt anbefales. Måske skulle man også en tur til Piemonte – ex. i Barolo, hvor der ikke er langt til de boblende kældre i Canelli.
Hvor i Italien:
Alt er klar – det er bare at vælge. Middelhavet er dejligt, og i de fleste tilfælde er det ikke en gang en udfordring at springe i poolen. Solen har typisk gjort sit arbejde og sørget for, at selv forfrosne nordboere kan nyde vandet. Der er ikke noget sted i Italien, man som sådan skal undgå. Der er fart på i byerne – for eksempel i Firenze og Lucca i Toscana, men ude på landet, for eksempel i Chianti, er værterne klar til at tage imod gæsterne og byder gerne på et glas Chianti Classico. Der er også mulighed for at opleve det yderst charmerende Syditalien nu, hvor priserne oftest er mere attraktive end de næste to måneder. Eller oplev Rom, inden romerne selv rykker ud af byen – det er altid mere interessant, nå de lokale sætter deres daglig præg på byen.
Hvordan kommer man derned:
Der er gang i alle flyruter og man kan med fordel kigge den vej. Der er så småt begyndt at gå sommer i trafikken ned gennem Europa, så det er tilrådeligt at vælge sine tidspunkter for kørsel med omhu. Det er dog endnu ikke så massivt som i juli – men juli i bil gennem Europa er en helt anden historie. vil man gerne have egen bil med, men orker ikke turen derned, er der fra Hamburg biltog, der stopper i hhv. Alessandria i Piemonte og i Verona.
Hvad kan du opleve:
Juni er måneden hvor italienerne pudser, polerer og ordner. Der gøres klar til den forestående højsæson. Dog er ikke alt kun i forberedelsernes tegn. I begyndelsen af juni – 2. juni helt præcis – er dagen for første afvikling af det verdensberømte hestevæddeløb i Siena: il Palio. Det historiske hestevæddeløb foregår i de 17 bydeles traditionsrige og kulørte farver – til hest og uden saddel. Il Palio er et kæmpestort tilløbsstykke. Både lokale og gæster fra resten af landet; ja, resten af verden, kæmper om pladserne til løbet, der foregår på den lige så berømte plads i det centrale Siena, Piazza del Campo.