I Ragalna, en karakteristisk mindre by på skråningen af Etna, Europas højeste aktive vulkan, ligger den lille villa, der på trods af sin størrelse er garant for en feriebolig nær store oplevelser. Ikke alene den store nationalpark, der omkranser vulkanen er en oplevelse. Det er det også, hvis man vil besøge nogle af østkystens berømte byer som Taormina, Catania og Syracusa. Og interesserer man sig en smule for vin og mikroklima, så er der masser at gå på opdagelse efter her i området.