Med en beliggenhed i bakkerne ved den idylliske middelalderby, Cefalu - bare seks km. fra byens centrum - og med en passende afstand til hovedstaden på Middelhavets største ø, heksekedlen Palermo, er der alt at vinde hvis man går efter en feriebolig, hvorfra man kan opleve et væld af begivenheder. Eller hvis man bare vil nyde den fredelige idyl.
Eksotisk have
Villaen , der er beliggende i nærheden af en af Siciliens flotteste byer, Cefalú, er beliggende på en grund, hvor den smukke have er omgivet af oliven- og frugttræer, og midt i det hele er der placeret en lækker infinity-pool. Herfra er der udsigt over Middelhavets krystalblå vand, der ligger ud fra Cefalú-strand, der er kendt som en af øens bedste af slagsen.
Middelalder-badebyen Cefalú
Ikke alene er byen Cefalú kendt som en meget smuk og velholdt middelalderby - der venter besøgende noget helt andet - og meget eksotisk, for der er fra byens historiske bydel direkte adgang til den meget lækre og børnevenlige sandstrand. Man kan således slentre rundt i byens små, hyggelige brostensbelagte gader, og når solens stråler trykker for hårdt på barometeret, kan man hoppe direkte i det krystalblå Tyrrhenske hav.
Madonie-parken
Villaen nær Cefalú er beliggende i Madonie-parken omgivet af dejlige skove, skjulte landsbyer på bakketop, og tilbyder fantastiske gåture og afsidesliggende restauranter hvis man ønsker en forandring fra livet ved poolen eller havet. Hovedbjerget i Madonie-parken, Carbonara-massivet er beliggende 1979 meter over havets overflade, og er dermed den næsthøjeste top på Sicilien - kun overgået af Etna-bjerget. Videre er Madonie-parken berømt for ekstraordinært rigt på biodiversitet og geologiske variationer.
Moderne villa med anneks
Villaen er indrettet som en moderne og komfortabel bolig, og kan i alt huse 10 personer i seks soveværelser. Hele herligheden består af en hovedhus med plads til syv gæster fordelt på to etager. Der er i alt 250 kvm. bolig at boltre sig i - foruden den eksotiske have med infinity-pool og bordtennisbord.
Hus i to etager
Selve hovedhuset er indrettet i to etager, hvor man nederst finder lounge og opholdsstue med åben pejs og satellit-tv samt bekvemme møbler. Videre er der spisestue og køkken med ovn, gaskomfur, køleskab, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Endelig er der på nederste etage badeværelse med brusekabine. Hovedhusets øverste etage er indrettet med soveværelse med dobbeltseng og lille panoramisk terrasse og badeværelse en-suite med bruseniche, endnu et soveværelse med dobbeltseng og mindre panoramisk terrasse, soveværelse med to enkeltsenge, soveværelse med enkelseng samt et badeværelse med badekar.
Selvstændigt anneks
Til lejemålet hører et selvstændigt anneks med separat indgang. Annekset er indrettet med soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med en enkeltseng samt badeværelse med brusekabine. Alle soveværelser, både i annekset og i hovedhuset, har aircondition.
Have med udsigt
Som prikken over i'et, er den eksotiske have beliggende med udsigt over Middelhavet og med masser af plads til at nyde livet. Man vil finde både bekvemme møbler samt bord og stole til udendørs spisning - og selvfølgelig også en grill. Det er derfor bare med at komme en tur på markedet i Cefalú og få nogle havfrugter, lækre grøntsager og liflige hvidvine med hjem, tænde op i grillen og nyde tilværelsen på allerbedste måde. Vejen til villaen er på visse steder både smal og stejl, så det anbefale ikke at komme herop med hverken minibusser, ligesom man måske skulle overveje at lade den lave Ferrari blive stående hjemme og bare leje en solid Fiat 500.