Hvis man er på udkig efter en moderne og handicapvenlig bolig, så kan denne skønhed i nærheden af Pisa sagtens danne rammerne om et drømmeophold i smukke Toscana. Med sin moderne kvalitet i indretning, aircondition og gourmet-køkken, byder den på en luksus, der er svær at sige nej til.
Derudover ligger den i det smukke bjergområde omkring Volterra og San Gimignano – ikke langt fra Pisa – og har et stort, privat udeareal med pool.