Oktober i Italien

 

Hvorfor Italien i oktober:

Det er nu, vi er klar til et par anti-hverdage. Det er nu, vi skal ned og have det sidste strejf af sensommer. Enten med vennerne mens børn og bedsteforældre hygger sig med brætspil og forblæste sandstrande i Danmark, eller på familieferie i efterårsferien i en villa – for eksempel i Piemonte eller Toscana. De fleste udlejere er mere end villige til at være fleksible med ankomst og afrejsedage – og prisen falder typisk fra mellem- til lavsæson. Det er nu, der diskes op med den smagsmættede efterårsmenu og ikke mindst er det nu, der høstes de helt store vine i Barolo og Barbaresco. Og så er det nu, de feterede og eftertragtede hvide trøfler så småt begynder at melde deres ankomst.

Hvor i Italien:

Går man efter et mildt klima og den fantastisk mad, er det meget let at finde gode, store oplevelser i Piemonte, hvor man i oktober være heldig at sikre sig en tallerken frisk pasta eller risotto med revet, hvid trøffel. Intet sted klæder jordens rigdomme hinanden som netop her. Toscana er altid fantastisk, og når farverne sætter ind og der dufter af druekvas langs de små veje, er man ikke i tvivl om, at her opfyldes alle sansers behov. Vil man sikre sig et endnu mildere klima, så er Amalfikysten og Sicilien absolut værd at besøge. Her hentes citronerne ned og fiskene op. Bare for at komplettere hinanden på tallerkenen. Og så er der ny, sprød hvidvin som følgesvend til lækkerierne.

Hvordan kommer man derned:

Der er stadig mange flyselskaber der flyver til Italien. Flere lavprisselskaber sætter turene på pause i løbet af måneden, så vil man rejse billigt, er det nu, der endnu er flest valgmuligheder. Det er stadig ikke et problem at køre ned gennem kontinentet selv. Især hvis man har det for øje, at man kan fylde bagagerummet op med smagsoplevelser.

Hvad kan du opleve:

Det vil være oplagt at lade oktober stå i de gastronomiske oplevelsers tegn. Hvad enten man vælger at slentre rundt blandt de fantastiske restauranter i Verona eller Firenze, eller man bevæger sig ud i mere landlige omgivelser, hvor maden og vinene kommer fra. Vælger man Piemonte, må man ikke snyde sig selv for at besøg i Alba. Her afholdes hvert år en meget stor trøffelfestival. Og ikke nok med det. Hele byen er ændret middelalder-stil. Man kan således opleve æselvæddeløb, fægtekampe og andre meget underholdende begivenheder udspille i byen, hvis kulisser ikke er opstillede – de er der i forvejen. Husk både solbriller og en tyk trøje – de italienske huse er ikke isolerede på samme måde som skandinaviske. Der kan derfor være stor forskel på yderpunkterne.

 

 

Hvide trøfler fra Piemonte

Smagsbombe: Frisk pasta med høvlet, hvid trøffel.

Store vine fra Barolo, Piemonte

Trøffelmarked i Alba, Piemonte.

 

Aktuelle tilbud:

 

 

Her er det godt at smage mad og vin:

Amarone & Valpolicella

Barolo & Barbaresco

La Sosta del Gusto, Firenze

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133