Amarone – Kongen af Valpolicella

I Piemonte hedder kongen Barolo og i Toscana hedder herskeren Brunello. I Veneto er den ubestridte konge Amarone, og selv om en hel masse mere eller mindre tvivlsomme vine her hjemme brøster sig af navnet, vil man i Veneto aldrig støde på en falsk Amarone.

I Skandinavien elsker vi Amarone – tror vi i hvert fald nok. Desværre er der en sørgelig tendens til, at de såkaldte Amaroner vi henter i supermarkederne på tilbud til gode priser, aldrig har været i nærheden af at være en Amarone. Forvirringen skyldes nok, at vi her hjemme ved, at en Amarone er en kraftig sag – alkoholprocenten må ikke være under 14 – hvilket de mange ”gode tilbud” til gengæld overholder.
 
Hele processen med at lave Amarone er temmelig omstændelig. Første og fremmest er der udvælgelsen af druer. Her bruges kun de bedste. Når druerne er valgt og plukket, lægges de på specielle tørrebakker, hvor de tørrer i tre til fire måneder. Herved mister druerne ca. 40% af deres væske, hvilket efterlader et højt sukkerindhold og dermed en høj alkoholprocent. Allerede med denne spinkle mængde oplysninger bør det stå klart, at der er en årsag til, at en Amarone er en dyr vin. Den koster aldrig under 200 DKK – oftest mere.
 
Hos Serego Alighieri i Sant' Ambrogio di Valpolicella kan man som gæst faktisk få lov at komme en tur med på tørreloftet, og dermed komme et skridt nærmere produktionen. I den tilhørende vinbutik, vil man typisk blive inviteret på en smagning med tilhørende information om vinhusets produktion. Og her gælder det om at høre efter, for man vil undervejs blive testet i den viden, man bliver oplært i.
 

Vingården Serego Alighieri

Aftenhygge i Valpolicella

Vinmark i Valpolicella - måske til Amarona

Druerne lægges til tørre inden de bliver til Amarone

Amarone er det italienske ord for bitter. Dette for at kunne kende forskel fra en anden vin, der produceres efter samme metode, nemlig Resioto, der til gengæld er en sød dessertvin – også produceret i Valpolicella.
 
Det at lære Amarone at kende bør foregå i Valpolicella eller i Verona. Her er dels smagninger hos producenterne, dels i restauranterne, men der er ligeledes mange vinbarer og enoteca’er, der giver mulighed for at købe vin per glas. Dermed kan man smage sig gennem en solid mængde produkter uden at skulle købe hele flasker.
 
Og apropos mad, drikke og ophold: der er endnu en god og spændende producent, der har taget konsekvensen af, at den rigtige vin skal følge den rigtige mad, nemlig Cantina Buglioni, der udover en solid vinproduktion også har åbnet tre restauranter i hhv. Valpolicella og Verona. Der ud over er det muligt at leje sig ind på vingården for kortere eller længere ophold.

Vingården Buglioni, Valpolicella

Buglioni, Valpolicella - værelse med sjæl

Buglioni Bed & Breakfast, Valpolicella

Dimora del Bugiardo, Valpolicella

 

I området Valpolicella med hovedbyen Verona, er der også andre rigtig gode muligheder for at finde ferieboliger. For eksempel også disse (inklusive et lækkert bed & breakfast i Spumante-højborgen ved Treviso):

 

Villa Amarone, 6 pers. - moderne og komfortabel feriebolig m. pool og udsigt over Valpolicella

La Fonte degli Dei Wine Relais - vinferie på lækkert bed & breakfast ved Verona. Kun for voksne

Agrismo Ca' del Baldo. Store ferieboliger med rideskole mellem Gardasøen og Valpolicella.

Relais d'Arfanta. Eksklusivt bed & breakfast ved Treviso i Spumantevinens højborg - tæt på Venedig.

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen