Piemonte

Villa, 8 pers.

[Ref nr. 140136]

Mindre og moderne villa nær Nizza Monferrato midt i vinmark med eksklusiv vue

Med sin fine beliggenhed nær den sprudlende by med egen vinklassifikation, Nizza Monferrato, er villaen beliggende med særdeles eksklusivt vue over de vinmarker, den ligger midt i - og med ugeneret udsyn til middelalderebyen Fontanile, der blandt ander er kendt for sin mægtige domkirke.

Gennemgribende renovering 2023

Villaen har så sent som i 2023 undergået en gennemgribende renovering - både indendørs og udendørs. Det er derfor det nærmeste man kommer en ny villa, men med en beliggenhed, der nok vil være svær at komme i nærheden af den dag i dag. Alene udsigten til den fine middelalderby, Fontanile, der foruden den mægtige, historiske domkirke også kan prale af snævre gyder med masser af spændende og flotte vægmalerier af byens tidligere liv. I bunde af byen finde man en café, hvor man fristes med kaffe, vin og lettere retter. Skal man handle stort og bruge et bredt udvalg af restauranter og butikker, ligger Nizza Monferrato bare syv kilometer borte.

Stor, åben grund med lækre faciliteter

Straks man skyder lågen til siden og kører ned ad indkørslen, åbner sig en verden af udsigt. Grunden, som huset ligger i toppen af, afslører et 180 graders ugeneret udsyn over områdets vinmarker og med direkte kig til Duomo-byen Fontanile. Som allerseneste skud på stammen er oprettet noget, der ved første øjekast ligner et legehus. Det kan det såmænd også fungere som, men ved nærmere kig, vil man se, at der inden i huset ligger en luftmadras - og med en åbning i taget, er det derfor muligt at ligge blødt og kigge stjerner. I haven finder med den lækre pool, udendørsbruser og solstole samt en parasoloverdækket spiseplads. Længere oppe i haven finder man en hængekøje udspændt mellem to træer og på terrassen er der gasgrill. Endelig er der i haven bordtennisbord og generelt masser af plads til leg og bevægelse. Grunden er ikke indhegnet på nær hegnet og muren , der adskiller vejen og grunden.

Villa i to plan

Den moderne villa nær Nizza Monferrato er indrettet i to plan. Nederst er der en mindre stue med tv bekvemme møbler samt en stor kikkert. Der ud over er der spisestue samt godt udstyret køkken med direkte udgang til terrassen og grillen. Endelig er der på nederste etage det ene af husets to badeværelser samt et vaskerum med vaskemaskine. På øverste etage er boligen indrettet med fire soveværelser med dobbeltsenge samt et badeværelse med brusekabine. Der er ét airconditionanlæg pr. etage og dermed ikke i hvert enkelt rum. Ud over de to ac-anlæg, er der ventilatorer til rådighed.

En (smags)verden af muligheder

Med udgangspunkt i villaen er der rige muligheder for oplevelser. Både kulturelle, men måske i særdeleshed på det eno-gastronomsike område. Det giver vel sig selv, at når boligen er beliggende i en vinmark, så er der i området meget fokus på netop vinproduktion. Man skal da heller ikke trille mange hundrede meter inden man møder den ene vinproducent efter den anden. Alle af høj kvalitet. Byen Nizza Monferrato er ud over en livlig handelsby også en by med egen vinklassifikation. Det er ikke mange år siden, at vinene her var underlagt Asti og Alba, men med ihærdig indsats fra områdets vinproducenter, produceres der i dag DOCG-vine af både barbera og nebbiolo i byen. En helt særlig oplevelse, bare 15 km. fra villaen, er de underjordiske gange i Canelli fyldt med bobler: Spumante. Kommer man i regionen i efteråret, må man ikke snyde sig selv for at smage de underjordiske diamanter (jf. pris): de hvide trøfler. Fra villaen er der 30 km. til Asti, 45 km. til Alba og bare 15 km. til den berømte kurby: Acqui Terme. Der er med andre ord masser af spændende oplevelser både i området - ellers sætter man bare kursen sydover - der er 100 km. til Genova og strandene ved Middelhavet.  Der tilbydes in-house kok samt udlejning af el-cykler. Værsgo' at booke en fed feriebolig.

Praktiske oplysninger

Indkøb - Afstand 7 km

Restaurant - Afstand 2 km

Lufthavn : Torino, 93 km

Nærmeste større by : Asti, 31 km

Pool

Kæledyr er tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Aircondition

Grill

Turistskat pålægges

Antal soveværelser 4
Dobbeltsenge 4

Antal badeværelser 2

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

Depositum: 500 EUR

Slutrengøring: 200 EUR

Linned, håndklæder (også til pool), el, vand og gas inkl.

Varme i kolde perioder afregnes efter forbrug.

Vælg bolig
Lavsæson Mellemsæson Højsæson
30.850 DKK 30.850 DKK 30.850 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133