Acqui Terme – Piemontes wellness-center

Acqui Terme er hele Piemontes Wellness-center. Den gamle romerske badby med de smukke bygninger og de varme kilder danner grund for en masse (selv)forkælelse. Den ene ende af byen; Antique Terme, er en lang række af lækre hoteller, wellness-centre og sportsområder.

Kilden midt i byen, La Bollente; den kogende, springer under en ottekantet baldakin. Vandet er 75 grader varmt og der springer 560 liter mineralholdigt vand i minuttet. Ud over diverse mineraler er vandet lettere radioaktivt. Både lokale og byens gæster besøger kilden for enten at drikke af vandet eller vaske huden, idet det siges at have en effektiv lægende virkning på blandt andet hudproblemer.

Den varme kilde i Acqui Terme

75 grader varmt vand fosser ud døgnet rundt

Aqcui Terme i aften-dress

La Bollenta by night

Men Acqui Terme er også wellness set med gastromiske øjne. Den smukke gamle by i Piemonte er nemlig hjemsted for en lang række meget lækre restauranter, ostariaer og vinbarer. Området, der er omringet at vinproducenter, leverer et stort antal vine af hovedsagligt Barbera-druen. Det er svært at bevæge sig rundt i Acqui Terme uden at lade sin indre livsnyder komme til udtryk.

Få kilometer uden for Acqui Terme ligger det mastodontiske slot, Villa Scati, der med et antal værelser og lejligheder, en restaurant , swimming pool og fitness center, er en enestående mulighed for både aktiv ferie og opdagelse af området. Ud over de nævnte muligheder for fysisk aktivitet, driver en lokal sportsklub en række andre aktiviteter så som workout, cykeltræning, beach volley og fodbold.

Villa Scati, Acqui Terme.

Det fine, gamle slot ved Acqui Terme

Stort slot med stor park

Villa Scati råder over enorme arealer

Modsat retning - stadig bare fem km. fra Acqui Terme, finder man en anden type feriebolig, nemlig vingården Cascina Marcantonio. Her bor man i dejlige værelser midt i mellem vinmarker og fantastisk vue. Ikke mindre vigtigt er det, at Cascina Marcantonio lægger lokaler til er lækker restaurant, der serverer lokale retter. Tilsat menuen kan man drikke gårdens egen vine. Dog er der også et solidt vinkort med forskellige vine fra Piemonte. Ejeren, Guido er rigtig god til at hygge om og snakke med sine gæster. Og der findes ikke den restaurant eller vin fra Piemonte, som Guido ikke personligt kender. Sidst, men ikke mindst, er Guido professionel cykel-guide, så kunne man tænke sig at opleve Piemonte fra en mountain bike, er Cascina Marcantoni det helt rigtige udgangspunkt.

Dejlig pool med eksklusivt vue

Cascina MArcantonio, Acqui Terme

Bekvemme og rustikke værelser

Restaurant med lokale retter - lige til at gå ombord i.

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133