I udkanten af boblernes hovedstad, Canelli, midt i flot natur og med privat, lækker pool, er huset idyllisk beliggende i de bløde bakker. I virkeligheden er lejemålet to små, selvstændige lejligheder i samme hus, som man som gæst får tildelt - og værsgo' at bo som det nu passer bedst. De to små lejligheder er ikke forbundet internt, men har en lækker terrasse fælles. Det er muligvis småt, men der er mange måder at opholde sig på - om man er 2, 4, 6 eller 8 gæster.
Boblernes hovedstad
Canelli er af mange kendt som byen, der producerer flest flasker mousserende vin. Det er vist ingen overdrivelse at sige, for med nedgang i en kælder i den centrale del af byen, vil man kunne komme ned i ikke mindre end 13 km. underjordiske lagre, hvor millioner af liter spumante af høj kvalitet modnes på flaskerne inde de fordeles rundt omkring i hele verden. Den kældertur må man ikke snyde sig selv for, når man nu er her.
Huset i udkanten af byen
Boligen, der er helt nybygget i 2025 og kan bebos af op til otte personer, er beliggende i udkanten af byen. Distancen er meget bekvem i forhold til både ferie-fred og lidt liv i gaden, for her vil man på den bekvemme afstand kunne få det bedste af begge verdener: fred og ro samt en smule liv fra restauranter, barer, caféer og butikker.
Husets opdeling
Huset er oprindeligt tænkt som to selvstændige lejemål med fælles pool og have. Den idé blev hurtigt fejet af banen, og udlejes nu som én enhed - uanset antallet af gæster op til otte. Begge enheder har derfor soveværelse med særdeles god dobbeltseng, opholdsstue, køkken og badeværelse. Den ene enhed har en hems med en divan til to personer - ligeledes af høj kvalitet, hvorimod den anden enhed har dobbelt sovesofa i stuen. I enheden med hems er der ikke dør mellem soveværelse og hems/opholdsstue. Der er opvaskemaskine og vaskemaskine til begge enheder
Beliggenheden
Villaen ligger meget roligt, men på ingen måde ikke afsides. Huset ligger på en stor grund med private haver og en fantastisk ny swimmingpool med komfortable liggestole rundt om samt en udendørs bruser. I haven er der en dejlig pergola, der giver skygge i de varmere timer. Ved siden af huset, og med adgang til begge køkkener, er der en dejlig terrasse med bord og stole der kan rumme 8 personer. Der er desuden grill på terrassen. Der er port til ejendommen, men hele grunden er ikke komplet indhegnet. Der er overdækket carport til boligen.
Det gamle bondehus
På grunden, men adskilt fra ferieboligen, ligger et charmerende, selvstændigt bondehus, der lejlighedsvis i weekenderne bebos af et ældre familiemedlem. Dette hus har en separat, uafhængig indgang og garanterer fuldstændig privatliv for ferieboligens gæster.
Hele Piemonte udenfor haven
Med boligens eksklusive beliggenhed, kan det uden tvivl kaldes en bolig med en af de bedste beliggenheder i fht. at opleve resten af Piemonte. Som nævnt er byen Canelli med de 13 km. underjordiske vinkældre i gåafstand til byen. Vil man handel stort, foretages med lethed masser af indkøb i supermarkeder og specialbutikker i Nizza Monferrato, ca. 10 km. fra boligen. Den dobbelte afstand er der til en af Piemontes andre mange attraktioner: den gaml, hyggelige kurbad-by, Acqui Terme. Er man på udkig efter gode vinproducenter, er man havnet i den helt rigtige del af Italien. Her produceres et utal af store vine - både af druerne Barbera og Nebbiolo samt en hel masse andre kendte og mindre kendte lokale druer. Og er man interesseret i store og verdensberømte vine, må man ikke snyde sig selv for en tur til Barbaresco og Barolo, der begge refererer under middelalderbyen Alba - der i øvrigt også er kendt som salgs-hovedstad for Piemontes underjordiske diamanter: de hvide trøfler.