Piemonte

Villa, 8+4 pers.

[Ref nr. 140868]

Klassisk, moderniseret country house med bjergtagende udsigt og lækker infinity-pool

Med haven fuld af kunst og en herlig udsigt over vinmarker til landsbyen i det centrale Piemonte fra den lækre infinity-pool, er man landet mellem afslapning og opdagelse. Her er der plads til at slikke sol og samle venner og familie om et glas lifligt, lokalt vin af høj kvalitet, lægge noget lækkert på grillen og ellers bare stortrives i fred og idyl - vel vidende, man hænger ud med nogle af de bedste stokke i verden.

Pool with a view og kunst i haven

Alene det at hænge i og rundt om poolen, kan få det fleste til at mene, at alt er opnået - mere behøver en ferie ikke. Men alligevel er der mere at hente, for som noget ret enestående, er haven fuld af kunstværker af både italienske og internationale kunstnere, der om noget gør haven unik. At sidde i de bekvemme havemøbler og dels studere de opsatte kunstværker og dels lade blikket vandre hen over de berømte vinstokke fra Piemonte og videre ind over den nærliggende landsby, Castelnuovo Calcea, sætter sin helt egen stemning og standard.

Køkken med udgang til terrasse

Huset, der er løbende moderniseret med blandt andet aircondition i soveværelserne, er dels moderne, dels traditionelt indrettet. Køkkenet fremstår lyst og veludstyret med en kogeø i midten. Der er desuden køleskab, fryser og ismaskine samt opvaskemaskine i køkkenet. Der er fra køkkenet direkte udgang til overdækket terrasse med spisebord- og stole og grill.

To etager og en lejlighed

Selve husets indretning bærer stadig præg af, at det er en klassisk villa. Der er fem soveværelser i alt: et med queensize-seng, tre med to enkeltsenge og så en selvstændig lejlighed indrettet med mindre køkken samt sidste soveværelse med to sovesofaer. Der er i alt tre badeværelser; to med bruseniche samt ét med badekar.

Verdens bedste vine udenfor hegnet

Mange vinelskere- og kendere vil vide, at vinmarkerne i Piemonte er blandt nogle af de førende i verden. Dels er der en lang historie om dyrkning af druerne, dels et fantastisk klima, samt et temmelig unikt samspil mellem det, der kommer op af jorden. Hvor man end bevæger sig i Piemonte, vil man køre blandt vinmarker, men netop området her, er med sin beliggenhed nær Nizza Monferrato, blandt nogle af de meget populære - især med fokus på Barbera-druen.

De helt store vinbyer

Villaen er unikt beliggende på flere måder. Dels den fysiske beliggenhed på toppen af en bakke med udsigt over området, men også i forhold til ex. Piemontes allermest berømte vinbyer: Barolo og Barbaresco, hvor den mest berømte drue vil være Nebbiolo. Begge store vinbyer er satellitter til hovedbyen Alba, der i sig selv er mere en bare et enkelt besøg værd. Her vil man opleve en levende og meget interessant middelalderby, der både er klassisk og moderne på én gang. Ud over at være hjemby for store vine, er Alba også vidt berømt for markedet med du underjordiske diamanter: de hvide trøfler.

Bobler og kildevand

Kigger man efter andre stor og interessante oplevelser, er villaen igen begunstiget med sin fine beliggenhed, for vil man opleve de underjordiske kældre med de lokale bobler; spumante, er der fra villaen bare 10 km. til Canelli, hvor en enestående oplevelse venter i de 13 kilometer kælderrum, fyldt med mousserende vin af særdeles høj kvalitet. 25 kilometer sydøst for villaen er en anden spændende middelalderby beliggende: Acqui Terme. Her vil man i det historiske centrum af byen finde et udspring af underjordiske, let radioaktive kilder, hvortil både lokale og gæster dagligt henter vand til at skylle hud og hår med! Det er disse kilder, der har lagt kimen til de mange kurbade og luksusspa'er, der endnu findes i området.

Praktiske oplysninger

Indkøb - Afstand 8 km

Restaurant - Afstand 3 km

Lufthavn : Torino, 98 km

Nærmeste større by : Nizza Monferrato, 8 km

Pool

Kæledyr er tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Aircondition

Grill

Turistskat pålægges

Antal soveværelser 5

Antal badeværelser 3

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

Slutrengøring: 250 EUR

Barneseng: uden beregning

CIN: IT005030C2PHCXG6TP

 

Vælg bolig
Lavsæson Mellemsæson Højsæson
48.300 DKK 48.300 DKK 48.300 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133