Toscana

Villa, 8 pers.

[Ref nr. 524415]

Villa ved Cortona med stor have og gåafstand til hyggelig landsby

For enden af en velholdt grusvej, dukker parken pludselig op! I parken ligger et hus på 170 kvm. Huset har ligget samme sted siden 1600-tallet. Dog ikke uden at have fulgt med tiden. For eksempel er der nu aircondition og wi-fi i huset - bare for at nævne et par væsentlige opdatering. Og så der i haven gravet et stort hul, som man har fyldt vand i: en seriøs pool på 12 x 6 meter med en dybde mellem 1,2 og 2,4 meter!

En have med mange muligheder

Den store park, der udgør husets grund, byder på masser af muligheder for aktivitet. Selvfølgelig ikke mindste den store pool, hvorfra der er fin udsigt over området ved Cortona. Haven byder også på andre aktiviteter som ex. fodbold og badminton. Man kan selvfølgelig også anskaffe sig noget af områdets berømte, hvide kødkvæg, og bruge lidt tid ved stengrillen. Eller hvad med bare at dase i de tilhørende møbler. Der er endelig mange skyggefulde gemmesteder, så hvis man har brug for en sol-pause, eksisterer den mulighed bestemt også.

Villa i to plan

Villaen ved Cortona er i to plan, men stort set alt foregår på øverste etage. Nederst er der indgang til en mindre opholdsstue. Desuden er der badeværelse med bruseniche. På øverste etage er der opholdsstue ,ed åben pejs, køkken med opvaskemaskine og spiseafdeling. Videre er der soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge, der dog på anmodning kan sættes sammen samt badeværelse med bruseniche. Fra stuen er der indgang til endnu et soveværelse med dobbeltseng. Husets sidste soveværelse med dobbeltseng kan tilgås via udendørs, ekstern trappe eller gennem førnævnte soveværelse. De sidste to  soveværelser deler et badeværelse med bruseniche. Alle soveværelser har aircondition.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Villaens beliggenhed er ret ideel. Det er sjældent, at man oplever ferieboliger der ligger med gåafstand til en by. Landsbyen Camucia har en fornuftigt udvalg af butikker, restauranter og barer. Desuden er der togstation i byen. Man vil derfor i mange tilfælde foretage sine daglige indkøb her. Bare fem kilomater fra villaen, ligger en af Toscanas kendte byer: Cortona. Byen ligger på toppen af en bakke. Det vil være muligt at gå dertil, men man må forberede sig på på lidt benarbejde - både op og ned. Cortona er en meget hyggelig middelalderby, hvor de fleste kan tilfredsstilles med mad og drikke. Cortona er efterhånden blevet en væsentlig vin-by. Og så det netop herfra det føromtalte hvide Chianina-kvæg stammer.

Mindre besøgt end ...

Selv om Cortona er kendt af navn, er det langt fra alle, der vælger at lægge vejen her forbi. Måske fordi der er andre byer og områder, der historisk er lidt mere kendt for noget af det, som Cortona også kan. Ikke mindst er der jo de helt store (fysisk små) vinbyer Montalcino og Montepulciano. Netop de to byer er nok besøgsfavoritter nummer et og to i forbindelse med vin-turisme.

En anden stor turisttype er dem der kommer til Toscana efter antikviteter. Her har Arezzo formået at være alfabyen, og har da også store, verdensberømte markeder for netop det. 

Umbrien og Chianti i baghaven

Med husets fine beliggenhed ved Cortona, vil der være mange andre oplagte besøgsmål. For eksempel ligger Umbrien jo snublende nær ved. Derfor kan med lethed besøge den flotte Trasimenosøen, hvor man vil opleve en form for strandliv og strandbyer i tilknytning hertil. Bare 45 km. fra villaen er Umbriens hovedstad, Perugia; en spændende, international universitetsby. Samme afstand - bare den anden retning, ligger en af de absolut mest kendte byer i Toscana: Siena. Der er ca. dobbelt så langt til regionens hovedstad: Firenze. Området mellem netop Siena og Firenze er det geografiske område Chianti, der blandt mange andre ting er berømt for sine Chianti Classico-rødvine. 

Dermed sagt: her er masser af muligheder - endda nok til at være i huset i mere end bare én uge.

Praktiske oplysninger

Indkøb - Afstand 1 km

Restaurant - Afstand 1 km

Lufthavn Firenze 100 km

Nærmeste større by Cortona, 5 km

Pool

Kæledyr er ikke tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Aircondition

Grill

Turistskat pålægges

Antal soveværelser 4

Antal badeværelser 3

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

Depositum: 750 EUR kontant

Slutrengøring: 150 EUR

El: inkluderet op til 50 kWh/dag. Her over 0,45 EUR/kWh

Barneseng: 25 EUR/uge

Vaskemaskine: 6 EUR/vask

Vælg bolig
Lavsæson 29.04.2023 - 27.05.2023
30.09.2023 - 28.10.2023
Mellemsæson 27.05.2023 - 01.07.2023
02.09.2023
Højsæson 01.07.2023 - 02.09.2023
15.625 DKK 21.725 DKK 31.625 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133