Toscana

Villa, 12 pers.

[Ref nr. 531016]

Privat villa med pool og aircondition ved Chianti Classico-vingård i Poggibonsi

Poggibonsi er måske mere kendt som trafikknudepunkt, og mindre som en af de hyggelige vin-byer i Chianti Classico. Ikke desto mindre ligger der bare et par kilometer udenfor byskiltet en vingård, der producerer netop den type vine. Men der er mere at hente her, for vingården ejer også en privat villa med pool og aircondition. Og det er ikke bare en tilfældig bolig!

Den helt rigtige beliggenhed

Det vil faktisk ikke være en overdrivelse at kalden netop denne private villa en feriebolig i sin helt egen liga. Ikke alene er den geografiske placering præcis mellem Firenze og Siena ret ideel for besøg i de to stærke kulturhøjborge. Villaens indretning – herunder det selvstændige og meget anvendelige anneks – er temmelig luksuriøs. Der er aircondition i alle soveværelser, hvilket i sig selv er en sjældenhed i Toscana. Separat i haven er anlagt en asymmetrisk pool, der måler 16 meter i længden. Her fra er der et eksklusivt vue over området ved Chianti Classico og områdets vingårde.

Fra ruin til luksusbolig

Den private villa ved Poggibonsi er i 2013 totalt renoveret fra ruinlignende tilstand til dens nuværende status som en eksklusiv bolig med aircondition, stor have med pool og fantastisk udsigt over vinmarkerne i Chianti Classico. Vingården, der ejer villaen er beliggende længere oppe ad den grusvej, der fører ned til villaen. Grusvejen er i god stand og der er større parkeringsområde ved huset.

Villa og anneks

Hele lejemålet er opdelt i et hovedhus til 10 personer og et ret eksklusivt anneks – tæt ved poolen – til to personer. Også i annekset er der installeret aircondition. Ved poolen er der udendørs bruser med varmt vand samt omklædningsrum og toilet. Desuden er der i haven gazebo, grill og en træfyret ovn. Som gæst i den private villa ved Poggibonsi, vil man blive inviteret en tur i kælderen på vingården for at smage produktionen af Chianti Classico.

Hovedbygningens muligheder

Hovedbygningen er i to etager med flere forskudte plan. På nederste etager er den private villa indrettet med opholdsstue med åben pejs. Der er her også et meget funktionelt gourmetkøkken med ovn, komfur, køleskab med ismaskine, fryser samt kaffemaskiner til alm. kaffe og espresso. I forlængelse af køkkenet er der spisestue med langbord lavet af én lang træstamme. Endelig er der på nederste etage af villaen ved Chianti Classico-vingården ved Poggibonsi et soveværelse aircondition og ensuite badeværelse med badekar. På øverste etage er der fire soveværelser: to med dobbeltseng og badeværelse en-suite med badekar, et med to enkeltsenge med badeværelse en-suite med brusekabine og et med dobbeltseng og badeværelse en-suite med brusekabine og udgang til haven via trappe. Herfra er der bare kort afstand til ejendommens pool.

Wow, sikke et anneks!

Det tilhørende anneks er på alle måder noget for sig selv. Var det ikke netop tilhørende en privat villa i Poggibonsi, ville man nok betegne annekset som et rigtig egoist-bolig. Det er da også særdeles velegnet til parret, der måske med familien har brug for at kunne trække sig fra fællesskabet og opholde sig i egne luksuriøse omgivelser. Annekset er nederst indrettet med opholdsstue, åben pejs og spiseafdeling. Fem trin ned fra stuen er der indrettet et dejligt køkken med ovn, fryser og opvaskemaskine. Køkkenet er meget velegnet til service-køkken i forbindelse med længere ophold ved poolen. Der er badeværelse med bruseniche i forlængelse af køkkenet. Første etage er ét stort rum med dobbeltseng og halv-åben forbindelse til jacuzzi-badekar. Det er en helt særlig eksklusiv oplevelse af opholde sig i dette anneks, der også er udstyret med aircondition.

Hele Chianti og resten af Toscana

Villaen giver en ny dimension af begrebet at være gæst på en vingård i Chianti Classico mellem Firenze og Siena. Ikke alene vil man som gæst have masser af muligheder for at opleve det geografiske område Chianti, hvor de berømte Chianti Classico vine produceres. Men regionen er mere end rødvin, selv om man nogle gange ikke skulle tro det. Det er også området, der er særdeles berømt for de små, hyggelige og autentiske (vin)byer, for eksempel Panzano in Chianti, hvor den verdensberømte slagter huserer. Kører man bare en smule i den anden retning - vestpå, vil man komme til en af regionens andre meget berømte byer, nemlig San Gimignano, hvortil gæster dagligt strømmer til. Tag evt. dertil sidst på dagen, når de fleste turistbusser er kørt igen - så er der bedre plads. Ellers byder Toscana selvfølgelig på masser af andre oplevelser som ex. Lucca, Pisa, Montalcino, Montepulciano, Arezzo og Cortona. Alle destinationer kan nås inden for en times tid eller halvanden.

Praktiske oplysninger

Indkøb - Afstand Poggibonsi, 6 km

Restaurant - Afstand Poggibonsi 6 km

Lufthavn Firenze 50 km, Pisa 90 km

Nærmeste større by Firenze / Siena 40 km

Pool

Kæledyr er tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Aircondition

Rengøring inkluderet

Grill

Turistskat pålægges

Antal soveværelser 6
Dobbeltsenge 5
Enkeltsenge 1

Antal badeværelser 9
Heraf en-suite badeværelser 6

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG 

Depositum: 500 EUR kontant / kreditkort

Slutrengøring: 300 EUR

Kæledyr: 100 EUR

Hushjælp: 18 EUR/time

Baby sitting: 20 EUR/time

Vælg bolig
Lavsæson 23.03.2024 - 04.05.2024 Mellemsæson 04.05.2024 - 15.06.2024
31.08.2024 - 28.09.2024
Højsæson 15.06.2024 - 31.08.2024
55.750 DKK 66.975 DKK 78.950 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133