Toscana

Villa, 13 pers.

[Ref nr. 522315]

Stor villa med pool og aircondition v. Cortona – let at dele, svær at forlade

Det kan være både fristende og skræmmende at skulle holde ferie med venner, naboer eller familie. Alene af den grund, at man mangler privatsfæren. I hvert fald bare lige et par timer i løbet af en uge. Det er der råd for her, for en stor villa med pool og aircondition i kort afstand til Cortona – en af de lidt oversete perler i Toscana – giver nemlig mulighed for 13 personer i samme hus, men opdelt i tre plan og med ikke mindre end tre køkkener. Så der er håb forude – selv for en smule privatliv.

Den store villa med aircondition ligger idyllisk på en bakketop med flot udsigt over området ved Cortona. Huset er beliggende i en indhegnet have. Ejer af villaen er nabo til huset og er meget hjælpsom ved konkrete henvendelser, men har også en fin fornemmelse for gæsters privatliv. Grunden er indhegnet og den lækre pool, der også er hegnet ekstra inde af hensyn til børns sikkerhed, er helt privat og anvendes derfor udelukkende af husets gæster.

Den store villa med pool og aircondition ved Cortona er i tre etager, hvor der på stueplan er flere forskudte plan. Indgang til huset er via entre, der leder ind i en stor opholdsstue med åben pejs, bekvemme møbler og satellit-tv. To skridt ned fra stuen er boligen indrettet med køkkenafdeling med spiseplads. Køkkenet er udstyret med ovn, komfur, køle- og fryseskab og opvaskemaskine. Videre gennem køkkenet er denne del af boligen indrettet med to soveværelser: ét med dobbeltseng og ét med køjesenge til børn. Mellem de to soveværelser er der badeværelse med bruseniche.

Fra stuen er endnu en afdeling den modsatte vej. To trin fører op til endnu et mindre køkken med ovn, mikrobølgeovn og køle- og fryseskab og mindre opholdsstue med brændeovn. I forlængelse heraf er der to soveværelser; et med dobbeltseng og et med en enkeltseng. De to soveværelse deler et badeværelse med bruseniche. Fra denne del af den store villa med pool og aircondition ved Cortona, fører en trappe til første etage, hvor der er et soveværelse med dobbeltseng samt et privat badeværelse med bruseniche og badekar.

En trappe fører også den anden vej, nemlig ned til kælderafdelingen, hvorfra der er direkte udgang til haven nær den husets pool. Nederste etage er indrettet med stort soveværelse med to enkeltsenge, et toilet samt en studielejlighed, hvor dobbeltsengen er adskilt fra resten at lejligheden med en gul-til-loft væg, der går direkte over i en åben reol. Resten af lejligheden på nederste niveau er ét stort rum med køkkenafdeling med ovn, komfur, køle- og fryseskab samt opvaskemaskine, spisebord – og stole samt opholdsstue med bekvemme møbler. Denne del af den store villa med aircondition er ekstra privat i forhold til husets to øverste etager.

Haven til den store villa med aircondition er helt privat og indhegnet. Ingen tvivl om, at det, der trækker mest er den 12 x 6 meter lange pool (1,0 – 1,7 m. dyb), hvorfra der er en meget eksklusiv udsigt over det idylliske, bølgende landskab ved Cortona. I forbindelse med bassinet er der opstillet bruser. På den anden siden af hegnet til bassinet er opstillet en gazebo med bord og stole til udendørs spisning. Videre er der også grill, så man vil kunne forberede lækre, toscanske grillretter under den ubarmhjertige sol, og samtidigt krybe i læ fra den og nyde måltidet. Endelig er der badeværelse med bruseniche udendørs, hvis man trænger til en vertikal nedkøling.

Der er i alle soverum og opholdsstuer i den store villa installeret aircondition, så trænger man til nedkøling og et ophold væk fra poolen, kan man søge ind i en stund. Der er fra villaen to km. til nærmeste landsby, Farneta, hvor man kan handle i madbutikker. Farneta lægger i øvrigt jord til et kendt kloster. Ni km. fra villaen er Camucia, der har et bredere udvalg af butikker. Cortona er 12 km. fra huset mens de kendte vinbyer Montepulciano og Montalcino ligger hhv. 26 og 50 km. væk. Hovedstaden i Umbrien, Perugia er 55 km. væk, mens Arezzo, Siena og er Firenze hhv. 33, 55 og 95 km. fra huset.

Praktiske oplysninger

Indkøb - Afstand 2 km

Restaurant - Afstand 2 km

Lufthavn Firenze 100 km, Pisa 175 km

Nærmeste større by Cortona 12 km

Pool

Trådløs internet

Internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Aircondition

Grill

Turistskat pålægges

Antal soveværelser 7
Dobbeltsenge 5
Enkeltsenge 2

Antal badeværelser 4

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

Oktober - maj dog min. 3 dage

Slutrengøring: 150 EUR

Depositum: 300 EUR

Barneseng: gratis på anmodning

Aircondition: 0,40 EUR/kWh

Varme: 4 EUR/m3

Funktionen Vis på kort angiver ikke den præcise adresse, men en antydning af boligens placering. 

Vælg bolig
Lavsæson 07.01.2023 - 08.04.2023
15.04.2023 - 22.04.2023
04.11.2023 - 23.12.2023
Mellemsæson 08.04.2023 - 15.04.2023
03.06.2023 - 01.07.2023
02.09.2023 - 30.09.2023
Specialperiode(r)
22.04.2023 - 03.06.2023
30.09.2023 - 04.11.2023
Højsæson 01.07.2023 - 02.09.2023
23.12.2023 - 06.01.2024
16.750 DKK 27.750 DKK / 22.250 DKK 33.875 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133