Castello Belvedere, Desenzano del Garda – slotsferie ved Gardasøen

Gardasøen & Veneto

[Ref nr. 250122]

Castello Belvedere, Desenzano del Garda – slotsferie ved Gardasøen

Lejligheder, 2 - 4(+2) pers.

Castello Belvedere ligger i den sydvestligste del af Gardasøen, præcist uden for en af de mest interessante byer, Desenzano del Garda. Castello Belvedere er ikke blot er et tidligere, eksklusivt slot. Også placeringen er i særklasse eksklusiv. Midt i den 50.000 kvm. smukke park og med udsigten over søen samt den korte afstand til Desenzano del Garda, der emmer af kultur og livskvalitet, inviterer Castello Belvedere på afslappet slotsferie på eksklusiv manér.

I parken ved Castello Belvedere - med uhindret udsigt over søen - finder gæster den fantastiske pool med den usædvanlige form samt et mindre børnebassin i umiddelbar forlængelse heraf. Der er rundt om poolen adskillige solstole og parasoller samt adgang til den smukke have. Fra haven er der for øvrigt rig mulighed for løbe-, vandre- samt mountain bike ture i det omkringliggende område af natur ved Desenzano del Garda.

Desenzano del Garda, hvor Castello Belvedere ligger, betragtes som Gardasøens hovedstad. Byen var (og er) eliten fra Veronas weekend- og ferieparadis. Der er masser af liv, spændende kultur og særdeles god infrastruktur. Der er afkørsel til Desenzano del Garda fra motorvejen mellem Milano og Venedig. Man vil finde et væld af små, spændende restauranter i byen. For eksempel er det meget populært at sidde langs bådkajen, der går helt ind til byens centrum. Præcis bag kajen finder man hovedstrøget med masser af butikker og historiske monumenter. Det kan ligeledes anbefales af slå et slag væk fra centrum ud i de små gyder. Her vil man pludselig finde små torve og lokale områder med masser af spændende restauranter og vinbarer. Man vil i øvrigt finde en helt anden ro og kultur end man kan i byerne på østsiden, der er mere præget af masseturisme.

Der er tre størrelser lejligheder på Castello Belvedere, Desenzano del Garda. I hovedfløjen er alle lejligheder uden altan. I den nyere byggede fløj har alle lejligheder privat altan eller terrasse. Disse med udsigt over Gardasøen. Fælles for alle 25 lejligheder på Castello Belvedere er dog, at de er udstyret med varme, air condition og Wi-Fi. Køkkenerne er fuldt udstyrede med komfur, service samt almindelige køkkenredskaber. Der er mulighed for at tilkøbe daglig rengøring samt ekstra skift af sengelinned og håndklæder.

 

Etvær. lejl. m. balkon, 2 pers., 28 kvm., er indrettet med dobbeltseng i opholdsrummet, hvori man også finder køkkenet. Desuden er der stort badeværelse med bruseniche. Lejligheden har udsigt over den smukke have. Der er LCD tv og værdiskab i lejligheden.

Tovær. lejl., 2+2 pers., 45 kvm., er indrettet med opholdsstue med dobbelt sovesofa og fuldt udstyret køkken, soveværelse med dobbeltseng samt stort badeværelse med bruseniche. Lejlighederne har udsigt over søen. Der er værdiskab samt LCD tv i begge rum.

Tovær. lejl. m. balkon / terrasse, 2+2 pers., 50 kvm., er indrettet med opholdsstue med dobbelt sovesofa og fuldt udstyret køkken, soveværelse med dobbeltseng samt stort badeværelse med bruseniche. Lejlighederne har udsigt over søen. Der er værdiskab samt LCD tv i begge rum.

Trevær. lejl., 4+2 pers., 65 kvm., er indrettet med opholdsstue med dobbelt sovesofa og fuldt udstyret køkken, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge samt stort badeværelse med bruseniche. Lejlighederne har udsigt over den smukke have. Der er værdiskab samt LCD tv i begge soveværelser.

Trevær. lejl m. balkon / terrasse., 4+2 pers., 65 kvm., er indrettet med opholdsstue med dobbelt sovesofa og fuldt udstyret køkken, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge samt stort badeværelse med bruseniche. Lejlighederne har udsigt over søen. Der er værdiskab samt LCD tv i begge soveværelser.

Bedømmelser
Praktiske oplysninger
Vælg bolig
Lavsæson 08.01.2018 - 30.03.2018
20.10.2018 - 22.12.2018
Mellemsæson 07.04.2018 - 09.06.2018
08.09.2018 - 20.10.2018
Højsæson 31.03.2018 - 07.04.2018
09.06.2018 - 08.09.2018
22.12.2018 - 08.01.2019
5175 DKK 8675 DKK 11.550 DKK
6775 DKK 11.650 DKK 13.550 DKK
7400 DKK 11.975 DKK 14.125 DKK
7875 DKK 12.175 DKK 14.925 DKK
8175 DKK 15.175 DKK 17.900 DKK
8975 DKK 15.750 DKK 18.575 DKK
9500 DKK 16.325 DKK 18.950 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG (dog kun juni - september)

Slutengøring: 80 - 110 EUR

Internet: 30 EUR/uge

Kæledyr: 6-10 EUR/dag

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen