Pisa – helt skævt og ligetil

 

Det er svært at sige Pisa, uden også at sige Det skæve Tårn. Det er da også det, byen i bred forstand er kendt for. Når man besøger Pisa og Det skæve Tårn, befinder man sig på den smukke og arkitektonisk elegante kirkeplads Piazza dei Miracoli. Her finder man ikke bare det berømte tårn, der i virkeligheden hedder Kampanilen, men også selve domkirken, dåbskapellet og kirkegården Camposanto. Store dele af Piazza’en er omgivet af den oprindelige bymur fra Middelalderen.

Når man står på piazza’en – sammen med et utal af andre mennesker – vil man se fantastiske bygningsværker i hvidt marmor. Vender man ryggen til bygningsværkerne, vil man til gengæld se alle andre farver på paletten. Pladsen her har nemlig et ualmindeligt stort og farverigt marked med alt i merchandise og souvenirs. Her finder man alt det, man ikke vidste, man havde brug for. Det kan dog generelt frarådes at købe såkaldte mærkevareprodukter her. Det kan godt være man teknisk set sparer penge – men mon ikke, ægtheden i de fleste tilfælde er diskutable. Vær opmærksom på, at netop her er der mange mennesker med en særlig fingerfærdighed, så tag endelig de rigtige forholdsregler.

Der er mange aktiviteter med udgangspunkt fra Piazza dei Miracoli

Pisa til hests - måske et godt alternativ til trætte børneben

Heftig aktivitet i gaderne netop bag kirkepladsen

Her er alt det, man dybest set ikke har behov for - tror man!

Fra Piazza dei Miracoli kan man slentre en tur op gennem det store universitetsområde og videre op i den centrale bydel af Pisa. Her åbner sig en storby i klassisk, italiensk stil. Masser af gode restauranter og et fornuftigt butiksmiljø. Alligevel er der noget her i byen, der adskiller sig fra mange andre byer, man med rette kan sidestille med byen. Det er som om byen er opdelt i tre: det turistbesøgte område ved tårnet, universitetsområdet, hvor der er masser af unge studerende og så resten af byen, hvor de lokale er, men ikke rigtig i særlig udpræget samspil med gæsterne, der er i den anden ende af byen; ned ved Det skæve Tårn.

Antallet af studerende i byen er højt. Det giver selvfølgelig et helt specielt liv i forbindelse med byens mange klubber og barer. Man kan derfor ikke påstå, det er kedeligt at være i byen. Det er bare en helt anden måde end man oplever i både Firenze, Lucca og Siena. Byer er for manges vedkommende en transitby. Der er mange måder at komme til og fra Pisa. Måske netop derfor er der mængder at turister, der er her på dagsbasis og ikke anvender længere tid i byen.

Til gengæld er der rigtig mange dejlige ferieboliger rundt om Pisa. Det gælder både større og mindre private villaer med egen have og pool og agriturismi, hvor man typisk har egne lejligheder og deler en pool. Herfra er der mulighed for at stikke ond til Pisa og opdage byens listige steder, som bestemt findes. Her er alt fra isbarer, spændende restauranter og lækre pizzeriaer.

Kort fra Pisa - og helt ude på landet i fredelige, børnevenlige omgivelser.

Kæmpe villa, 22 pers. med kort afstand til både Pisa og Firenze.

Lækker, rustik og autentisk villa, 10-13 pers. i oplandet til Pisa.

Eksklusivt - ikke mindst adressen nord for Pisa: Forte dei Marmi

Fra Pisa er der ikke meget mere end 10-12 km til Middelhavet og de lækre strande. Området kaldes Marina di Pisa og den mest populære er Marina di Vecchiano. Her finder man sandstrand, legepladser med legeredskaber til børn. Dog vil de fleste gæster i området nok rykke lidt længere nordpå til det langt mere berømte – og anvendte Viareggio. Længere endnu i nordlig retning ligger Forte dei Marmi. Området netop her går for at være blandt Italiens tre dyreste kyststrækninger, så her skal man primært bevæge sig op, hvis man i forvejen har svært ved at få udgifterne til at slå til.

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133