For mange er det et stort ønske at samle den store familie eller grupper af venner til sommerferie i Toscana. Men uanset hvor glad man er for familie og venner, kan det nogle gange være en fordel med en smule privatliv. Til det formål kan det være en god idé at lede efter en stor villa med pool og store fællesarealer, men som også har nogle private afdelinger. Og det er netop hvad villaen ved Lucignano i provinsen Arezzo giver mulighed for.
I alt kan den store villa ved Lucignano, Arezzo rumme 15 personer i fire bygninger. Ud over de private afdelinger, er der et stort fællesrum med køkken, opholdsstue med bekvemme møbler og fuld SKY-TV-pakke samt badeværelse med bruseniche. Udenfor er der fint, overdækket spiseområde med grill og træfyret pizzaovn, stor have med lækker pool, udendørs bruser og masser af bekvemme møbler. Endelig er der i haven volleyballnet og basketball-kurv. Men også neden for den karakteristiske cypresallé er der masser af store, interessante oplevelser. Her finder man masser af kultur, som Toscana er så kendt for.
Den private villa med pool ved Lucignano, Arezzo, Toscana er indrettet i fire bygninger samt et stort fællesrum. Der er dermed masser af plads og privatliv samt muligheder for fælles oplevelser og aktiviteter. Bygningerne er indrettet som beskrevet her under:
Casa delle Rose er indrettet med indgang til spisestue med mindre køkken med ovn, køle- og fryseskab og udgang til have. Desuden er der badeværelse med bruseniche – også herfra er der udgang til have. Endnu en spise- og opholdsstue med tv og brændeovn samt udgang til møbleret, overdækket terrasse med stengrill. På første etage er huset indrettet med soveværelse med to enkeltsenge, badeværelse med badekar og soveværelse med dobbeltseng. Der er også adgang til dette soveværelse udefra. Endelig er der på anden etage endnu et badeværelse med bruseniche.
Casa dei Pini er på to etager. Nederst er der opholds- og spisestue med tv og brændeovn samt køkken med ovn og køle-og fryseskab. Der er fra køkkenet udgang til haven. Endelig er der på stueplan badeværelse med bruseniche og vaskemaskine. På første etage er der soveværelse med dobbeltseng og privat badeværelse med bruseniche samt soveværelse med fransk seng (to børn eller én voksen), soveværelse med to enkeltseng samt badeværelse med badekar.
Casa dello Scoiattolo er et hus i to etager med opholds- og spisestue med tv og brændeovn samt køkken med ovn og køle- og fryseskab. Desuden er der soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruseniche. Øverste etage er i delvis åben forbindelse med stuen og er indrettet med dobbeltseng.
Lavanda er et selvstændigt hus indrettet med soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruseniche.
Fællesarealet er ét stort rum med dejligt, veludstyret køkken, opholdsrum med spiseborde- og stole, opholdsmøbler samt badeværelse med bruseniche. Kun fællesarealet er udstyret med air condition. Der er her fra direkte udgang til overdækket spiseområde med både pizzaovn og grill.
Der er bare 1500 meter til Lucignano, hvor man finder forretninger af enhver slags. Otte kilometer fra villaen finder man Sinalunga, der blandt andet har større supermarked. Rapolano Terme, der er kendt for sine naturlige termiske bade ligger 19 kilometer væk, og hovedbyen i området, Arezzo er 25 km fra den private villa med pool og masser af plads. Montepulciano er 30 km fra huset, Pienza og Cortona 35 km og Siena 45 km der fra. Firenze og Orvieto ligger 90 km væk i hver sin retning. Der er altså lagt op til ferie med store oplevelser lige uden for døren, med mindre man bare bliver i huset og nyder livet sammen og hver for sig.