I det allersydligste Toscana - lige inden det bliver til regionen Lazio, er den hyggelige og renoverede villa smukt beliggende med panoramisk udsigt. San Casciano dei Bagno med sine termiske kilder er bare fem kilometer fra villaen, så ikke nok med, at villaen er beliggende utrolig smukt - der er også sundhed og velvære i baghaven.
Det postkort-smukke Toscana
Smukt beliggende i landlig idyl i Orcia-dalen, er den store, rustikke og autentiske feriebolig beliggende midt imellem fantastisk oplevelser. Ikke nok med at hele regionen Toscana er berømt for et fantastisk udbud af mad og vin, historiske og kulturelle højdepunkter, så er der også altså hernede i den postkort-smukke del af regionen også mulighed for nemt og bekvemt at byde kroppen på sunde, termiske bade.
Villa med anneks
Ferieboligen i det sydligste Toscana nær de naturlige termiske kilder er bestående af et hovedhus samt et anneks. Begge dele udlejes udelukkende samlet og har plads til op til 12 personer.
Hovedhuset er i to plan og er på nederste etage indrettet med opholdsstue med åben pejs, satellit tv og spiseområde. I køkkenet er de ovn, mikrobølgeøvn, opvaskemaskine og køle/fryseskab samt kaffemaskine. Videre er der badeværelse med bruseniche og vaskemaskine.
Første etage er indrettet med dobbelt soveværelse med en-suite badeværelse med badekar. Værelset kan tilgås både fra stueetagen og udefra. Videre er etagen indrettet med to soveværelser med to enkeltsenge, badeværelse med bruseniche samt dobbelt soveværelse med en-suite badeværelse med bruseniche.
Annekset er ligeledes indrettet i to plan. Nederst er der opholds- og spisestue med hjørnekøkken, dobbelt soveværelse, soveværelse med to enkeltsenge samt badeværelse med bruseniche. Øverste etage er delvist åben med stueetagen. Her er boligen indrettet med tv- og hyggeområde.
Have m. pool og bbq
I haven, der er indhegnet, er der - ligeledes indhegnet - en pool på 12 x 6 meter, der er højt placeret i haven, for at at også herfra skal have eksklusivt udsyn over området med den smukke natur og de termiske bade. Man vil i haven finde grill og områder til udendørs spisning, ligeledes med et flot udsyn over området.
Udlejer har selv en lejlighed i hovedhuset, men anvender hverken have eller pool. Til gengælde er der mulighed at benytte udlejers store kendskab til området, hvad enten det måtte dreje sig om at finde den rigtige restaurant eller specielle oplevelser i området.
Mange oplevelser
Og hvis der er noget, der er masser af, så er det oplevelser. Ikke alene vil de termiske bade i området være et trækplaster for mange. 35 km. fra den private villa i det sydligste Toscana nær naturlige termiske kilder, ligger i regionen Umbrien byen Orvieto. Byen har en højst usædvanlig beliggenhed på toppen af høj med stejle kanter rundt om hele byen. Der findes en vej for biler, men gående kan også benytte kabelbane. Fra byen er der direkte forbindelse til Rom.
Ellers vil mange nok søge i retning af de berømte vinbyer Montepulciano og Montalcino, hhv. 40 og 60 km., der er verdenskendte for den omfattende vinproduktion af hhv. Vino Nobile di Montepulciano og Brunello di Montalcino. Fra boligen er der 90 km. til en af Toscanas helt store high lights: Siena, mens Firenze er ca. 140 km. nord for villaen. Området mellem Siena og Firenze er det geografiske område Chianti, der er berømt for blandt andet de flotte og smagfulde Chianti Classico-rødvine. Er man i området kan det bestemt også anbefales at besøge både Cortona og Arezzo. Alt i alt vil man ikke komme til at kede sig i den private villa i det sydligste Toscana nær naturlige termiske kilder. Med mindre det er en del af ferieplanen.