Midt mellem Toscanas mange olivenmarker ligger en luksusvilla med både indendørs og udendørs pool. Den store have er i private og rolige omgivelser, og villaen emmer alle steder af feel good-stemning. Villaen kan man bruge som base for at besøge nogle af Toscanas historiske byer eller til at lade helt op med afslapning, badning og god mad og vin – præcis som det er meningen, man skal på en ferie i Italien.
Afslappet atmosfære
Selvom villaen på mange måder er luksuriøs, hersker der alligevel en afslappet stemning her. Boligen er totalrenoveret med stor respekt for den originale bygning, og man har således, i bedste toscanske ånd, genbrugt så meget som muligt af de originale materialer. På trods af netop genbrug af materialer, er det alligevel lykkes at supplere med masser af nye, moderne bekvemmeligheder.
Indendørs pool
Som et helt særligt kendetegn, er der til den luksuriøse villa bygget pool. Ikke bare udenfor, men også en indendørs pool. Poolen er med hydromassage og en funktion, så man har mulighed for at svømme mod strømmen. Der er i tilknytning til den indendørs pool indrettet sauna.
Haven og en seriøst stor pool
I haven finder man en velvoksen pool, der med sine 12 x 6 meter i længde og bredde samt 1,2 - 2 meter i dybden, næsten ikke kan undgå at være en stor attraktion. Poolen er anlagt med romersk trappe og er indhegnet med hække. Rundt om poolen er der opsat bekvemme solmøbler, parasoller og en overdækket patio, så man kan sidde i skyggen og spise sin frokost eller passe sine kolde drinks. Som en del af husets service kan man bestille privat chef - enten til at producere måltider eller til at forestå kokkeskole.
Villa i tre plan og private bade med hydro-massage
Huset er i indrettet i tre plan, og der er elevator mellem stueetagen og første sal. Villaens ni soveværelser er indrettet i forskellig stil. Fælles er dog, at de alle har aircondition (og varme), satellit-tv, værdiskab, minibar, internet og sengetøj og håndklæder både til bad og pool-brug. På stueetagen er der indgang til lounge med ildsted og bar. Villaen har et moderne professionelt køkken og en god spisestue samt en udestue med spisebordsmøbler og et par siddemøbler. Der er aircondition i udestuen. På etagen er vaskefaciliteter, et toilet, og et dobbeltværelse med privat badeværelse. Det er også her, man finder den indendørs pool med sauna og bad. På første etage er der to suiter, der hver består af soveværelse, et loungeområde med ildsted og et tilhørende badeværelse med badekar med massagefunktion. Der foruden er der et tredje soveværelse også med loungeområde og ildsted og privat badeværelse. Endelig er der på første etage yderligere fire soveværelser med privat badeværelse. På anden etage er et enkelt soveværelse med tilhørende badeværelse. Værelset her er med skrånende lofter og derfor visse steder lavt.
Tag et smut rundt i Toscana
Villaens beliggenhed er fin, hvis man ud over bare at slappe af, vil opleve nogle af Toscanas mange seværdigheder. For eksempel vil det inden for kort køreafstand være muligt at besøge Toscanas historiske byer; Arezzo, Cortona, de berømte vin-byer Montepulciano, Montalcino eller det geografiske område Chianti, der udover sine hyggelige, autentiske småbyer som ex. Panzano også er kendt for den store produktion af Chianti Classico rødvine. Siena vil være et meget oplagt besøgsmål, ligesom hele regionens hovedstad, Firenze også på det kraftigste kan anbefales at besøge. Der er altså rigeligt besøgsværdige steder i området. Og så er Toscana som bekendt især også kendt for sit fantastiske køkken – så det er også en oplevelse i sig selv at besøge de lokale restauranter, eller købe lokale varer og lave et overdådigt italiensk middagsbord hjemme på terrassen.