En helt vidunderlig ro breder sig i kroppen, når man fra en af husets fine terrasser kan kigge ud over Trasimenosøen. Med udsigt til vand og egen pool kan man her virkelig nyde solen og livet i det italienske, mens man bor i en rigtig fin designervilla fra 1970’erne. Boligen ligger tæt på indkøb og Passignano sul Trasimeno.
I flere plan og med anneks
Villaen er bygget i 1973 med en gennemført stil med sine store vinduer og lækre terrasser. Der er to soveværelser i huset og et ekstra soveværelse i et lille anneks ved siden af.
Stueetage: Der er i huset en stor entre og et køkken, hvor der er spisebord med plads til fire. Der er et lille badeværelse også. På værelset er der dobbeltseng, terrassedør, loftsventilator og et privat badeværelse.
Et par trin længere nede er den store og lyse stue med ildsted, spisebord og terrassedør ud til.
Kælder: På nederste etage er et soveværelse med to enkeltsenge, et badeværelse med badekar og vaskefaciliteter.
Første sal: Her øverst er en stue og adgang til to terrasser.
Anneks: Der er et lille anneks med et ekstra værelse med dobbeltseng. Ved poolen er et badeværelse, som man kan bruge.
Villaens pool har en vild placering med den smukkeste udsigt over Trasimenosøen, dens øer og Umbriens bløde, grønne bakker. Her kan man svømme eller solbade i timevis og tage sig et skyl i den udendørs bruser, før man bevæger sig hen på husets lækre, store terrasse for at få en bid mad.
Der er grill, så man kan lave sin egen lækre mad, og ellers er der ikke langt til gode restauranter.
Oliventræerne i den store have giver dejlig skygge nogle steder, men ellers er der sol på det meste af grunden.
Geografi
Lige ved grænsen til Toscana ligger villaen rigtig fint placeret til at kunne besøge flere af de store kulturelle og kunst- byer som Perugia, Assisi, Arezzo, Montepulciano, Cortona og selvfølgelig den charmerende middelalderby Passignano sul Trasimeno.
Afstande:
- Indkøbsmuligheder – 2 km
- Passignano sul Trasimeno (flere butikker, strande, havnemiljø) – 5 km
- Middelalderbyen Cortona – 25 km
- Perugia – 30 km
- Arezzo, Assisi eller Montepulciano – 55 km
- Siena – 85 km
- Firenze – 135 km
Selve Lago Trasimeno, som man har udkig til, ligger kun to kilometer væk, hvor man kan windsurfe, fiske og sejle.
Der er selvfølgelig også muligheden for at tage til en af de lidt større og helt kendte byer som Siena eller Firenze.