Toscana

Villa, 8 - 12 pers.

[Ref nr. 500052]

Villa Il Poggio, Castello di Bibbione: bekvem og luftig pool-villa i Chianti

Drømmer man om at samle hele familien under samme tag og samtidig have albuerum og højt til loftet kan Villa Il Poggio, Castello di Bibbione i Chianti måske være løsningen. Her opleves rustik charme og elegance i en sjældent set grad. Med sine i alt 352 kvm. og sovepladser til 12 personer står villaen robust plantet i bjergene i det smukke Chianti-område, hvor man er helt inde i det indre Toscana og med kun 15 km til Firenze og 40 km til Siena er der lagt op til ferie med store kulturbegivenheder, prægtige naturoplevelser og et driverliv i den store, private park der omkranser villa og pool.
Villa Il Poggio, Castello di Bibbione, er bygget i grove, rustikke sten med rødt terracotta stentag og har forskellige plan der fremhæver dens eksklusivitet. Indendørs er der synlige spær der viser tagstenenes smukke samspil med de røde gulvklinker og de farvetilpassede tæpper der er fordelt ud over hele huset. De tunge, antikke møbler der er så specielle for egnen pryder alle rum, der udover gammel storhed også afspejler en nutidig feriegæsts behov for moderne komfort og bekvemmelighed.
Villa Il Poggio, Castello di Bibbione, er i sig selv 300 kvm. og indrettet til 6+2 pers. og i stueetagen ligger Apartment Il Poggio – en selvstændig lejlighed på 52 kvm. med eget køkken og plads til fire sovende gæster i dobbelt sovesofa og to enkelte sovesofaer.
Villa Il Poggio er indrettet i to plan, 1. og 2. etage, hvor 1. etage indeholder luftig entre, stor pejsestue og komfortable møbler samt en tilstødende stue med dobbelt sovesofa. Stort køkken med opvaskemaskine og spisebord til otte personer samt tilstødende spisesal med plads til yderligere otte personer og stor overdækket terrasse.Der er på denne etage toilet og badeværelse med bruseniche og vaskemaskine. Desuden stort disponibelt rum.
På 2. etage er der endnu en stor, luftig stue foruden to gigantiske soveværelser med dobbeltseng, et dobbeltværelse samt to badeværelser med bruseniche.
Villaen er beliggende i en dejlig, opvokset park med komfortable møbler, en privat 5x10 meter pool samt et privat fitnessrum. Poolen er åben fra maj til september.
Villaen er en del af det prægtige slot, Castillo di Bibbione, der ligger 100 meter fra villaen. Hele slottets historie kan henføres til år 997 og der er ingen tvivl om, at det er et af de bedst bevarede slotte i regionen. Der er løbende renoveret med både historiske og tidens ånd.
Som nyt tiltag har slottet entreret med et meget moderne wellness- og yogacenter der tilbyder alt fra ansigtsmassage til heldags-wellness behandlinger samt individuel og gruppelektioner i yoga. Wellness centeret holder til i selve slotsbygningen.
Slottet fungerer stadig som vin-og olivenproducent. Der er 100 ha beplantet grund tilhørende slottet, der blandt andet producerer den store Castillo di Bibbione – Chianti Classico DOCG Selection foruden andre Chianti-vine, Vinsanto og den for området typiske ekstra jomfru olivenolie. Alle produkter kan købes i slottets reception og er lige til at nyde på terrassen
Slottet danner også med sine store sale og sine smukke terrasser rammen for bryllupper. Der er til slottet tilknyttet et køkkenteam der i disse tilfælde rykker ud og skaber grundlaget for store fester. Der vil ligeledes kunne afholdes større møder og konferencer på slottet. Slottet er ligeledes behjælpelig med en lang række andre aktiviteter og services. Eksempelvis morgenmad, vinsmagning, guidede ture, bil med chauffør, babysitting, kokkelektioner og privat kok.
Praktiske oplysninger

Indkøb - Afstand 2 km

Restaurant - Afstand 2 km

Lufthavn Firenze 30 km

Nærmeste større by Firenze 15 km Siena 44 km

Pool

Kæledyr er tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Rengøring inkluderet

Grill

Turistskat pålægges

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

I perioden maj - september er det udelukkende muligt at leje villaen inkl. lejlighed i stueniveau. I årets øvrige måneder kan villaen på 300 kvm lejes selvstændigt.

Depositum: 200 EUR  

Vælg bolig
Lavsæson 06.01.2022 - 11.03.2023
14.10.2023 - 16.12.2023
Mellemsæson 11.03.2023 - 24.06.2023
16.09.2023 - 14.10.2023
Højsæson 24.06.2023 - 16.09.2023
16.12.2023 - 07.01.2024
31.175 DKK 38.175 DKK 44.250 DKK
21.375 DKK 24.550 DKK 27.775 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133