Tre moderne villaer med privat pool og dejlig udsigt over det smukke Toscana. Præcis i udkanten af Greve in Chianti; byen der oser af liv og kultur og som for mange gæster i Toscana er et must-see. Her kombineret med ferieboliger i landlige idyl og en høj grad af privatsfære. Caféer, barer og restauranter er bare ti minutters gang væk. Det lyder næsten for godt til at passe– det er det bare ikke.
Villaerne er nye – bygget i 2011 – og udstyret med de moderne faciliteter, der ellers ofte er svære at finde i en feriebolig i Toscana. Alle tre villaer er således udstyret med både wi-fi og air condition men ellers indrettet og møbleret som man oftest ser i Toscana. Villaerne har alle en mindre, privat have og privat pool. Bevares – det er ikke et olympisk bassin, der hører til villaerne ved Greve in Chianti, men en privat pool, der opfylder de flestes behov i sommervarmen: nedkøling af en varm krop.
Med en gåtur på bare 10 minutter vil man fra de moderne, private villaer befinde sig på det store og berømte torv i
Greve in Chianti, Piazza Matteotti; der er kendt for sine søjlegange, hvor man finder en lang række restauranter, caféer samt specialbutikker der handler med varer der er så typisk for Toscana, nemlig billede- og brugskunst, blomster og et udvalg af vine. Og så kan man passende – efter en hyggelig frokost i skyggen, tage et par stykker lækkert kød med fra byens
berømte slagter: Antica Macelleria Falorni, tænde op i grillen, tage en dukkert i den private pool, vippe korken af en
Chianti Classico og bare fortabe sig i de smukke omgivelser.
De tre villaer med privat ligger ved siden af hinanden men er ellers helt selvstændige. Der er to villaer til hver seks personer samt én villa til 10 personer. Ønsker man en kombination hvor man rejser sammen men alligevel er privat, kunne to af de tre villaer ved Greve in Chianti være et oplagt bud på en
feriebolig i Toscana. Det er ligeledes muligt at leje alle tre villaer og tre pool og således være ikke mindre end 22 gæster på samme område. Der kan skabes adgang mellem haverne via havelåger. Der er i alt fire villaer på vejen, der er lukket af elektrisk port. De tre villaer er ferieboliger mens den fjerde villa bebos af udlejer.
Casa Verdiana, 200 kvm., 10 pers. Villa i tre plan med 400 kvm. have, privat pool og parkering til tre biler. På stueplan finder man møbleret spisekøkken, opholdsstue med satellit-tv, vaskerum med vaskemaskine, strygefaciliteter samt badeværelse med toilet og bruseniche. Næste etage indeholder tre dobbelte soveværelser samt ét soveværelse med to enkeltsenge. Alle fire soveværelser har privat en-suite badeværelser. Øverste etage – tårnværelset – er soveværelse med dobbeltseng og fantastisk panoramaudsigt.(Billede 1-8).
Villa Turchesa, 130 kvm., 6 pers. Villa i to plan med 400 kvm. privat have, privat pool og parkering til to biler. På stueplan finder man møbleret spisekøkken, opholdsstue med satellite-tv samt badeværelse med toilet, bruseniche og vaskemaskine. Øverste etage er indrettet med to soveværelser med dobbeltsenge samt ét soveværelse med to enkeltsenge. Det ene soveværelse har privat en-suite badeværelse. Det andet badeværelse deles mellem de andre to soveværelser.(Billede 9-16)
Villa Amaranta, 130 kvm., 6 pers. Villa i to plan med 400 kvm. privat have, privat pool og parkering til to biler. På stueplan finder man møbleret spisekøkken, opholdsstue med satellite-tv samt badeværelse med toilet, bruseniche og vaskemaskine. Øverste etage er indrettet med to soveværelser med dobbeltsenge samt ét soveværelse med to enkeltsenge. Det ene soveværelse har privat en-suite badeværelse. Det andet badeværelse deles mellem de andre to soveværelser.(Billede 17-24).