Denne villa er udstyret med 16 sovepladser fordelt på otte værelser og med hele syv badeværelser er det en oplagt feriebolig for en større gruppe venner eller måske familie at leje sammen.
I det fantastiske åbne landskab kan man nyde det bjergtagende syn af Toscana, mens man sidder på terrassen og køler sig ned med et glas Chianti Classico eller steger på en af liggestolene ved poolen.
Smag på Chianti
Det åbne landskab, som villaen så smukt er placeret i, er i det geografiske område Chianti. Navnet Chianti ringer sikkert også en klokke, hvis man kan lide italienske vine. Chianti Classico vinene bliver jo netop dyrket i dette område, hvor byerne Radda in Chianti og Castellina in Chianti hører til de mest berømte vinbyer.
Villaen, der ligger omkring 110 kilometer fra kysten, ligger kun 20 kilometer fra den charmerende by Siena. Der er heller ikke langt til den hyggelige middelalderby San Gimignano; en af de historiske kulturhøjborge.
Afstande:
- Castellina Scalo – 7 km
- Castellina in Chiani– 8 km
- Radda in Chianti – 19 km
- Siena – 20 km
- San Gimignano – 29 km
- Volterra – 50 km
- Firenze – 60 km
Privat pool og terrasse i skyggen
Selvom der er mange oplevelser rundt omkring i lokalområdet, kan man også sagtens få mange dage til at gå hjemme omkring villaen.
Der er gode siddepladser i skyggen, så man på terrassen kan nyde frokosten, og den tilhørende swimmingpool indbyder i det grønne, åbne landskab til, at man kan pjaske i vand hele dagen – eller læse en god bog i en af liggestolene og blot tage en dukkert, når det bliver for varmt.
Tre afdelinger
Boligen er indrettet med tre separate afdelinger med soverum og bad.
Stueetagen: Stor stue med satellit-tv og spisebord og adgang til den overdækkede terrasse. Her er også køkkenhjørne med ovn, mikroovn, køle-/fryseskab, opvaskemaskine, kaffemaskine, elkedel og toaster. De to store soveværelser med dobbeltseng har hvert sit badeværelse med badekar. Til værelset med to dobbeltsenge hører et badeværelse med bruser, vaskemaskine og tørretumbler. På denne etage er der aircondition og en lækker overdækket terrasse på 36 kvadratkilometer.
Første sal: To små stuer med ildsted og en af dem med tv og et lille ekstra rum med tv. Stort køkken med ovn, køle-/fryseskab og opvaskemaskine og spisebord. På førstesalen er der to badeværelser – det ene med vaskemaskine. Tre af soveværelserne på denne etage er med dobbeltsenge og de resterende to er indrettet med to enkeltsenge.