Piemonte

Lejligheder, 2 - 6 pers.

[Ref nr. 150032]

Gabiano, Piemonte – privat feriebolig med pool

Gabiano, Piemonte - privat feriebolig med pool bekræfter kendt viden: i Piemonte vader man ikke ligefrem rundt i den ene storby efter den anden. Der er naturligvis storbyer som ex. Torino – en fantastisk by i øvrigt – men de fleste tager til Piemonte for at opleve fred og idyl samt et orgie i godt mad og store vine. De to ferieboliger i Gabiano der her præsenteres lever da også til fulde op til det krav man måtte stille om afsondret ro. De ligger nemlig meget langt fra alt, der har noget med travlhed og turisme at gøre.

Ferieboligen, to lejligheder i alt, ligger i den lille flække Gabiano, Piemonte i hver sin ende af en gammel restaureret gård og er fysisk placeret i hver sin bygning i hvert sit hjørne af gårdspladsen. De to lejemål er derfor totalt isolerede fra hinanden. Dog deler de den lille pool, der ligger i bunden af haven. Hvis man er to familier, der lejer lejemålene sammen er der dog mulighed for at sidde sammen både ude og inde.

Den første feriebolig, Orangerie, ligger på første etage í den gamle staldbygning. Lejligheden består af hyggelig opholdsstue med åben pejs og meget bekvemme møbler samt sovesofa til to personer. Der er fra stuen åben forbindelse til køkken med komfur og spiseplads. Fra stuen er der udgang til stor privat, møbleret have. Der er spisebord- og stole, parasol samt grill fra terrassen, hvorfra man har et fantastisk vue over bakkerne samt ned i haven hvor også poolen er. Fra køkkenet fører et par trin op til afdelingen med soveværelse med dobbeltseng samt en enkeltseng. På samme niveau finder man badeværelse med badekar og vaskemaskine. Der er aircondition og Wi-Fi i lejligheden.

Den anden feriebolig, Casetta, er i to plan og har nederst meget stort og fuldt udstyret køkken med spisebord- og stole. Der er opvaskemaskine i køkkenet. På samme etage finder man opholdsstue med sovesofa, åben pejs, satellit-tv samt sovesofa til to personer. På første etage finder man to dobbelte soveværelser samt badeværelse med med badekar. Bemærk at adgang til badeværelse opnås via det ene soveværelse. Til lejemålet er der privat ude-område med veranda, lille have samt et tilhygget brændeskur, hvor der er placeret spisebord- og stole. Rummet er et perfekt aften-hygge-rum. Lejligheden deler pool i haven med lejlighed Orangerie.

Begge ferieboliger fremstår meget romantiske og idylliske med vægten lagt på det hyggelig. Der er ikke tale om luksuriøse lejligheder, men lejligheder, hvor man finder alle fornødenheder og hvor både interiør og eksteriør er velfungerende. Der er til begge lejemål parkeringsmuligheder. Der er fra landsbyen Gabiano 40 og 50 km til hhv. Asti og Torino. Der er 25 km til Casale Monferrato, der er kendt for et af Piemontes vinøse kooperativer.

Praktiske oplysninger

Indkøb - Afstand 1 km

Restaurant - Afstand 2 km

Lufthavn Torino 60 km, Malpensa 80 km

Nærmeste større by Casale Monferrato 25 km

Golf - Afstand 20 km

Pool

Kæledyr er tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Aircondition

Grill

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG - dog flexibelt uden for højsæson

Depositum: 150 EUR

Slutrengøring: 30 EUR

Ekstra seng/sovesofa: 25 EUR/dag - 85 EUR/uge

Air condition: kun Orangerie

Wi-Fi: kun Orangerie

Opvaskemaskine: kun Casetta

Kæledyr: 10 EUR/dag - 20 EUR/uge

Vælg bolig
Lavsæson 06.01.2018 - 28.03.2018
30.09.2018 - 22.12.2018
Mellemsæson Højsæson 28.03.2018 - 30.09.2018
22.12.2018 - 06.01.2019
4700 DKK - 5925 DKK
5450 DKK - 7550 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133