- +45 2032 0313
- [email protected]
- You Go, DK-7100 Vejle
- +45 2032 0313
- [email protected]
- You Go, DK-7100 Vejle
Af: Søren Lyng, grilltips.dk
Søren er en ivrig grill’er - året rundt. Og så er det vist ikke en overdrivelse af sige, at Søren er en grej-haj. Det grilludstyr Søren ikke har, er ikke værd at have - eller også er det ikke opfundet endnu.
Bræk enderne af de grønne asparges og skær aubergine og squash i tynde skiver. Pensl skiverne af aubergine og squash med olivenolie på begge sider. Pensl de grønne asparges. Krydr med salt og peber. Læg alle grøntsagerne på grillen ved direkte varme, og vend dem efter behov (ca. 1 minut på hver side), til de har de klassiske grill-striber.
Tag grøntsagerne af grillen og lad dem hvile. Skær cherrytomaterne i halve og skær de øvrige, grillede grønsager i mindre stykker.
Anret på et fad med grøntsagerne nederst, cherrytomaterne fordelt ovenpå. Bræk mozarellaosten i mindre stykker og fordel stykkerne over salaten.
Slut af med striber af Balsamico glace*. Krydr med salt og peber, og salaten er klar til servering, enten som en frokost- eller tapasret, eller til en lækker grillet bøf.
*Balsamico glace kan købes i de fleste større supermarkeder, og du finder det ofte på hylden, sammen med olivenolie og eddike. Prøv også at skifte osten ud med Halloumi ost, der ligeledes grilles i et minut på hver side før servering.