Badia a Coltibuono – et kloster i Chianti, Toscana

I det indre Chianti – dybt inde i det, mange kalder det helt ægte Toscana, står majestæten over hele områdets bygningsværker: Badio a Coltibuono. Klosteret, der med sikkerhed kan dateres tilbage til 1051, da de Valambrosiske munke af den reformerte Benedicter-orden byggede stedet.

Navnet, Badia a Coltibuono kan oversættes til noget i retning af Den Gode Høsts Abbed. Det var da også kendt – og er det i særdeleshed i dag, at der er en endog særdeles god høst og et fortræffeligt udbytte af netop vindruehøsten.

Det var munkene, der i sin tid beplantede området med vinstokke og det var Napoleon der opdagede, at det havde munkene da gjort rigtig godt. Han kylede munkene på porten og overtog selv klosteret, der på den måde ikke længere var helt så helligt.

I dag er klostret i Chianti, Toscana privat-ejet af familien Stucchi-Prunetti, der driver klosteret og dets forskellige aktiviteter. Der er en omfattende produktion af store Chianti-vine, der er en meget berømt og anerkendt kokkeskole for feriegæster og der er en særdeles delikat restaurant på stedet. Hovedaktiviteten er dog at drive klosteret som en feriebolig i Toscana, hvor gæster fra hele verden får en helt unik oplevelse af Chianti og Toscana.

Der er på klosteret i mulighed for forskellige ferieboliger, men groft opdelt er der hhv. lejligheder og værelser. Værelserne – de oprindelige munkeceller, er i dag særdeles bekvemme værelser i forskellig størrelse. Alle med privat badeværelse. Visse endog med egen opholdsstue. Lejlighederne varierer i størrelse og kan rumme tre – syv gæster. Dog er lejlighederne så store, at man i visse tilfælde kan få ekstra senge opstillet.

Der er tale om temmelig unikke ferieboliger med møbler af høj komfort og med lige dele eksklusive og rustikke udtryk. Når man lejer feriebolig på Badia a Coltibuono i Chianti, Toscana, er man ikke blot henvist til sin egen feriebolig. hele klosteret med de enorme stuer, biblioteker og sale, er til fri disposition. Det samme gælder for parken med krydderurte-have og swimming pool. Som gæst på Badia a Coltibuono inviteres man ligeledes en tur i vinkælderen med de enorme fade og de historiske vinhylder. Smagning inkluderet.

Badia a Coltibuono er ikke bare en hvilken som helst feriebolig i Toscana – det er en oplevelse, der for altid tager bo i én.

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133