Umbrien & Marche

Villa, 12 pers.

[Ref nr. 050315]

Autentisk stenvilla med fantastisk udsigt – elegant renoveret med aircondition og pool

Den elegant renoverede, autentiske stenvilla i slotsbyen Montegiove, er i en klasse for sig. Både hvad angår villaens komfort, den sikre hånd, der har forestået renoveringen, samt den unikke beliggenhed i Italiens grønne hjerte. Villaen, der er udstyret med aircondition i soveværelserne og pool på et nedre plateau i haven, er beliggende i en lille by, hvor der ikke sker ret meget. Dog kan man åbne døren og gå ind til naboen; en hyggelig vinbar, eller man kan slentre en tur hen på slottet og forsyne sig med vin til de rolige og lune aftener. Man kan endda afgive sin bestilling på dansk.

Lækre og bekvemme gemmesteder

Villaen i sig selv er værd at gå efter, men udendørsfaciliteterne er også et kapitel for sig selv. Her kan man sidde og nyde roen og de grønne vidder i atriumgården, eller man kan sætte sig i skyggen i en solstol, mens man kigger på dem, der leger og bader i poolen. Den store pergola ved pool-området giver et velfortjent frikvarter fra den nådesløse sol. Har man alligevel brug for yderlig nedkøling, er der i poolhuset opsat køleskab, så man kan sikre sig koldt vand eller måske et lifligt glas hvidvin. Der er kort sagt masser af muligheder på grunden - hvad enten man vil være i sol eller i skygge. Uanset om man vælger det ene eller det andet, vil man finde helt nye og bekvemme møbler. Alle udendørsområder er helt nye og nyistandsatte så sent som i foråret 2022. Det samme er stentrappen, der fører fra poolområdet til villaen. Der er i muren indbygget led-lys, så night swimming er også en af husets mange muligheder.

Ingen kompromiser

Indendørs i den autentiske stenvilla med fantastisk udsigt er der heller ikke gået på kompromis. Vægge, gulve og lofter er originale, men har været udsat for kærlig og kyndig behandling, så de nu fremstår om muligt endnu mere autentiske. Hvad der til gengæld ikke er oprindeligt, er boligens møbler, hvidevarer og tekniske installationer. Alle møbler er nye, lækre og alle med betydelig komfort. Således vil man også møde et gennemført lækkert køkken med to ovne, opvaskemaskine, gaskomfur med seks ringe, køleskabe, fryser, nespressomaskine, konventionel kaffemaskine, elkedel og toaster. Helt nyt også airconditionanlægget i de fire øverste soveværelser - og selvfølgelig også badeværelserne.

Stor villa i tre etager og flere forskudte plan

Villaen er 350 kvm. og indrettet i tre etager. Stueetagen er dog med flere forskudte plan, som er med til at give både stemning og dynamik. Nederste etage er indrettet med indgang til spisestuen. To trin længere ned er opholdsstuen med bekvemme møbler. Fra spisestuen fører et trin ned til det meget veludstyrede køkken. På samme forskudte plan er boligen indrettet med to soveværelser med dobbeltsenge. Disse soveværelser deler et badeværelse samt et eksternt toilet med håndvask. Begge værelser har direkte adgang til den udendørs patio. Soveværelserne her har ikke aircondition - det er ikke nødvendigt.

På første etage er villaen indrettet med endnu en opholdsstue med tv samt udgang til terrasse med fantastisk panoramisk udsigt. Terrassen har spisebord- og stole til 12 personer og gasgrill. På samme etage er der to soveværelser med dobbeltsenge samt badeværelse med bruseniche.

Øverste etage i den autentiske stenvilla er indrettet med ikke mindre en to master bedrooms. Begge med dobbeltseng, privat badeværelse samt dobbelt bruseniche i soveværelse. Her oplever man virkelig, at der er gjort noget helt specielt ved de i forvejen store rum. Fra det ene af soveværelserne er der udgang til privat tagterrasse med spektakulær udsigt over området samt ned i haven med pool og bekvemme møbler.

Ikke bare grønt - også tyst

Den autentiske stenvilla - elegant renoveret med airconditon og pool, er geografisk en del af den meget smukke region Umbrien. På mange måder er der store ligheder til Toscana, men netop her i Montegiove, må man ikke forvente et større udbud af forlystelser og kendte seværdigheder. De er her, seværdighederne, men af en helt anden karakter end mange andre. Her er det ikke mindst den smukke natur og den udvidede ro, man hæfter sig ved. Med mindre man mener, byens bimlende kirkeklokke er et brud på den idyl. I byen kan man frekventere slottet, der producerer vine. Ellers skal man til Montegabbione for at finde en købmand eller til Fabro, der har et udvidet sortiment af butikker. De to byer er hhv. 7 og 17 km. fra villaen. Det vil være oplagt at besøge Trasimenosøen, der ligger 40 km. fra boligen, eller regionens hovedstad, den sprudlende universitetsby Perugia, der er 50 km fra Montegiove. Men vigtigste ingrediens for et godt ophold er altså midt i det hele: roen!

 

Praktiske oplysninger

Indkøb - Afstand 7,5 km

Restaurant - Afstand 7,5 km

Lufthavn Rom 185 km

Nærmeste større by Fabro, 17 km

Pool

Kæledyr er ikke tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Aircondition

Grill

Turistskat pålægges

Antal soveværelser 6
Dobbeltsenge 6

Antal badeværelser 4

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

Depositum: 500 EUR

Slutrengøring: 200 EUR

El: 0,40 EUR/kWh

Evt. varme: 20 EUR/dag

Pool-håndklæder: inkluderet

Barneseng: uden beregning på anmodning

Vælg bolig
Lavsæson 27.04.2024 - 01.06.2024
28.09.2024 - 12.10.2024
Specialperiode(r)
13.04.2024 - 27.04.2024
12.10.2024 - 02.11.2024
Mellemsæson 01.06.2024 - 29.06.2024
31.08.2024 - 28.09.2024
Højsæson 13.07.2024 - 17.08.2024 Specialperiode(r)
29.06.2024 - 13.07.2024
17.08.2024 - 31.08.2024
18.300 DKK / 14.175 DKK 26.975 DKK 35.875 DKK / 32.975 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133