Villa Santa Caterina ligger i Manerba – perlen på Gardasøens sydvest-bred, der ud over en 12 kilometer lang strand med meget varieret natur - er byen der byder på både historiske, arkitektoniske og arkæologiske seværdigheder. Dog byder byen også på lettere fordøjelige aktiviteter som et væld af gode restauranter, vinbarer og caféer samt en masse fysisk aktivitet som cykel- og trekkingruter og endelig dejlige åndehuller til afslapning og generel livsnydelse.
I Manerba, eller rettere Gardoncino del Manerba, ligger den aristokratiske residens Villa Santa Caterina, der efter en vellykket og nænsom renovering nu fremstår som feriebolig med 17 selvstændige lejligheder i varierende størrelse – alle uafhængige af hinanden. Villa Santa Caterina, Manerba, fremstår ikke blot aristokratisk men også som en udsigtsvilla af sjælden karat. Alle ferieboliger har privat udeområde med bord og stole. Til fælles brug er der en lækker pool i den 3500 kvm. store, opvoksede have, hvor man endvidere vil finde legeplads / legetøj til børnene.
I visse af ferieboligerne i Villa Santa Caterina er der stadig de oprindelige træ- eller terracottegulve, terracottafliser eller bemalede lofter med træbjælker. Alle ferieboliger fremstår med udvalgt interiør, satellit-tv, pengeskab og aircondition. I alle køkkener er der mikrobølgeovn – ikke almindelig ovn. Der er privat parkering tilknyttet alle ferieboliger. Der er i Villa Santa Caterina i Manerba fælles vaskehus med vaskemaskine og tørretumbler.
Tovær. lejlighed, 2-4 pers. Lejlighed på stueniveau med privat terrasse eller lejlighed på første etage med privat balkon. Lejligheden indeholder opholdsstue med sovesofa i åben forbindelse med køkken. Desuden soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruseniche.
Trevær. lejlighed, 4-6 pers. Lejlighed på stueniveau med privat terrasse eller lejlighed på første etage med privat balkon. Lejligheden indeholder opholdsstue med sovesofa i åben forbindelse med køkken. Desuden soveværelse med dobbeltseng samt soveværelse med ¾ seng eller to enkeltsenge og badeværelse med bruseniche.
Firevær. lejlighed, 6 - 8 pers. Lejlighed på første etage med tre soveværelser. Der er to soveværelser med dobbeltseng samt et soveværelse med to enkeltsenge. Lejligheden er desuden indrettet med opholdsstue med dobbelt sovesofa og køkken samt badeværelse med bruseniche.