Gardasøen & Veneto

Bed & Breakfast

[Ref nr. 310012]

Relais d’Arfanta, Tarzo, Treviso – wellness i Venedigs bagland

Relais d'Arfanta ved Tarzo, Treviso gør det klart, at Venedig-området er langt mere end blot den verdensberømte kanal-by. For eksempel er det i baglandet herfra, at den berømte Prosecco-rute ligger. Det er også her der ligger et væld af kunstbyer samt en uutømmelig mængde af restauranter af så høj kvalitet, at det kan være svært at finde begyndelse og slutning. Midt i denne perlerække af æstetiske oplevelser ligger Relais d’Arfanta, der byder på wellness, ro, luksus og kort afstand til et hav af store oplevelser.

Med blot syv værelser fordelt på tre suiter og fire standardværelser vil gæster uden tvivl finde rolige og særdeles behagelige omgivelser på Relais d'Arfanta, Tarzo, Treviso. Ikke alene er alle værelser meget komfortabelt indrettede – de er også lyddæmpede. Der er til hvert værelse et meget lækkert badeværelse med separat luksus-bruseniche samt rum med toilet og bidet. Desuden har hvert badeværelse badekar. Alle værelser er udstyret med satellit-tv, Wi-Fi, værdiskab samt garderobeplads. Alene værelserne er wellness - men der er endnu mere.

På stueplan finder man dejlige stuer med særdeles komfortable møbler, åben pejs samt en generel stemning af overskud og livsstil. I kælderafdelingen i relais d'Arfanta finder man dels vinkælderen, der præsenterer et mindre men velvalgt udvalg af vine. Ikke mindst af den lokale boble-vin, prosecco, der måske aldrig helt har fået den anerkendelse, den kan tilkomme. For netop her i området ved Tarzo, Treviso vest for Venedig– og netop uden for huset – står de flotte vinranker, der producerer en prosecco i høj kvalitet. I øvrigt en tendens i området i stærk vækst. I kælderen finder man desuden et velindrettet mødelokale – netop ved siden af vinkælderen, så værsgo’ at arrangér møde; rammerne er optimale.
Som en anden og selvstændig del af kælderen finder man fitness- og wellness-afdelingen, der med dels et motionsrum, en sauna, et afslapningsrum samt et tyrkisk bad, giver alle muligheder for at træne, svede og komme til kræfter igen. Desuden er der et separat massage-rum, hvortil der på anmodning rekvireres en massør. Fra kælderafdelingen er der direkte udgang til den aflukkede garage.
Uden døre er der også store oplevelser. Ikke fordi, der som sådan er stor aktivitet i form af pool-party, grillfester eller open air-disco, men fordi den fantastiske udsigt der er fra pool-området med de bekvemme stole, giver en særlig ro. Udsigten over Tarzo, Trevise er fra haven på Relais d'Arfanta helt fantastisk. Rundt om i haven finder man mindre grupper af lige så bekvemme stole og borde. Haven appeller om nogen have til, at nyde livet, nyde et godt glas vin og køle kroppen af i den smukke pool.
Selv om mange formentlig vil søge Venedig under et ophold på resortet, skal der herfra ikke undlades at gøre opmærksom på, at Treviso er en meget interessant by; i området kendt som lille-Venedig, der bag den mange hundrede år gamle bymur afslører en dejlig, levende by med søjlegange, floderne og det kulturelle byliv. Det er herfra store firmaer som tøjgiganterne Benetton, Sisley, sportstøjmærkerne Didora og Lotto, cykelfabrikken Pinarello og espresso-giganten DeLonghi kommer. Det er her Prosecco-vinene har deres hovedsæde og det er her den berømte dessert Tiramisu siges at stamme fra. Uanset til hvilken stad dagsturen går, vil man med sikkerhed nyde at komme hjem til den slående ro og afslappethed på Relais d'Arfanta.
Praktiske oplysninger

Afstand til strand 80 km

Indkøb - Afstand 4 km

Restaurant - Afstand 1,5 km

Lufthavn Treviso 40 km

Nærmeste større by 4 km

Golf - Afstand 35 km

Pool

Kæledyr er ikke tilladt

Trådløs internet

TV

Aircondition

Rengøring inkluderet

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES MIN. TRE NÆTTER

Pris pr. nat/værelse - morgenmad inkl.

Ekstra seng/barneseng: gratis mod forudbestilling

Vælg bolig
Lavsæson 01.04.2017 - 20.05.2017
24.09.2017 - 31.10.2017
Mellemsæson Højsæson 21.05.2017 - 23.09.2017
1175 DKK - 1750 DKK
1050 DKK - 1475 DKK
1400 DKK - 1900 DKK
1250 DKK - 1600 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133