Den moderne villa i Lajatico er indrettet med lækre møbler i lækker stil og har gode opholdsrum både indenfor og udenfor. Indenfor er der aircondition og wifi i alle rum. Der er fra boligen fantastisk udsigt over den smukke natur og marker, som området byder på, og på trods af den lidt gemte beliggenhed, er der bare kort afstand til hele Toscana, der ligger ligger lige udenfor porten.
Moderne luksusvilla
Indendørs er boligen indrettet med entre, der fører videre til en lys spise- og opholdsstue med køkken i et. I det veludstyrede køkken er der ovn, køle-/fryseskab og opvaskemaskine. Et plateau ned her fra finder man badeværelse med jacuzzi, badeværelse med bruser og endnu et soveværelse med dobbeltseng og privat badeværelse. Fra begge værelser kan man gå direkte udenfor. På første sal er der to soveværelser med dobbeltseng, balkon og privat badeværelse. På anden sal er den store suite med dobbeltseng, jacuzzi, badeværelse med bruser og adgang til den panoramiske terrasse. I kælderen er en stor stue med billardbord samt et toilet.
Autentiske omgivelser
Netop på grund af villaens beliggenhed på en bakketop, er der en fantastisk smuk 360 graders panoramaudsigt over Lajatico-området. Fra den store pool er udsigten til en sø og marker tilhørende udlejer, som har en gård i området.
Selvom de indendørs faciliteter emmer af luksus, er der også lagt op til et dejligt udeliv. Der er en stor privat pool på 18 x 10 meter i længde og bredde og 0,2 - 1,4 meters dybde. Der er masser af liggestole og møbler at sidde i. Udenfor er også både en grill og bålfad, så man kan nyde lyden af det knitrende bål og kigge ind i flammerne, når mørket træder frem og det bliver en lille smule koldere.
Trænger man alligevel en dag til lidt indendørs hygge, så er der både billardbord og bordfodbold – eller man kan sætte sig i jacuzzien måske med et koldt glas lokal hvidvin og stadig nyde udsigten ud af vinduet.
Mellem Pisa og Firenze
Når man bor så fredeligt og nyder udsigten af den toscanske natur hver dag, kan man godt få brug for at komme lidt ud ind i mellem. Heldigvis er der masser af muligheder for også at gøre det til en aktiv ferie med nogle kulturelle indspark. Lucca, Pisa eller Firenze er for eksempel to rigtig gode bud på endagsture til nogle af Italiens smukke, gamle, store byer.
Derudover ligger ejernes gård lige i nærheden. Her produceres korn, vin og olivenolie, og under 2 kilometer fra villaen ligger restauranten, hvor man kan smage på de ultralokale varer – honning, syltetøj, pasta, vin, olivenolie, kød. Tæt på restauranten ligger også en fin rideskole, så man kan nyde bakkelandskabet på hesteryg.