Med sin beliggenhed oppe i bjergene og med udsigt ogver Middelhavet, er den private villalejlighed med pool, aircondition og moderne interiør et fantastisk bud på en feriebolig. Ikke alene er der mulighed for at svale sig i haven; der er bare 12 km. til Middelhavet og de flotte strande ved Viareggio og Lido di Camaiore. Og heroppe i bjergene er luften bare lidt friskere på de helt varme sommerdage.
Lejlighed med privat have og pool
Den panoramiske udsigt man har - ikke bare fra haven, men også fra terrasser og fra stuen i luksus-villaleljligheden - er noget udover det sædvanlige. Herfra vil man hele tiden kunne kigge ud over Middelhavet, og endnu bedre: man kan egentlig bare suse derned. Boligen er på 150 kvm. fordelt på to etager samt en kælder med vaskefaciliteter. I underetagen bor husets ejere, der dog hverken anvender have eller pool. Man skal ikke frygte udlejers indblanding i privatlivet; de har lang erfaring som værter og er meget diskrete. Omvendt kan de være en stor hjælp i forhold til råd og vejledning om oplevelser og andet praktisk og nyttigt.
Have med oplevelser
Udendørsfaciliteterne er næsten at betragte som et selvstændigt rum - bare uden loft. Haven er opdelt i flere niveauer. Centrum for haven er poolen (6 x 4,2 m), der renses med saltvand. Det er en meget lækker oplevelse i forhold til klor, der nemt kan gøre huden en smule irriteret og rød. Rundt op poolen finder man både solstole og store, lækre sækkestole. Yderligere er der i haven grill samt bord og stole til udendørs spisning. I det hele taget er haven, trods sine relativt få kvadratmeter, stor på oplevelser og indtryk.
Room with a view
Selve boligen er med sin panoramiske beliggenhed et studie i lækre boligoplevelser. Ikke nok med udsigten ud over Middelhavet: luksus-villalejligheden er lys og indrettet med lækkert interiør. Fra stue og køkken er der udgang til veludstyret terrasse, hvorfra man også kan beundre udsigten over havet og kyststrækningen fra Livorno til La Spezia-bugten samt øerne i den toscanske øgruppe. På de klareste dage kan Korsika ses i horisonten.
150 kvm. på tre etager
Stueetagen i luksus-villalejligheden med udsigt over Middelhavet indrettet med enter, veludstyret køkken med komfur, køl, ovn, toaster, mikrobølgeovn, kaffemaskiner og udgang til terrasse.. Videre er nederste etage indrettet med stor, lys stue med lækre møbler og klimaanlæg. Der er spisebord- og stole i stuen samt stort smart-tv og udgang til terrasse. Endelig er der to soveværelser med dobbeltseng og badeværelse en-suite med bruseniche. Øverste etage nås via en vindeltrappe. etagen er indrettet med dobbeltseng samt let adskilt afdeling med enkeltseng. Bemærk: der er skrå vægge på øverste etage, hvilket kan give udfordringer for meget høje personer. Der er også her privat badeværelse med bruseniche. Alle tre soveværelser er udstyret med aircondition. I underetagen er der vaskemaskine og tørretumbler.
Masser af oplevelser
Luksus-villalejligheden er meget fint beliggende hvis man vil besøge de mange trækplastre i Toscana, ex. Lucca, Pisa, Firenze og den nærliggende Ligurien-region: Porto Venere, Lerici og de berømte byer Cinque Terre. Versilia har også meget at tilbyde feriegæster takket være sine gastronomiske specialiteter samt de berømte badebyer og natklubberne i Viareggio og Forte dei Marmi. Videre kan man besøge Pietrasanta, en kunstby, der er berømt for sit marmor- og bronzearbejde, sine kunstgallerier og verdensberømte billedhuggeres atelierer. For kulturelskere giver Torre del Lago Puccini mulighed for at besøge villaen, hvor den kendte komponist, Giacomo Puccini, boede og komponerede mange af sine operaer. Der er også mulighed for at tage på en sejltur på Lake Massaciuccoli. Det er med andre ord ikke oplevelser, man umiddelbart kommer til at mangle - men man kan selvfølgelig også bare slænge sig ved pool'en og nyde udsigten over Middelhavet.