Det er ganske få ferieboliger ved Comosøen, der på én gang både har udsigt til det hele og samtidigt er usynligt for andre. Denne perle af en feriebolig er én af de få undtagelser. Villaen i Lierna ligger fuldstændigt ugenert på toppen af et bjerg – blot 600 meter fra byen med restauranterne, butikkerne, barerne – og ikke mindst søens bedste strand. Og så er der yderligere ikke langt til flere store oplevelser.
Ferieboligen i Lierna er meget privat i stueplan i ejerens villa, der ligger og holder øje med Comosøen fra oven. Huset ligger ganske alene på toppen af bjerget med fantastisk udsigt over Comosøen. Alligevel er der alligevel er det tæt på alt det, de fleste kommer her efter, nemlig den autentiske søbred, den dejlige strand og de små, hyggelige byer med det store liv. Ejeren bor selv i den øverste del af huset i Lierna, men der er ingen fælles indgange så snart porten til grunden er passeret.
Gæstens første møde med ferieboligen i Lierna er stuen, der med sine 3 store flyde-sofaer nærmest beder én om at slænge sig og bare nyde den eksklusive udsigt over Comosøen. Der er i stuen stort satellit-tv med dvd- og cd-afspiller. I den anden ende af stuen er huset køkken med spiseplads. Der er i dette tilfælde ikke blot tale om et almindeligt køkken, men et overordentligt veludstyret køkken, med inventar af mærket Smeg og andre kvalitetsmærker. Ved et kig på de forskellige faciliteter falder det én nær at tænke, at udlejeren interesserer sig for madkunst. Det er heller ikke helt forkert, for byens førende restaurant ejes nemlig af selvsamme ejer. Denne restaurant er kapitel for sig og kan ikke anbefales nok hvis man vil prøve rustik og gedigen, lokal mad.
Lige uden for stue og køkken finder gæsterne første del af et større terrasse-parti, der også byder på naturoverdækket grill- og spiseområde, samt området omkring den store pool. Igen herfra er der en fantastisk udsigt til Lierna og over Comosøen.
Fra køkken- og stueområdet går man ad fire trappetrin til ferieboligens bad- og soveafdeling, der indeholder fire soveværelser (det ene med fire senge) og tre badeværelser. Første soveværelse indeholder dobbeltseng og stor garderobe. Tre trin derfra fører til første badeværelse med jacuzzi, toilet, bidet vaskemaskine samt strygejern- og bræt. Fra denne første del føres man via en korridor med skrivebord, pc og internetforbindelse til endnu et badeværelse med jacuzzibruser, badekar toilet og bidet samt et soveværelse med to dobbeltseng og garderobe. Endnu tre trin fører til ferieboligens tredje soveværelse med to enkeltsenge og garderobe samt soveværelse med dobbeltseng og garderobe.
Udeområdet er en oplevelse af særlig karat. Foran huset ligger den opvarmede pool (13 x 6 m), hvorfra man overskuer store dele af Comosøen. Der er et stort område rundt om poolen med liggestole, bruser og i det hele taget arrangeret velvære i form af den formidable udsigt. Bemærk at poolen deles med ejeren, der dog i praksis sjældent bruger den. Rygning forbudt i villaen.
Kør eller gå 400 meter ned ad bjerget - til Lierna - og man vil ramme søens bedste strand. Strandområdet ligger i en beskeden lille by, Lierna, der ligger blot 5 km sydligere end denne breds mest eksklusive og besøgte by, Varenna. Tag dertil og få én på opleveren og tag så tilbage og find ud af, at der i Lierna er det hele. Byens placering i forhold til naturen giver maksimalt udbytte af solen. Stranden regnes for den reneste af alle de rene strande i søen, idet et vandfald oppe i bjergene vandgennemstrømningen.
Besøg også Belano yderligere 5 km mod nord, der er kendt for sin store marina og de store vandsportskonkurrencer. Undlad heller ikke et besøg i hovedbyen på denne bred, Lecco, der ligger i bunden af søen, 12 km fra Lierna. Lecco er med sine 50.000 indbyggere en særdeles livlig by med et rigt kulturliv – ikke mindst på grund af de store uddannelsesinstitutioner, der inviterer masser af unge studerende til byen. Og så er der fra vandfronten, der ligger præcis udenfor byens centrum, en fantastisk udsigt over den sydlige del af søen.