Totalt gennemrenoveret byder den hyggelige stenvilla fra det 18. århundrede på en luksus, få andre boliger kan konkurrere med. Med stor udendørs pool, hyggelige kroge med terrassemøbler og udsigt, en overdådig antik indretning og bade med vandmassagefunktion på alle badeværelser er der ikke sparet på noget som helst. Villaen formår på en og samme tid at emme af modernitet og luksus, samtidig med at den historiske stil er velholdt og gennemgående.
Tyrkisk bad i autentisk stenvilla
Omkring 50 år har ejerne af villaen dyrket deres passion for antikviteter og har indrettet villaen med unikke antikke møbler med mere det 17. århundrede. For eksempel er marmorvasken i køkkenet 250 år gammel, dørene vidner om en stolt kunsthåndværktradition, og der er mange antikke print på væggene fra forskellige dele af Italien: Venedig, Rom, Napoli...
Oprindeligt har det været to landhuse, som nu er forenet til én villa i to plan. I alle badene – hvad end det er kar eller bruser – er der massagefunktion.
Stueetage: Fra indgangen går man igennem en hyggelig stue for at nå til den stor spise- og opholdsstue med et stort ildsted fra det 15. århundrede. Herfra er der udsigt både til poolen og til den gamle by Monsummano Alto. Fra den første stue er der også adgang til det store veludstyrede og typisk toscanske køkken med ildsted og ovn i antik stil. På stueniveau er videre en lounge med to sovesofaer; én dobbelt og en i halvandensengs bredde. Der er også et vaskerum på samme niveau..
Ud til entreen er der også på den ene side et badeværelse med bruser og på den anden side et værelse med dobbeltseng, hvorfra man kan gå ud på en overdækket veranda med bord og stole.
Første sal: Tager man trappen op, når man til en etage med tre soveværelser. Det store soveværelse med dobbeltseng har privat badeværelse med bruser med tyrkisk bad-funktion og en fin udsigt mod Monsummano Alto, der er belyst om aftenen. Et lidt mindre soveværelse har udsigt over dalen med oliventræer og skovene, der omringer poolen. Det deler et badeværelse med jacuzzi og bruser med lys- og aroma terapi med det tredje soveværelse, der har to enkeltsenge. De kan, hvis man beder om det, blive skubbet sammen.
Stor pool med boblebadshjørne
Ved poolen kan man ligge helt uforstyrret, for villaen er placeret i meget rolige og private omgivelser på en bakkeskråning omgivet af olivenlunde og skov med bøge og kastanjetræer. Den selvrensende pool går fra en dybde på 1,35 meter til 2,5 meter. Der et hjørne til børnene og et stort område med hydromassage til otte personer. Under poolen er et stort omklædningsrum med to brusere og et toilet.
Rundt om poolene er der store områder til at solbade i med parasoller, stole, borde og solsenge.
Bestil en kok eller tag selv madlavningskursus
Villaen ejer er dus med alle i området, hvorfor det er muligt at bestille en middag eller frokost direkte til villaen – eller en aperitif til at nyde ved en af solsengene ved poolen. Et udvalgt personale med mange års erfaring i restaurantbranchen serverer både retter, der er typiske for den toscanske tradition eller fra andre regioner i Italien. Er man mindst otte personer, er der mulighed for at få en privat kok til at lave maden. Begge dele skal bestilles mindst to dage i forvejen.
Der kan også arrangeres madlavningskurser i villaen med typisk toscansk eller italiensk madlavning med lokale råvarer.
Man kan næsten heller ikke sige, man har været i Italien uden at smage på vinen herfra. Det kan gøres med en vinsmagning hjemme i villaen. Det er også muligt at bestille en guidet tur til de mere berømte vinmarker i det nærliggende område, Chianti.
Lige i nærheden
Villaen ligger i området Valdinevole, som endnu ikke er meget præget af den store mængde af turisme. Her oplever man alle de karakteristiske natur- og arkitektfænomener, som det landlige Toscana er kendt for. Villaen er godt placeret væv fra storbyernes kaos, men mange af Toscanas vigtigste attraktioner er alligevel lige i nærheden. Inden for 15-20 minutter i bil er der mange seværdigheder at besøge – Giusti Grottos med de varme termiske bade, Monsummano stenbrud, Pistoia bakker og bjerge utallige romanske kirker, Fucecchio-sumplandene og mange små typiske toscanske landsbyer, som Montevettolini, Larciano, Lamporecchio, Vinci (hvor Leonardo da Vinci blev født), Montecatini Alto og Montecarlo. Villaen er nabo til Selected Villas, ref. nr. 512702, der rummer 19 gæster. Det vil derfor være muligt inden for bekvem afstand at samle op til 30 gæster i alt. De to villaer er dog totalt adskilte.