Agriturismo Valliferone ligger ude på landet – på et gammelt landsted uden for Pisa, der for få år siden blev totalrenoveret både ude og inde. Agriturismoen ligger i fredfyldte omgivelser, hvor man som gæst på nærmeste hold kan udforske natur og ro - eller man kan benytte agriturismoens tilbud om brug af poolområder, hvile- og solstole, legepladser og grill. Alligevel er der ikke længere end 20 min. kørsel til centrum af Pisa, Toscana – eller til Middelhavet.
Der er på Agriturismo Valliferone ved Pisa en stor, møbleret terrasse, hvor man kan tilbringe ferielivet i skyggefulde, venlige omgivelser, eller man kan slå sig ned ved grillområdet med den store stengrill, der gør det muligt at lave mad på ægte, italiensk vis.
Agriturismo Valliferone har gjort meget ud af, at også børnene skal have gode oplevelser. Alene det store pool-område taler sit eget tydelige sprog, for her er nemlig både en børnepool samt en pool for mere trænede svømmere hvor der til og med er jacuzzi indbygget. Rundt om pool-området finder man masser af liggestole og parasoller. Rundt om pool-og dase-området er der en stor græsplæne der tillader masser af boldspil og bowling. Endvidere er der legeplads til mindre børn og bordtennisbord. Endelig kan man jo også bare slænge sig i en hængekøje i skyggen af et af de store træer.
Der er i forbindelse med receptionen på Agriturismo Valliferone mulighed for køb af diverse, originale egnsprodukter som pasta, honning, urtete, krydderier, trøffelprodukter samt naturligvis vin og olivenolie. Ved ophold på gården gives der mulighed for at opnå adgang til forskellige arrangementer – de fleste med specialpriser. For eksempel er der mulighed for wellness besøg på Casciana Thermal Spa med fordelagtig rabat. Der er ikke langt til Cosmopolitan Golf Club der også tilbyder gode ordninger for turister på stedet. Videre kan der arrangeres madlavningskurser, besøg på en berømt pastafabrik, ridetimer, horse trekking samt ekskursioner på Vespa scootere – med eller uden guider. Endelig kan der selvfølgelig arrangeres vinsmagning hvor man smager de liflige vine fra Toscana.
Der er på Agriturismo Valliferone 8 ferieboliger af varierende størrelser. Fælles for dem alle er, at de indeholder fuldt udstyrede tekøkkener med komfur, køleskab, kaffemaskine samt andet nødvendigt udstyr til madlavningen. Desuden er der opholdsstue med sofa, bord samt satellit-tv, Der er under opholdet gratis, overdækket parkering til biler. Mod ekstra betaling kan gøres brug af wi-fi internetforbindelse, leje af mountain bikes samt vaskemaskine.
Der er mulighed for at sammenlægge flere af lejlighederne i tilfælde af flere gæster end der er soveplads til. Se oplysninger nedenfor.
Agriturismo Valliferone ligger 24. fra en af de store, kendte byer i Toscana, Pisa mens Lucca bare er 37 km her fra. Toscanas hovedstad, Firenze er 72 km fra gården og Siena er beliggende lidt mere end 100 km væk. Det geografiske område Chianti er beliggende netop mellem Firenze og Siena. Her vil mange vide, at de berømte rødvine Chianti Classico produceres. Det er dog langt fra alt, man kan opleve her. For eksempel er der i området den verdensberømte Slagteren i Panzano, der absolut er et besøg værd. Der er derfor masser af store oplevelser i vente - hvis man altså ikke bare benytter sig af, at man vil opleve andet end en feriebolig for familien.