Privat villa i Montedinove, Ascoli Piceno, Le Marche

Umbrien & Marche

[Ref nr. 630032]

Privat villa i Montedinove, Ascoli Piceno, Le Marche

Marche - villa, 10 (+2) pers.

Den private villa ved Montedinove, Ascoli Piceno, Casa Picchione,  ligner et vagttårn – og det er nøjagtigt hvad det er. Eller rettere: var, for gennem en 18 måneders periode er villaen i Le Marche for nyligt blevet restaureret og genopført til en helt igennem lækker bolig, hvor der er kælet for detaljerne. Herfra kan man sidde på grunden og overskue området ved Montedinove, Ascoli Piceno, eller man kan trække op i baghaven hvor man har pool på den ene side og vinmarker på den anden.

Den private villa fremstår rå, rustik og gennemført med rå stenvægge, træ- og betongulve, synlige, gamle bjælker og lerklinede lofter samt inventar af nyeste og lækreste kvalitet. Villaen i Montedinove er i tre plan, men også på hvert plan er der forskellige niveauer. Der opnås adgang til villaen ad privat grusvej. Der er overdækket carport med plads til 4-5 biler.

Udendørs-området til villaen er ligeledes i forskellige niveauer. Således vil man finde pool-området på øverste niveau. Fra udeområdet rundt om huset vil man ved ankomst finde dels et åbent område med udsigt over det bølgende landskab ved Montedinove, Ascoli Piceno samt en overdækket terrasse, hvor der er spisebord- og stole. Der er fra den overdækkede terrasse direkte adgang til spisestuen og det veludstyrede køkken med blandt andet opvaskemaskine, køleskab, fryser og espressomaskine.
Herfra går en trappe op til den ene af stuerne. Denne er udstyret med lædersofa, tv samt et mindre køleskab med plads til et antal flasker. Der er på dette niveau soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med bruseniche. Endnu en etage oppe finder man tre soveværelser samt en stue, hvor der er dobbelt sovesofa. De to af soveværelserne er med dobbeltseng – det ene med en-suite badeværelse, det sidste soveværelse er med køjeseng. De sidste to soveværelser deler badeværelse. En vindeltrappe fører til næste niveau, hvor man finder et disponibelt rum, samt et badeværelse tilhørende tårnkammer-soveværelset. Dette soveværelse ligger helt fantastisk med ovenlysvinduer. Værelset fremstår i det hele taget temmelig rustikt og elegant.
Der er fra mellemniveauet i øvre-stue adgang bagud til endnu en terrasse, hvorfra man kan se pool-området og vinmarkerne. Pool og have er anlagt således at det er let anvendeligt for alle – også børn. Der er i poolen en special-afdeling for børn med reduceret dybde. Desuden vil man ved finde lounge og grill-område.
Der er vaskefaciliteter i villaen, der desuden er udstyret med Wi-Fi samt kabel tv. Man vil finde ventilatorer, barneseng, barnestol og strygejern- og bræt i villaen.
Den private villa ligger blot 28 km fra det berømte strandområde i Le Marche ved Adriaterhavet, Grottamare, der ud over at være en fantastisk strandby med restauranter nærmest helt ned i vandkanten, også er en hyggelig, gammel fiskerby. I umiddelbar forlængelse af Grottamare ligger Palmestranden ved San Benedetto del Tronto, der desuden tillige byder på en større by med et rigt restaurant- og shoppingpotentiale.
Villaen er placeret i Montedinove i Le Marches bagland, hvor der dyrkes og produceres masser af godt vin, samt – lige som alle andre steder i Italien, findes en udbredt lokal madkultur. Der er i juli og august masser af lokale mad-festivaler og mad-events rundt om i Le Marche. Man må ikke snyde sig selv for at opleve de lækre, farserede kæmpeoliven. Disse kunne med rette indtages på en udendørs restaurant i en af Italiens bedst bevarede hemmeligheder, nemlig middelalderbyen Ascoli Piceno, hvor retten siges at være opstået. Byen har masser af spændende oplevelser i form af kultur og arkitektur. Brug lidt af dagen på at studere disse og sid så på et af torvene til aftenen falder på: nu myldrer de lokale frem og man vil opleve en helt usædvanlig stemning, som ikke er at finde mange andre steder – bortset måske fra i Rom.
Til gæster tilbydes alle former for service fra lokal samarbejdspartner. Det kunne være guidede ture, besøg og smagning på vingårde, kokkeservice eller andet.
Bedømmelser
Praktiske oplysninger
Vælg bolig
Lavsæson 28.04.2018 - 01.06.2018 Mellemsæson 01.06.2018 - 30.06.2018
01.09.2018 - 30.09.2018
Højsæson 01.07.2018 - 01.09.2018
17.350 DKK 20.350 DKK 26.375 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG (fleksibelt uden for højsæsonen)

Depositum: 300 EUR

Slutrengøring: 80 EUR

Ekstra seng (over 10 pers.): 100 EUR/pers./uge

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen