Villa i Montalcino – midt i en Brunello-mark

Toscana

[Ref nr. 5302415]

Villa i Montalcino – midt i en Brunello-mark

Villa, 8 - 12 pers.

Skulle man have undret sig om man kan høre en Brunello-drue vokse kan man her søge bevis for sagen. Ejendommen ligger aldeles pittoreskt i en oase af naturlig ro og skønhed, omgivet af 25 hektar vinmarker 11 km fra Montalcino, der ikke blot er kendt for sin Brunello, men i det hele taget som vinbyen over alle! Som Brunello-fan vil man givetvis finde det interessant, at præcis under poolen i haven er ejerens, en Brunello-producent, lager af det flydende guld.

Hovedhuset er med sine 240 kvm. samt tilhørende anneks på 95 kvm. parat til at byde velkommen til op til 12 gæster. Hele bygningsværket ved Montalcino er totalt istandsat med stor respekt for det originale. Så vidt muligt er de oprindelige materialer anvendt i forening med moderne faciliteter. Hele bygningsværket fremstår meget elegant og er smagfuldt indrettet med en komfortabel blanding af antik, moderne og traditionel toscansk landstil.

En stor pool (18 x 5 m) ligger i den terrasseanlagte have med panoramaudsigt over Montalcinos marker og bjerge. Ved siden af poolen står en meget behagelig pavillon der er i stand til at tage det værste tryk fra solens stråler. Ved siden af bygningerne er en dejlig loggia med original pizzaovn og grill. Der er naturligvis sørget for stole og borde, så det er det perfekte sted, at nyde en alfresco middag: middag under behagelige forhold på de lange, varme sommeraftener, som Toscana så ofte byder på.

Hovedhuset i to etager åbner med en rummelig opholdsstue med åben pejs, spisestue, toilet samt køkken med et langbord i bedste toscansk stil. Køkkenet er udstyret med komfur, køleskab, ovn, opvaskemaskine og udgang til panoramisk terrasse. På første sal er der 3 soveværelser med dobbeltsenge og ensuite badeværelser med bruseniche samt et soveværelse med queen size seng og ensuite badeværelse - ligeledes med bruseniche.

Annekset er som hovedhuset i to etager. På nederste etage finder man stue / spisestue med åben pejs samt mindre køkken udstyret med komfur, køleskab/fryser, opvaskemaskine og ovn. Der er på etagen et soveværelse med to enkeltsenge (dobbeltseng på anmodning) med ensuite badeværelse med bruseniche. På første etage finder man et soveværelse med dobbeltseng og ensuite badeværelse med badekar. Annekset kan kun lejes i forbindelse med hovedhuset. I højsæsonen udlejes hovedhus og anneks udelukkende sammen. Der er satellit-tv i begge huse. Air condition er etableret i hovedhuset alene.

I haven er der en tredje to-etagers bygning med moderne fitnessrum samt jacuzzi og sauna til gæsternes rådighed. Ejendommen nås af en 500 m grusvej.

Bedømmelser
Praktiske oplysninger
Vælg lejlighed
Lavsæson 02.01.2018 - 31.03.2018
07.04.2018 - 19.05.2018
15.09.2018 - 29.12.2018
Mellemsæson 31.03.2018 - 07.04.2018
19.05.2018 - 30.06.2018
25.08.2018 - 15.09.2018
29.12.2017 - 02.01.2019
Højsæson 30.06.2018 - 25.08.2018
25.225 DKK 33.275DKK 40.750 DKK
18.350 DKK 24.575 DKK 40.750 DKK
7275 DKK 8730 DKK -
Vælg ankomst og afrejsedato.
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

Hovedhus kan i mellem- og lavsæson lejes uden annex. I det tilfælde vil annexet stå ubenyttet.

Depositum: 500 EUR

Air condition: 25 EUR/dag (udelukkende i hovedhuset)

Babyseng: 10 EUR/nat

Kæledyr: 30 EUR/uge

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen