Villa Giulia – stor villa med udsigt over Trasimenosøen

Umbrien & Marche

[Ref nr. 600062]

Villa Giulia – stor villa med udsigt over Trasimenosøen

Umbrien - villa, 10 - 12 pers.

Med en helt unik beliggenhed få kilometer inde i Umbrien ligger Villa Giulia, der på én gang er en klassisk og moderne stenvilla med alle bekvemmeligheder og faciliteter. Villa Giulia, der både i haven og den omkringliggende natur, er om-givet af oliventræer, er opdelt i hovedhus i tre etager og anneks i to etager. Desuden er der en privat, opvokset have hvori man finder den meget lækre pool, muret stengrill, blomsterbede og i det hele taget masser af plads til af-slapning, begejstring og privatliv. Og en fantastisk udsigt over Trasimenosøen.

Fornemmelsen af ægte kvalitet og rustikt håndværk følger én gennem hele Villa Giulia, der oser af både fine detaljer og solidt håndværk fra en tid, hvor man byggede huse for at de skulle blive stående. Der er på alle etager og i alle rum kælet for indretning samtidig med at man ikke behøver at forestille sig noget sart og skrøbeligt. Generelt fremstår villaen særdeles gedigen og sober med de rå stenmure, de grove gulve og de typisk lofter med kraftige bjælker og rustikke terracotta-sten. Der er air condition og i alle rum. Der er WI-FI i Villa Giulia.

Fra begge indgange til hovedhuset i Villa Giulia ved Trasimenosøen kommer man ind i husets hjerte – der hvor man har lyst til at opholde sig rigtig meget, nemlig enten i køkkenet eller i den store stue. Køkkenet er stort, lyst og meget elegant med smukke håndmalede klinker og rå sten på væggene samt alt i udstyr. Man finder således opvaskemaskine, ovn, mikro-ovn, køleskab, fryser, kaffemaskine og brødrister foruden alt i service. I forlængelse af køkkenet kommer man til den ligeledes meget store og luftige spisestue i Villa Giulia, der med sit kraftige og rå plankebord i lethed byder på spiseplads til min. 10 personer. Fra spisestuen åbner en muret bue til den meget store stue med de store, elegante og komfortable møbler, der ligeledes indeholder satellit-tv, antik åben pejs og en dobbelt sovesofa. Der er fra stuen adgang til det gamle brænderum, der i dag er badeværelse med bruseniche.

Fra stueniveau fører en stentrappe til første etage som indeholder 2 dobbelte soveværelser, en hall med en enkelt sovesofa samt badeværelse med jacuzzi-bruser. Videre fører trappen til anden etage, hvor der ligeledes er to dobbelte soveværelser og et badeværelse med jacuzzi badekar og bruseniche.
 
Det tilhørende anneks til Villa Giulia, Trasimenosøen – adskilt fra huset med en hyggelig gårdhave, er i to etager, hvor man på grundplan finder et stort opholdsrum / køkken i samme rum. Der er dobbelt sovesofa i stuen. På øverste etage findes stort, elegant soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med badeværelse med bruseniche.

Ejendommens udeområde lader minimalt tilbage at ønske. Mest iøjnefaldende er naturligvis den lækre pool i den lukkede og smukke have, hvor der er sat adskillige solstole og parasoller langs kanten. Der er videre i haven dejlig, muret grill, bordtennis samt mountain bikes til fri dispossition. Men ikke mindst er der udsigten over Trasimenosøen. Til Villa Giulia er der overdækket parkering samt vaskerum.

Villa og anneks kan i lav- og mellemsæson lejes separat.
 

Bedømmelser
Praktiske oplysninger
Vælg bolig
Lavsæson 06.01.2018 - 07.04.2018
21.04.2018 - 28.04.2018
29.09.2018 - 24.12.2018
Mellemsæson 07.04.2018 - 21.04.2018
28.04.2018 - 30.06.2018
01.09.2018 - 29.09.2018
Højsæson 30.06.2018 - 01.09.2018
19.000 DKK 22.750 DKK 26.750 DKK
15.250 DKK 18.250 DKK -
4000 DKK 4750 DKK -
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

Depositum: 400 EUR

Slutrengøring: 200 EUR

Ekstra seng: 50 EUR/uge

Ekstra rengøring: 10 EUR/time

Air condition: 30 EUR/dag

Kæledyr: 50 EUR

Pool-håndklæder: 3 EUR/stk

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen