Villa Gardini, Piemonte – feriebolig på slot i Acqui Terme

Piemonte

[Ref nr. 150028]

Villa Gardini, Piemonte – feriebolig på slot i Acqui Terme

Lejligheder, 2 - 4 pers.

Villa Gardini, Piemonte - det lyserøde slot i Acqui Terme, er en feriebolig der er noget helt andet, end hvad man normalt oplever. Ferieboligen er et totalt istandsat slot, hvor alt er af bedste og nyeste kvalitet lagt i rammerne af et klassisk slot. Ejerne har forstået at bevare den ægte Piemonte-stil og den ægte Piemonte-stemning samtidig med, at det er indrettet med alle moderne faciliteter og bekvemmeligheder. 

VILLA GARDINI ER I SÆSONEN 2017/18 LUKKET FOR RESERVATIONER PGA. RENOVERING

Villa Gardini, Acqui Terme består af seks lejligheder på 50-60 m2 beregnet for 2-4 personer. Ferieboligerne er indrettet i slottets hovedbygning. Til hver lejlighed er der et lille, men særdeles veludstyret køkken med kaffemaskiner, masser af service, rigelige mængder af gryder og pander og både vin- og champagneglas. Desuden en smukt møbleret stue – også her med mængder af vinglas og porcelæn. Soveværelset er et kapitel for sig – her fornemmer man virkelig, at man er på et slot. Badeværelset er særdeles propert med bad og toilet samt bidet. Der er i alle lejligheder tv samt radio med mulighed for tilslutning af mp3-afspiller. Der kan tilkøbes wifi.

Fra alle lejligheder på Villa Gardini er der udsigt over den pragtfulde natur ved Acqui Terme, Piemonte, og over slottets park og svimmingpool. Poolen er af nyeste tekniske kvalitet med et minimalt indhold af klor så man ikke føler sig generet på hud og i øjne. I parken findes desuden petanque-bane. I parken er der fri afbenyttelse af have-/liggestole i rigelige mængder. Stolene kan også flyttes ind under pergolaen så man kan sidde i læ for sol og varme. Ferieboligens grill er til fri afbenyttelse.

Der er på Villa Gardini en fælles kantine indrettet med stort, smukt træbord og klassisk beklædte højryggede stole. Kantinen kan benyttes ved særlige lejligheder – eksempelvis en vigtig fodboldkamp – eller hvis man vil udfordre slotsejerens viden om gode vine. Her føler man sig på en gang hjemme og hensat til en uvirkelig oplevelse. En ting er dog vist. Parret på Villa Gardini, Acqui Terme er meget glade for deres gæster og vil intet hellere end at øse af deres gæstfrihed og kærlighed til stedet og området. Som eksempel på det kan nævnes, at alle de lokale spisesteder er afprøvet for at kunne give de bedste anbefalinger til gæsterne i ferieboligen. Man bliver desuden budt velkommen med en flaske vin, vand, frugt og friske blomster. Der tales tysk og engelsk på stedet.

Villa Gardini ligger blot få kilometer fra den historiske by Acqui Terme, hvor wellness ikke er en nyere opfindelse men en videreførsel af de gamle romersk-italienske traditioner. Ferieboligen ligger desuden blot en halv times kørsel fra de store vin-byer i Piemonte: Asti, Alba, Barbaresco og Barolo. Desuden er der blot 25 km til Alessandria, hvortil der kører biltog fra Hamborg samt en times kørsel til Genova og den italienske riviera i Ligurien.

Bedømmelser
Praktiske oplysninger
Vælg lejlighed
Lavsæson Mellemsæson Højsæson
8750 DKK 8750 DKK 8750 DKK
9300 DKK 9300 DKK 9300 DKK
8750 DKK 8750 DKK 8750 DKK
9300 DKK 9300 DKK 9300 DKK
8950 DKK 8950 DKK 8950 DKK
9300 DKK 9300 DKK 9300 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato.
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

I perioden uden for juli dog min. 3 dage

DEN ANFØRTE PRIS ER FOR 2 VOKSNE/UGE 

Børn 0-3 år: uden beregning

Børn 4-14 år: 1175 DKK/uge 

Børn 14-18 år: 2325 DKK/uge

Happy Holiday Kid-package - kun gennem You Go:

Familier med tre børn betaler kun for de to yngste børn

Slutrengøring: 100 EUR

Depositum: 300 EUR

Vaskemaskine og tørretumbler forefindes i centralt vaskerum

Pool åben fra 9 - 21

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen