Privat villa ved agriturismo Castello di Vezio, Varenna, Comosøen

Comosøen & Lombardiet

[Ref nr. 230079]

Privat villa ved agriturismo Castello di Vezio, Varenna, Comosøen

Villa, 7 pers. (samt mulighed for 2 ekstra lejligheder á 4 pers.)

Til denne private villa udleveres to grupper af ord: autentisk, unik og eksklusiv i første gruppe – villa, pool og udsigt i den anden gruppe: Værsgo at sammensætte efter lyst og behov. Intet bliver forkert sammensat. Villaen er en privat villa på grunden ved agriturismo Castello di Vezio i en lille bjerg-flække med kun et par restauranter og en gammel slotsruin - tre km fra søens smukkeste by, Varenna. Turen til fods er den halve og kan tilbagelægges på 15 min – i hvert fald ned ad.

Villaen er en helt igennem autentisk oplevelse, der er en selvstændig del af Agriturismo Castello di Vezio, Varenna. Poolen er derfor ikke til fælles afbenyttelse, men er privat for denne villa. Der er ovenpå villaen to selvstændige lejligheder med plads til 2 x 4 personer. Lejlighederne kan i høj- og mellemsæson udelukkende lejes sammen med villaen. Benyttes denne mulighed ikke henstår lejlighederne ledige uden mulighed for andre at leje. Det er derfor en totalt ugenert privat villa ved Varenna, der giver mulighed for en sjælden grad af privatliv og fred.

Villaen ved Agriturismo Castello di Vezio, Varenna, er i to plan med masser af udendørsområder og terrasser. Øverst findes store vinduespartier, der giver et smukt udsyn til agriturismoens omgivende park. Et soveværelse med enkeltseng samt tre soveværelser med hhv. dobbeltsenge og et værelse med to enkeltsenge. Bemærk at til det lille soveværelse med en enkeltseng findes ingen dør men blot et gardin til fordelingsgangen. Desuden findes på denne etage to badeværelser – begge med badekar.

På nederste etage, umiddelbart inden indgangen til villaen passeres, er en patio/pergola med bord og stole til udendørs spisning. Der er fra dette område enestående udsigt til området. Går man ind i stuen kommer man til en mindre stue samt et spisekøkken. Køkkenet er ret lille, men hvad det ikke har i kvadratmeter har det i udstyr og hygge. Her er alt hvad man har behov for og mere til! Spiseområdet og køkkenet er kun adskilt af overskabe samt en bordplade. Det er derfor muligt at være en del af selskabet og køkkenholdet på samme tid. Endvidere er der i huset vaskemaskine.

Lejemålet inkluderer stuepige to gange ugentligt á 2 timer. Der er naturligvis privat parkering til villaen. Wi-fi er muligt i Agriturismoen Castello di Vezios cantina.

Villaen ligger i udkanten af en lille bjergby bestående af en række oprindelige stenhuse, en borgruin med et stadig eksisterende tårn, hvorfra man overskuer store dele af hele Comosøen, et par familiedrevne restauranter og en tennisbane, som man via Agriturismo Castello di Vezios reception har meget let adgang til brugen af.

Inden for meget kort køreafstand finder man, ud over Varenna, også Bellano med den store marina og de mange restauranter få km nordpå samt Lierna med de smukke alléer, den fantastiske strand og de gode reatauranter mod syd. Fortsætter man yderligere 10 km mod syd rammer man den livlige og smukke hovedby på søens vestside, Lecco, der ikke blot kan prale af et rigt kulturliv men også stranden, der ligger præcis i udkanten af byens centrum. De tre ord; autentisk, unik og eksklusiv må bruges igen – det er nemlig hvad det er. 

Bedømmelser
Praktiske oplysninger
Vælg bolig
Lavsæson 01.01.2017 - 12.04.2017
18.04.2017 - 30.04.2017
01.11.2017 - 23.12.2017
Mellemsæson 13.04.2017 - 17.04.2017
01.05.2017 - 30.05.2017
01.09.2017 - 31.10.2017
23.12.2017 - 31.12.2017
Højsæson 01.06.2017 - 31.08.2017
25.325 DKK 27.300 DKK 30.950 DKK
35.625 DKK 39.950 DKK 44.075 DKK
45.950 DKK 52.700 DKK 57.200 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

Depositum: 500/1000 EUR

Slutrengøring: 80 EUR

Ekstra seng: 150 EUR/uge

Kæledyr: 60 EUR

Barneseng: 40 EUR/uge

Barnestol: 20 EUR/uge

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen