I udkanten af Buseto Palizzolo, en lille bjergby ca. 15 km fra Trapani, ligger en mindre klynge huse; en lille flække. På italiensk hedder sådan en samling huse med en centralt beliggende gårdsplads og omkringliggende huse for en Baglio. Her har man hinanden i nærheden, men har en høj grad af privatliv. Og det er netop privatlivet, der kendetegner de to private villaen med air condition og delt pool.
Selv om udlejer ganske vist bor i samme Baglio, vil man kun bemærke ham, hvis man selv ønsker det. Udlejer er professionelt diskret, men altid klar med gode råd og hjælp. Baglioen og den pool, de to private villaer deler, ligger beskyttet af buske og træer, men giver alligevel en fin udsigt over det naturskønne område i baglandet til Trapani og Buseto Palizzolo. Begge boliger er for nyligt restaureret og præsenterer nu det bedste fra den sicilianske bygge- og indretningsstil i meget fin samspil med moderne bekvemmeligheder og interiør. Begge boliger har blandt mange andre faciliteter wi-fi og aircondition
Baglio 1, 6 pers. Billede 7-15. Privat villa med aircondition i to plan. Nederst finder man to stuer. Den ene nedsænket, den anden med med moderne og effektiv pejs. Videre er der veludstyret køkken med ovn, komfur, køle- og fryseskab, mikrobølgeovn samt opvaskemaskine. Endelig er der badeværelse med bruseniche. På øverste etage finder man to soveværelser med dobbeltseng samt soveværelse med to enkeltseng. Dette soveværelse er ikke lukket, men i halvåben forbindelse med fordelingsgangen. Endelig er der på denne etage badeværelse med brusekabine. Boligen har privat terrasse og patio med dejlig udsigt over området i baglandet til Trapani og Buseto Palizzolo. Boligen deler pool med Baglio 2.
Baglio 2, 4 pers. Billede 16-24. Privat villa med aircondition i to plan. Nederst er der opholdsstue med brændeovn og åben forbindelse til køkken med komfur, køle-fryseskab og køle-fryseskab. På øverste etage er der soveværelse med dobbeltseng og ensuite badeværelse samt soveværelse med to enkeltsenge. Sidste soveværelse er ikke aflukket, men ligger i åbent rum oven for trappen. Man skal således igennem dette soveværelse for at komme i mastersoveværelset og badeværelset. Boligen har privat patio og deler pool med Baglio 2. fra pool-området er der dejlig udsigt over baglandet til Trapani og Buseto Palizzolo.
Fælles for de to private villaer er deres unikke placering ved Buseto Palizzolo i forhold til at besøge nogle af Siciliens helt store kulturelle og naturmæssige oplevelser. Her er der masser af oplevelser der venter. Alene vinproduktionen i Trapani regionen er større end produktionen af vin i Toscana og Piemonte tilsammen. Gennem de senere år er der ikke bare produceret meget. Mange af vinene er af meget høj kvalitet og høster stor anerkendelse rundt om i verden. Der er heller ikke langt til Palermo; Siciliens hovedstad – den evige heksekedel, hvor man altid finder nye, listige steder og hvor markederne bugner af frisk fisk og sprøde frugter. Så efter en dag i den nordlige del af Sicilien, er det en lease for både krop og sjæl at komme hjem til Baglioen, kaste sig i poolen, nyde roen og sove i de aircondition-afkølede huse. Der er vaskemaskine til begge boliger.