Agriturismo Querceto di Castellina – vingård i Chianti Classico

Toscana

[Ref nr. 530112]

Agriturismo Querceto di Castellina – vingård i Chianti Classico

Lejligheder, 2-6 pers.

Agriturismo Querceto in Castelline, er beliggende I smørhullet mellem Radda in Chianti, Castellina in Chianti og Panzano. Vinkendere vil vide, at det er netop her, de bedste Chianti Classico vine producers. Skal vinenes kvalitet sammenlignes med ferieboligen, er det ikke helt forkert, for netop på agriturismo Querceto di Castellina, finder man traditionelle ferieboliger i Chianti af høj kvalitet.

Alle ferieboliger på agriturismo Querceto di Castellina er selvstændige huse med privat have / terrasse. Der er generelt masser af plads i ferieboligerne til det antal personer, de er normeret til. Man har derfor – ganske lig det smukke landskab i Chianti, Toscana – masser af frirum og plads til at føle sig fri.

Der er på agriturismo Querceto di Castellina ud over den dejlige park med den fristende pool og bekvemme møbler, ogse et moderne og elegant smagerum, hvor man kan få et overblik over – og en prøve på – den samlede produktion. Der producereres ikke blot vine på Querceto di Castellina – der er også en omfattende produktion af olivenolie fra den 50 hektar store grund.
Der tilbydes forskellige services på agriturismo Querceto di Castellina. En aften hver uge laver nonna, bedstemor, mad til gæsterne mod en mindre betaling. Der anvendes kun lokale produkter, så her er mulighed for at lade sig bespise og nyde den lokale vin, uden at spekulere på at skulle køre hjem. Samme nonna vil tilbyde cooking clases under opholdet, så man selv får fingrene i pastadejen og grundlæggende kommer i kontakt med den berømte, toscanske mad. Der vil dagligt kunne bestilles let frokost eller eftermiddags-snacks i baren i vinshoppen. Som gæst får man i øvrigt 10% rabat på produkterne fra Querceto di Castellina. Endelig er det muligt at bestille morgenmad på vingården.
Som gæst i en feriebolig på agriturismo Querceto di Castellina, er der masser af muligheder for at opleve det helt centrale Chianti på nærmeste hold. Det er lige her, vinmarkerne og vinproduktionene er allerstørst, men ud over det, vil man ret hurtigt kunne komme til både Castellina in Chianti, der byder på et væld af restauranter, vinbarer, caféer og andre kulturelle oplevelser. Det samme vil man finde i Radda in Chianti, der ganske enkelt oser af hygge og originalt Toscana.
I nordgående retning – på vej mod Greve in Chianti, kører man gennem Panzano in Chianti. Her oplever man – lige som i de andre Chianti-byer, en vaskeægte Chianti-stemning – men der er mere end det. For netop i Panzano er der en ganske bestemt slagter, der har gjort byen verdenskendt. Slagteren i Panzano, Dario Cecchini, er ikke bare en slagterbutik, men et levende museum i toscansk mad. Der kan ikke opfordres nok til at aflægge denne slagter et besøg. Samtidigt kunne man tage sig et par gode udskæringer med hjem til Querceto di Castellina, tænde op i grillen, rykke proppen af en flaske af husets Chianti Classico og bare nyde, at man har en feriebolig i Toscana, hvor det hele både er gået i stå og pulserer for fuld udblæsning.
Tinaia, 180 kvm., 9 pers. Lejlighed i tre plan med stor, privat tagterrasse med udsigt over vinmarkerne, bord og stole samt egen grill.  Nederst er lejligheden indrettet med opholds- og spisestue med komfortable møbler og åben pejs samt veludstyret køkken med opvaskemaskine. På første etage er der to soveværelser. Det ene med dobbeltseng og en enkeltseng og en-suite badeværelse med bruseniche. Det andet soveværelse har dobbeltseng og privat badeværelse med badekar. På øverste etage er der yderligere to soveværelser med dobbeltseng og to badeværelser samt udgang til tagterrassen. Der er vaskemaskine og tørretumbler samt privat parkering til lejligheden.
 
Fieniele, 95 kvm., 6 pers. Lejlighed i to plan med indgang fra to sider. På nederste plan stor opholds- og spisestue med åben pejs, køkken samt soveværelse med queensize seng og en-suite badeværelse. På øverste etage finder man to soveværelser med dobbeltseng samt badeværelse med bruseniche. Der er privat have med bord og stole.
 
Mandorlo, 97 kvm., 5 pers. Lejlighed med tre soveværelser med hhv. enkeltseng, to enkeltsenge/dobbeltseng samt dobbeltseng. De to store soveværelser, der begge har badeværelse, ligge et par trin forskud fra stor opholdsstue med bekvemme møbler, åben pejs og spisebord- og stole samt veludstyret køkken med opvaskemaskine. Det tredje soveværelse med enkeltseng ligger et trin op bag ved stuen. Der er overdækket terrasse med bord og stole.
 
Talluri, 89 kvm. 5 pers. Lejlighed i forskudte plan. Stor opholds- og spisestue med åben pejs. Syv trin fører op til åbent soveværelse med dobbeltseng. Desuden soveværelse med dobbeltseng og enkeltseng samt badeværelse med bruseniche.
 
Moro, 75 kvm., 3 pers. Lejlighed med to soveværelser med hhv. enkelt- og dobbeltseng. Lejligheden er indrettet med stor opholdsstue med komfortable møbler, åben brændeovn, spisebord- og stole samt åben forbindelse til veludstyret køkken. Soveværelset med dobbeltseng er forskudt plan fra stuen. Det sidste soveværelse på første etage. Der er badeværelse med bruseniche samt gårdhave med bord, stole og udsigt over vinmarkerne. Lejligheden er i 2018 renoveret og har installeret aircondition.
 
Romino, 55 kvm., 3 pers. Lejlighed i to plan bestående af spise- og opholdsstue og køkken. På første etage soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med enkeltseng samt badeværelse med bruseniche. Der er flisebelagt terrasse med bord og stole.
 
Riccio, 53 kvm., 3 pers. Lejlighed med soveværelse med dobbelseng, soveværelse med enkeltseng, badeværelse med bruseniche samt opholds- og spisestue med køkken. Der er privat have og terrasse til lejligheden.
 
Ciliegio, 57 kvm., 2 pers. Lejlighed med stor opholds- og spisestue med køkken og i forskudt plan herfra – 8 trin op – åbent soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med bruseniche. Lejligheden er i 2018 delvist renoveret og har installeret aircondition.
 
Laura, 47 kvm.,2 pers. Lejlighed opholds- og spisemøbler, åben pejs samt åben forbindelse til veludstyret køkken. Soveværelse med dobbeltseng og moderne badeværelse med bruseniche ligger forskudt et par trin. Lejligheden har privat terrasse med bord og stole og udsigt over vinmarkerne. Lejligheden er i 2018 delvist renoveret og har installeret aircondition.
 
Suite Livia, 55 kvm., 2 pers. To-værelses suite med soveværelse med dobbeltseng, opholdsstue med stor, overdækket (!) sofa, mini-bar, el-kedel og værdiskab samt lækkert badeværelse med brusekabine i glas, dobbelt håndvask, toilet, og bidet. Suite Livia har air condition. Der er morgenmad inkluderet i lejemålet.
Bedømmelser
Praktiske oplysninger
Vælg bolig
Lavsæson 07.01.2019 - 19.04.2019
28.04.2019 - 31.05.2019
29.09.2019 - 19.12.2019
Mellemsæson 01.01.2019 - 06.01.2019
01.06.2019 - 28.06.2019
01.09.2019 - 28.09.2019
20.12.2019 - 30.12.2019
Højsæson 29.06.2019 - 31.08.2019
18.800 DKK 20.050 DKK 21.625 DKK
11.975 DKK 12.700 DKK 13.975 DKK
11.125 DKK 11.850 DKK 13.550 DKK
9975 DKK 10.400 DKK 11.850 DKK
9775 DKK 10.300 DKK 11.650 DKK
7775 DKK 8300 DKK 8925 DKK
7775 DKK 8300 DKK 8925 DKK
6925 DKK 7450 DKK 8775 DKK
6925DKK 7450 DKK 8775 DKK
8825 DKK 9550 DKK 10.600 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden

UDLEJES MIN. 4 NÆTTER

Lav- og mellemsæson dog min. 3 nætter

Priser angivet DKK/uge. 

Priser pr. dag tillægges 10% af dagspris/uge

Aircondition: kun i de lejligheder, det er anført i beskrivelsen

Depositum: 250 EUR

Barneseng- og stol: gratis mod forudbestilling

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen