Toscana

Villa, 12-14 pers.

[Ref nr. 533016]

Privat villa med pool og aircondition v. Sinalunga, Val di Chiana

I det østlige hjørne af Toscana, i den billed-flotte dal, Val di Chiana, er der langt fra lige så tæt af turister, som i mange andre hjørner af regionen. Her finder man for eksempel større, kendte byer som Arezzo og Cortona, men også mindre kendte byer af en vis størrelse. For eksempel Sinalunga. Og det er bare et par kilometer herfra, man finder en stor privat villa med pool og aircondition.

Den private villa, 300 kvm., med pool og aircondition ved Sinalunga i Val di Chiana, er indrettet i hovedhus til ti personer samt en selvstændig lejlighed til to - fire personer. Villaen er beliggende som naboejendom til udlejer, der dog i praksis udelukkende ses, hvis man som ønsker råd og vejledning. Udlejer har således egen indgang og haven med pool er til eksklusiv brug for gæsterne.

Hovedhuset i den private villa med aircondition ved Sinalunga, Val di Chiana er i to plan, hvor nederste etage er den gamle stald, der nu er indrettet til en stor opholdsstue med komfortable møbler og satellit-tv. Tre trin ned fører til køkkenet, der er fuldt udstyret med ovn, komfur, mikrobølgeovn, opvaskemaskine og køleskab med ismaskine. Desuden er der spiseplads, et service-toilet samt udgang til haven med pool.

På første etage i villaen ved Sinalunga i Val di Chianaer der fem soveværelser med badeværelser en suite. De fire af soveværelserne er med dobbeltseng mens det sidste er indrettet med to enkeltsenge. Ligesom resten af boligen er også soveværelserne indrettet i landlig, rustik stil som traditionen byder i Toscana. Dog er der også tænk moderne komfort ind i billedet. For eksempel er alle soveværelser udstyret med aircondition ligesom den lækre pool i haven er både flot og i særdeleshed anvendelig.

Som selvstændig lejlighed, der dog ikke kan fravælges, er der en lejlighed til to eller fire personer. Lejligheden er ligeledes indrettet i to plan – dog mere åbent. På første etage er lejligheden indrettet med opholdsstue med stor, åben pejs, dobbelt sovesofa samt spisekøkken udstyret med ovn og kogeplader. Desuden er der badeværelse med brusenice. På åben hems er der dobbelt sovesofa. Der er dermed mange forskellige muligheder for anvendelse af den private villa med pool og aircondition ved Sinalunga, Val di Chiana.

Beliggenheden i Val di Chiana giver mange spændende muligheder. Ikke bare i Toscana, men også i Umbrien. Trasimenosøen og Cortona er bare 25 km fra villaen, mens der er 35 km til Arezzo. De berømte vinbyer, Montepulciano og Montalcino ligger hhv. 20 og 40 km væk, mens Siena er 42 km. fra huset og Firenze 95 km. Området mellem netop Siena og Firenze er det geografiske område Chianti. Her produceres de berømte Chianti Classico-vine, men der er masser af andre oplevelser i Chianti. For eksempel de små, hyggelige vinbyer, men også andre bemærkelsesværdige attraktioner som eks. Slagteren fra Panzano. Bare to km. fra den private villa med pool og aircondition finder man Sinalunga der har masser af indkøbsmuligheder samt barer, restauranter og caféer.

Der er rigtig gode mulighed for ophold udendørs ved villaen ved Sinalunga, Val di Chiana. Også uden at blive stegt af den ubarmhjertige sol. Ved den irregulære pool med whirlpool-afdeling finder man foruden solstole også pergolaer og der er indrettet spiseplads i en af de gamle, tilstødende bygninger i haven. I haven finder man grill, træfyret pizzaovn samt bordfodbold og bordtennis. Det er tilladt at medbringe kæledyr. Vær dog opmærksom på, at udlejer selv har hund.

Praktiske oplysninger

Indkøb - Afstand 2 km.

Restaurant - Afstand 2 km.

Lufthavn Pisa 180 km.

Nærmeste større by Siena 45 km.

Pool

Kæledyr er tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

TV

Aircondition

Grill

Turistskat pålægges

Antal soveværelser 6
Dobbeltsenge 5
Enkeltsenge 1

Antal badeværelser 6
Heraf en-suite badeværelser 6

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv info@you-go.dk

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

Depositum: 400 EUR

Slutrengøring: 200 EUR

Aircondition: inkl. op til 300 kWh. Herover 0,40 EUR/kWh

Evt. varme: 2,80 EUR/m3

Kæledyr: 40 EUR/dyr

Vælg bolig
Lavsæson 10.04.2021 - 22.05.2021
02.10.2021 - 06.11.2021
Mellemsæson 27.03.2021 - 10.04.2021
22.05.2021 - 26.06.2021
04.09.2021 - 02.10.2021
Højsæson 10.07.2021 - 28.08.2021 Specialperiode(r)
26.06.2021 - 10.07.2021
28.08.2021 - 04.09.2021
15.775 DKK 21.325 DKK 29.350 DKK / 25.800 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133