Villa v. Firenze, Toscana med eksklusivt pool-område

Toscana

[Ref nr. 500068]

Villa v. Firenze, Toscana med eksklusivt pool-område

Villa, 8 +1 pers.

Privat villa ved Firenze, hovedstaden i Toscana - og samtidig ud på landet i skovene med udsigt over Firenze – selv fra kanten af poolen – findes nok ikke bedre mulighed  end i Villa La Fiorita. Pool-villaen med plads til otte (+1) gæster er meget diskret beliggende 12 km syd fra Toscanas mest interessante storby, Firenze. Så tæt på kulturen og så dybt inde i naturen at man ikke tror det er muligt. 

Villaen ved Firenze er i tre plan og er meget indrettet som meget typisk i Toscana; lyst og mørkt – let og tungt samtidigt. På nederste plan er stort, veludstyret køkken med direkte udgang til stor terrasse med pergola  - perfekt til morgenmad i det fri, samt nedgang til haven og eksklusivt pool-område. Endvidere er der på samme etage opholdsstue med sofaer, åben pejs, tv, dvd, stereo og stort bibliotek.

På første etage i villaen findes 3 soveværelser:Et stort soveværelse med dobbeltseng og privat badeværelse samt 2 soveværelser med hhv. dobbeltseng og 2 enkeltsenge der deler et andet badeværelse. På anden etage findes et særdeles hyggeligt soveværelse med dobbeltseng og privat badeværelse. Der er hyggeligt skrånende lofter over sengen på etagen.

Der er til villaen en dobbelt overdækket carport og indgangen er med fjernbetjent portåbning. Der er rigtig god plads i den private have. Der er endog en stor, indhegnet hundegård til mindre hunde under gamle, velbeskårne oliventræer. Fra stueetagens store terrasse med pergola er der adgang til det separate pool-område. Det er derfor muligt at sidde at indtage morgenkaffen i skyggen i fred og ro uden at frygte at børn begiver sig upåagtet ud i våd-området. I sandhed en gennemført feriebolig i Toscana.

Selve pool-området er et kapitel for sig. Der er stor, overdækket terrasse med bord og stole samt muret grill umiddelbart ved siden af poolen. Der findes derforuden behagelige solsenge og parasoller langs vandkanten. Fra den overdækkede terrasse er der nedgang til ejerens private have og hans hobbyrum – vinkælderen. Vær opmærksom på, at udlejer bebor kælderlejlighed i feriesæsonen, men er yderst diskret. Dog vil udlejer altid kunne træffes i tilfælde at opklarende spørgsmål – eller hvis man måtte ønske at dele hans hobby udi produktion og smagning af vin.

Der er i forbindelse med ophold i villaen mulighed for horse-trekking i bjergene syd for Firenze i samarbejde med ejerens datter, der har sine heste opstaldede få minutters kørsel fra villaen ved villaejerens vinmark. Man kan kun gætte på hvorfor druerne er så velvoksne og hestene så omgængelige.

 

Bedømmelser
Praktiske oplysninger
Vælg lejlighed
Lavsæson Mellemsæson 02.06.208 - 30.06.208
01.09.2018 - 29.09.2018
Højsæson 30.06.2018 - 01.09.2018
- 16.000 DKK 19.750 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato.
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

Depositum: 500 EUR

Anvendelse af sovesofa: 150 EUR/uge/pers.

Varme (om nødvendigt) 25 EUR / dag

Air condition og el: 0,45 EUR / kWh

Obligatorisk slutrengøring: 150 EUR

Ekstra rengøring ved længere leje: 100 EUR

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen