Marliana, Montecatini Terme – privat villa i olivenlund

Toscana

[Ref nr. 510029]

Marliana, Montecatini Terme – privat villa i olivenlund

Villa, 10 pers.

Bare syv kilometer fra Toscanas – måske hele Italiens – mest berømte kurby, Montecatini Terme, finder man en helt privat, særdeles lækker og på én gang autentisk og hyper-moderne, privat villa. Villaen ligger fuldstændig ugeneret mellem 250 oliventræer og med udsigt til den lille flække, Marliana; en typisk lille bjergby i Toscana. Selve turen til villaen fra Montecatini Terme vil enten kræve bil eller en cykel trådt af gode ben. Og det er lige netop det, ejeren af villaen har – det er nemlig tidligere cykelstjerne, Bo Hamburger.

Da Bo Hamburger og hans familie i sin tid fandt villaen, var det som en ruin, der næsten ikke var til at få øje på. De mange oliventræer dannede ikke en harmonisk olivenlund, men et totalt vildnis, så det krævede lokal kendskab for at få øje på mulighederne. Og har nogen dette lokale kendskab, er det vel netop familien Hamburger, der gennem mange år har haft deres base i området omkring Marliana og Montecatini Terme, hvor Bo ufortrødent har trampet hårdt i pedalerne gennem en årrække. Man kan i øvrigt roligt regne med, at den private villa ligger et sted, hvor cykel-entusiaster vil kunne få deres behov tilfredsstillet - her er bakker, der vil få enhver stigning i Danmark til blot at ligne en mindre bunke jord på vejen.

Den private villa ved Marliana, Montecatini Terme er 150 år gammel, og er i tre plan. Nederst finder man et meget lækkert, top-moderne og særdeles velfungerende køkken, hvor der kun er anvendt de bedste materialer og hvidevarer. Generelt er der i villaen kun anvendt kvalitetsmaterialer, der i en smagfuld kombination med de originale byggematerialer, ikke bare danner rammen om en rustik og velfungerende privat villa – det er også en villa i en olivenlund, hvor man fornemmer, at netop her kan man udleve ønsket om en afslappet ferie blandt det bedste fra naturen og kulturen.
På stueplan finder man videre en spisestue samt en stor, luftig stue med masser af komfortable møbler, der lokker én i fordærv med driverlivets ulidelige lethed. Endelig vil man på stueplan finde toilet.
Der er i den private villa ved Marliana, Montecatini Terme fem meget store og luftige soveværelser. Fra alle soveværelser har man en fantastisk udsigt over det smukke, bjergrige landskab samt den olivenlund, der danner den grønne ramme om ferieboligen i Toscana. På første etage finder man to soveværelse samt et badeværelse med badekar. Husets øverste etage indeholder tre soveværelser samt badeværelse med bruseniche. Huset er på alle etager udstyret med gulvvarme, således at det også er bekvemt at være her, når blæsten og kulden tager over i årets første og sidste måneder.
Udenfor er der bestemt ikke mindre at komme efter. Med udgangspunkt i en dejlig overdækket terrasse, vil man kunne anskue to af de øvrige high-lights, nemlig – selvfølgelig – en lækker pool med en smuk romersk trappe, samt en rigtig (!) pizzaovn. Dette er ikke de overskydende mursten der er stablet oven på hinanden, men en ovn, der er professionelt bygget efter alle kunstens og håndværkets regler. Hvis man ikke allerede i køkkenet blev klar over, at her laves rigtig toscansk mad fra øverste hylde, så vil man i hvert fald erfare det, når man anvender pizzaovnen- og grillen.
Rundt om den lækre pool finder man komfortable møbler. Herfra kan man kigge til Marliana, hvor man givetvis vil gøre sine hurtige, daglige indkøb. Ellers kunne de større indkøbsture være henlagt til Montecatini Terme, hvis man alligevel skal i den retning for at undergå en skønhedsbehandling eller et kurbad. Det er der nemlig god mulighed for her, hvis man ellers kan komme til for kendisser, stjerner og nobiliteter. Andre vil muligvis vælge at holde sig i behørig afstand heraf og bare suge næring til sig fra de smukke omgivelser i olivenlunden.
Der hører vaskemaskine og tørretumbler til den private villa. Disse hvidevarer findes i garagen.
Bedømmelser
Praktiske oplysninger
Vælg lejlighed
Lavsæson 01.01.2018 - 10.03.2018
20.10.2018 - 31.12.2018
Mellemsæson 10.03.2018 - 30.06.2018
25.08.2018 - 20.10.2018
Højsæson 30.06.2018 - 25.08.2018
15.000 DKK 18.750 DKK 25.000 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato.
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG - dog fleksibelt i mellem- og lavsæson

Slutrengøring: 150 EUR

Depositum: 500 EUR

Ekstra seng: 2500 DKK/pers./uge

Barneseng: 500 DKK/uge

Hunde (maks to hunde - skal holdes i stueetage): 50 EUR/hund

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen