Mindre luksusvilla med pool og tagterrasse v. Camaiore nær Lucca og Middelhavet

Toscana

[Ref nr. 552615]

Mindre luksusvilla med pool og tagterrasse v. Camaiore nær Lucca og Middelhavet

Villa, 6+1 pers.

Fra tagterrassen er der 360 graders uhindret udsigt over såvel byerne Pieve og Camaiore, som hele dalen og alperne ved Lucca og Middelhavet. I haven med palmer og pinjetræer er der skyggefulde gemmesteder, på terrasserne er der bekvemme møbler og ved poolen finder man både gazebo, solstole og parasoller. Og så er man ikke engang trådt inden døre endnu. Men her inde bliver man heller ikke skuffet. Her er i sandhed tale om en perle af en mindre luksusvilla.

Den mindre luksusvilla ved Camaiore er et særdeles vellykket renoveringsprojekt. Dels valgt på grund af den unikke beliggenhed tæt på Lucca og Middelhavet, men også på grund af husets sjæl og originalitet, der dermed er kommet til rette værdighed igen. Boligen er i tre plan med to terrasser med havudsigt. Endelig giver husets tagterrasse et meget eksklusivt vue over hele området, hvor kastanjeskove udgør en stor del af beplantningen. Fra netop disse skove kommer husets kraftige, nu hvidmalede, spær. Længst nede i den 2200 kvm. store have, ligger den tilhørende pool, der med bekvemme møbler og skyggefulde gazebo bliver en vigtig detalje i lejemålet.

Fra husets nederst rum – hhv. køkken og opholds- og spisestue, fører franske døre direkte ud til hver sin terrasse. Køkkenet er ikke stort, men er til gengæld så veludstyret, som man kan forvente i en luksusvilla - herunder gaskomfur, ovn og opvaskemaskine samt køleskab og fryser. Husets to øverste etager er indrettet med tre bekvemme soveværelser. Master soveværelset har en-suite badeværelse og air condition. I stuen finder man satellit-tv og dvd-afspiller. Endelig er der toilet på stueniveau. De fleste vil nok benytte de meget smagfulde udendørsfaciliteter. Ikke mindst lokker have med pool, men vil man have den helt forkromede udsigt, kan man søge op på den velmøblerede tagterrasse, hvorfra der er frit udsyn over området ved Camaiore, Lucca og Middelhavet.

En kort gåtur fra luksusvillaen fører til den lille landsby, Pieve, hvor man finder to gode restauranter samt et par småbutikker med frisk frugt, grøntsager, ost og pålæg. Endnu en kilometer væk er Camaiore, hvor man vil finde masser af delikatessebutikker og restauranter. Lucca er under en halv times kørsel og Middelhavet nås på ca. 15 minutter. Vil man besøge Toscanas hovedstad, Firenze, har man ca. 100 km på motorvej. Der er al mulig grund til – og mulighed for – at afholde både en oplevelsesferie og en afslappet ferie, lægge sig under et skyggefuldt træ, benytte den stimulerende pool eller svømme væk i udsigten fra tagterrassen. Der er grill i haven, ligesom der er anlagt en overdækket spiseplads. Endelig er der nederst et vaskerum med vaskemaskine og strygefaciliteter. Udlejer er meget velbevandret udi lokalområdets restauranter, hvorfor man vil finde en liste over anbefalede spisesteder. Desuden tilbyder udlejer at reservere bord på ankomstdagen efter nærmere aftale.

Bedømmelser
Praktiske oplysninger
Vælg bolig
Lavsæson 23.03.2018 - 12.05.2018
29.09.2018 - 21.10.2018
Mellemsæson 12.05.2018 - 16.06.2018
15.09.2018 - 29.09.2018
Højsæson 16.06.2018 - 29.09.2018
18.475 DKK 21.650 DKK 23.250 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

Depostum: 750 EUR

Depositum indbetales på særskilt konto hos You Go, og tilbagebetales ca. 7 dage efter lejemålets ophør. Tilbagebetaling af hele eller dele af beløbet er alene betinget af udlejers tilkendegivelse.

El og gas afregnes efter forbrug

Barneseng: gratis på anmodning

Air condition: kun i master soveværelset

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen