Lucca og Middelhavet: eksklusivt bed & breakfast og villa ved Camaiore

Toscana

[Ref nr. 552515]

Lucca og Middelhavet: eksklusivt bed & breakfast og villa ved Camaiore

Villa, 8 pers. / Bed & breakfast

Hverken Lucca eller Middelhavet ligger langt væk. Alligevel er man fra den meget eksklusive villa ved Camaiore fuldstændig isoleret fra alt – hvis man altså vil. Ferieboligen er indrettet som bed & breakfast, men fungerer om sommeren udelukkende som privat villa, hvilket dog også kan lade sig gøre alle andre tider af året. Villaen er et fuldendt bevis på, hvordan italiensk byggestil og beliggenhed i selskab en tysk arkitekt og ingeniør spiller sammen og opnår et fantastisk resultat.

Lad det bare være sagt med det samme: det er ikke videre let at komme op til villaen ved Camaiore, Lucca. Faktisk kan det være noget udfordrende med både store biler og lave sportsvogne. Til gengæld er det en fantastisk oplevelse at være fremme, hvor man ikke alene har et fantastisk vue over Middelhavet. Mange vil formentlig umiddelbart konstatere at her er tale om en meget velholdt villa. Men ved nærmere eftersyn kan man konstatere, at her er absolut intet overladt til tilfældighederne. Uanset om man bor som gæst i eksklusivt bed & breakfast eller man bor her som gæst i privat villa, vil man hurtigt finde ud af, at denne bolig er langt ud over det normale.

Villaen ved Camaiore, Lucca er fordelt i tre enheder med hovedhuset i midten. Her er der på nederste etage stort køkken, der anvendes af serveringspersonalet når villaen er bed & breakfast. Ved siden af køkkenet er der borde og stole til b&b-gæsterne. Disse borde erstattes af et stort langbord, når villaen er eksklusiv, privat feriebolig. I de fleste tilfælde vil morgenmaden dog serveres udendørs – i visse dele af haven med udsigt over Middelhavet. På hver side af hovedhuset er der to tidligere får- og gedestalde, der i dag er ombygget til ukendelighed. Det eneste der er tilbage, er de rå stenmure og de synlige bjælker af enorme kastanjetræer. Det ene hus fungerer i dag som en meget elegant opholdsstue, mens det andet hus fungerer som servicehus til poolen. Poolen er meget elegant anlagt midt i gården ved siden af to 100 år gamle oliventræer. Der er liggestole, parasoller ved poolen samt andre små, romantiske steder til almen afslapning og livsnydelse. I den fjerne ende af haven er anlagt en petanquebane.

Hovedhuset er indrettet med to meget elegante dobbeltværelser med en-suite badeværelse. Det ene af værelserne har udgang til privat have, det andet værelse; 1. sal har stort badeværelse. Husets øverste etager er indrettet med to dobbeltsuiter. Her er der på hver sin etage to soveværelser med dobbeltseng med fælles badeværelse. Endelig er der på øverste etage indrettet en dagligstue med bekvemme møbler og satellilt-tv, der under ophold i bed & breakfast er fælles med husets øvrige gæster. Det samlede billede af villaen ved Camaiore, Lucca er, at her møder de bedste materialer fra det 18. århundrede de mest bekvemme og mest eksklusive materialer. Her er de største og tykkeste stammer fra kastanjetræer, de originale terracottaklinker og de grove sten pyntet op til samspil med moderne, velisolerede vægge og lofter, elegante billeder og eksklusive møbler. Og resultatet er måske det mest luksuriøse og vellykkede hus ved Middelhavet.

Der er ingen tvivl om, at det eksklusive bed & breakfast ved Camaiore, Lucca, er en feriebolig forbeholdt de kræsne gæster, det kun går efter det bedste. Den serverede morgenmad er hjemmelavet og er væsentlig anderledes end det, man mange andre steder tilbydes under lignende forhold. Det er udlejers ønske, at gæster i huset får fred og ro, hvorfor der ikke accepteres børn under 16 år. Lidt anderledes forholder det sig, når huset udlejes som privat villa. Her accepteres børn fra 14 år. Selv om der er 12 sengepladser, accepterer udlejer kun otte personer af hensyn til gæsternes samlede oplevelse af huset ved Middelhavet som en villa med god plads og rummelighed.

BEMÆRK: der er forskellige sæsonperioder for hhv. bed & breakfast og villa.

Bedømmelser
Praktiske oplysninger
Vælg lejlighed
Lavsæson 29.03.2018 - 11.05.2018
29.09.2018 - 20.10.2018
Specialperiode(r)
Bed
Breakfast: 29.03.2018 - 16.06.2018
15.09.2018 - 27.10.2018
Mellemsæson 12.05.2018 - 16.06.2018
15.09.2018 - 29.09.2018
Højsæson 16.06.2018 - 15.09.2018
31.425 DKK 35.150 DKK 39.275 DKK
1325 DKK - 1525 DKK
1325 DKK - 1525 DKK
2050 DKK - 2425 DKK
1825 DKK - 2200 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato.
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden

Villa: Udlejes lørdag - lørdag, pris angivet pr. uge

Bed & Breakfast: min. 3 dage - pris angivet pr. dag

Depositum: 1000 EUR

Ved leje af villa betales el og gas after forbrug

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen