Toscana

Villa, 6 pers.

[Ref nr. 524015]

Lille, privat villa v. Cortona med pool og aircondition

Med bare tre kilometer til Cortona, hvor masser af originale, etruskiske skatte befinder sig, er den lille, private villa med pool og aircondition beliggende i rolige og private omgivelser. Herfra kan man nyde privatlivets fred og alligevel på kort tid være en del af det pulserende liv der udspiller sig blandt både lokal og turister. Og i haven kan tilberedes store, lækre måltider med regionens stolthed: det hvide kvæg; Chianina. 

Nyt og gammelt - vådt og tørt

Den lille, private villa ved Cortona er et mix af sjælden succes mellem nyt og gammelt, for godt nok er byggestilen af ældre model, men interiør og faciliteter lever fuldt ud op til de ønsker og krav, som tidens feriegæster stiller. Møblerne er bekvemme, der er rigelig med badeværelser - ét pr. soveværelse, og wi-fi og aircondition i dele af huset er en selvfølgelighed. Selvfølgelig er der i haven en privat, indhegnet pool, som kan anvendes når den oftest nådesløse sol stiller krav om kropslig nedkøling. I haven finder man desuden sten-grill og i forlængelse af huset, er der opbygget en overdækket veranda, så man kan nyde dagens måltider i skygge for solen.

Praktisk indretning

Villaen ved Cortona, er med sine 130 kvm fordelt på to etager ideel for enten familier eller vennegrupper, der kræver bare et minimum af privatliv. På nederste etage finder man en lys opholds- og spisestue med både bekvemme møbler samt spisebord- og stole. I åben forlængelse af stuen er køkkenet. Her finder man en mindre ovn, opvaskemaskine samt køle- og fryseskab. Videre er der fra nederste etage direkte udgang til boligens hyggeligt møblerede veranda. Her er det muligt at åbne helt både i front og sider til haven med nedgang til pool. Der findes både bordfodbold og bordtennisbord på verandaen og i haven. Endelig er der på nederste etage soveværelse med dobbeltseng og privat badeværelse samt direkte udgang til haven. Husets øverste etage er indrettet med to dobbelte soveværelser med aircondition samt privat badeværelse med bruseniche.

Store oplevelser og korte afstande

Den korte afstand til en af Toscanas meget interessante byer, Cortona, gør det helt specielt at holde ferie i den lille, private villa med pool og aircondition. Man vil som gæst sandsynligvis benytte sig temmelig meget af byen, som med sine ca. 22.000 indbyggere skaber en både hyggelig og kulturel oplevelse for mange. Byen har masser af stejle (!) og hyggelige gader der snor sig ind og ud af hinanden. Her finder man masser af barer, caféer og restauranter samt torve, hvor man mange gange kan høre stemningsfuld livemusik. I den anden ende af kulturen, nemlig den, der har med mad og vin at gøre, er området ved Cortona i sær kendt for det hvide slagtekvæg, Chianina, der er en særdeles stor og velsmagende kvægrace. Der dyrkes, som de fleste andre steder i Toscana; ja, hele Italien, masser af vin i området. De fleste når aldrig hylderne i skandinaviske supermarkeder, men opsøger man en velassorteret vinbutik, er det slet ikke utænkeligt, at man her kan kæbe vine fra området.

Masser af andre oplevelser - både vinøse og kulturelle

Man skal ikke flytte sig langt fra den lille, private villa med pool og aircondition, før man til gengæld kan opleve nogle af Italiens og verdens største vine. Der er for eksempel bare 30 km. til den flotte middelalderby, Montepulciano, der blandt meget andet er kendt for sin vinproduktion af ex. Vino Nobile di Montepulciano. Fortsætter man yderligere 30 km. vil man ramme den måske største (og mindste) vinproducerende by, Montalcino, der især er kendt for produktion af Brunello-vinene. Men også mange andre oplevelser er at finde inden for kort afstand. For eksempel ligger Cortona klods op ad den usynlige grænse til regionen Umbrien. Her vil man finde strandlignende oplevelser ved Trasimenosøen. Eller hvad med en tur til antik-hovedstaden, Arezzo? Hertil er der bare 30 km, lige som der er hhv. 70 og 100 km. til Siena og Firenze. Mellem de to byer det geografiske område Chianti, der blandt meget andet er kendt for den omfattende produktion af rødvinene med betegnelsen Chianti Classico. Og er man alligevel i Chianti, så stik forbi den verdensberømte slagter i Panzano. Han byder også på Chianina-kvæg, men også masser af andre oplevelser.

Praktiske oplysninger

Indkøb - Afstand Cortona, 3 km

Restaurant - Afstand Cortona, 3 km

Lufthavn Firenze, 100 km

Nærmeste større by Cortona, 3 km

Pool

Kæledyr er tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Aircondition

Grill

Turistskat pålægges

Antal soveværelser 3

Antal badeværelser 3

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv info@you-go.dk

UDLEJES LØRDAG- LØRDAG

Depositum: 500 EUR

Slutrengøring: 100 EUR

Evt. varme: 20 EUR/dag

Kæledyr: 20 EUR/dyr/uge

Træ til optænding: efter forbrug

Vælg bolig
Lavsæson 30.04.2022 - 28.05.2022
01.10.2022 - 17.12.2022
Mellemsæson 02.04.2022 - 30.04.2022
28.05.2022 - 25.06.2022
03.09.2022 - 01.10.2022
17.12.2022 - 07.01.2023
Højsæson 25.06.2022 - 03.09.2022
16.850 DKK 20.550 DKK 26.250 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133