Castellammare del Golfo mellem Palermo og Trapani: rustik, privat villa m. pool

Sicilien

[Ref nr. 910806]

Castellammare del Golfo mellem Palermo og Trapani: rustik, privat villa m. pool

Villa, 12 pers.

Bare syv km. fra det legendariske Castellammare del Golfo – tidligere centrum for Siciliens berømte tunfiskeri – der ligger mellem øens hovedstad, Palermo og Trapani, er den rustikke og private villa med pool beliggende i fredelige og naturskønne omgivelser. Villaen er på én gang moderne og klassisk. De grove stenmure og de tunge kastanjetræsbjælker inden døre passer meget naturligt ind i den ellers både komfortable, nyttige og moderne indretning. 

Materialerne til opbygningen af den private villa med pool er valgt med lige dele respekt for områdets tilgængelige materialer og æstetisk, arkitektonisk standard. Villaen om ikke smelter ind i den omgivende natur, så danner den en fin og naturlig rekvisit i det sceniske landskab. Castellammare del Golfo er i dag ikke længere den samme store landingsplads for tunfisk, men er snarere en legendarisk havn med gode restauranterne. Det har beboerne i både Palermo og Trapani også noteret sig: byen er et stort tilløbsstykke til de ugentlige søndagsudflugter fra byerne. Måske meget passende netop de dage, hvor de fleste nok lige så gerne nyder de muligheder, der gives i en privat villa med pool.

Udeområdet, der hører til den private villa – og hvor man nok i de fleste tilfælde vil tilbringe størstedelen af tiden, er i lighed med resten af boligen både elegant og rustik. Der er flere overdækkede områder. Ikke mindst spiseområdet, hvorfra man i skygge fra den nådesløse sol kan spise nyde sine måltider. Måske har man hentet frisk fisk i Castellammare del Golfo, måske har man været på marked i Palermo eller Trapani som man tilbereder over grillen. Nogle bader i den svalende pool, men grill-mesteren har allerede fundet ud af, at netop dette område byder på mængder af god vin, som ligger godt i hånden, mens maden tilberedes på grillen.

Den private villa med pool ved Castellammare del Golfo mellem Palermo og Trapani er i to etager. Nederst er villaen indrettet med lækkert, fuldt udstyret køkken med mikrobølgeovn, ovn, komfur og opvaskemaskine. Der er spisebord og stole og i det hele taget god plads til ophold. Videre er der på nederste etage soveværelse med dobbeltseng og en-suite badeværese. Dette værelse er velegnet til kørestolsbrugere. Endelig er der nederst endnu to soveværelser med hhv. dobbeltseng og to enkeltsenge. Begge disse soveværelser har privat badeværelse med bruseniche.

Øverste etage er indrettet med opholdsstue med komfortable møbler og tv. Desuden er der tre soveværelser med en-suite badeværelser. Det ene af badeværelserne har badekar. Alle tre soveværelser på denne etage har direkte udgang til dejlig, møblerede verandaer, hvorfra der er eksklusiv udsigt ikke bare over den private villas have og pool, men også ud over området ved Castellammare del Golfo mellem Palermo og Trapani.

Det er på mange måder en speciel oplevelse at bo i den private villa med pool. Ikke alene er selve boligen og dens omgivelser både luksuriøse og afslappende. Selve området ved Castellammare del Golfo er fyldt med både historiske og kulturelle oplevelser. Det er her, der i sin tid blev landet bunker af det, som Sicilien blandt meget andet er så kendt for: tunfisken. Øst herfor ligger øens hovedstad,; Palermo- en heksekedel og et bombardement af oplevelser og sanseindtryk. Det vil være oplagt at besøge byen, der aldrig står stille, men som alligevel lever i en helt anden tidsalder, end vi er vant til under nordligere himmelstrøg. Det vil være oplagt at besøge de eksotiske strande og den massive vinproduktion, der eksisterer i netop denne del af øen.  

Bedømmelser
Praktiske oplysninger
Vælg bolig
Lavsæson 07.04.2018 - 23.06.2018
25.08.2018 - 17.11.2018
Mellemsæson 23.06.2018 - 21.07.2018 Højsæson 21.07.2018 - 25.08.2018
26.900 DKK 38.275 DKK 41.350 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

Lavsæson dog min. 5 dage

Depositum: 400 EUR

Ekstra seng: 150 EUR/uge

Barneseng: 30 EUR

Barnestol: 15 EUR

Funktionen Vis på kort angiver ikke den præcise adresse, men en generel antydning af boligens placering. Præcis adresse oplyses efter reservationens gennemførelse.

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen