Toscana

Lejligheder, 2-7(+2) pers.

[Ref nr. 530242]

Borgo Tollena, San Gimignano – en vingård i tårnenes by

I bakkerne netop udenfor bymuren til den legendariske turistmagnet San Gimignano i Toscana, ligger vingården, der både er gammel, traditionel - og fuldstændig moderne. Gården har gennem de sidste år gennemgået en total renovering og fremstår særdeles eksklusiv, elegant og samtidig enormt afslappet. Her er kvalitet i både vin, olivenolie og ferieboliger prioriteret over alt andet. Det er da også svært at være andet end tilfreds, når man både kan være midt i det hele og alligevel på behørig afstand.

Borgo Tollena er placeret to kilometer uden for selve San Gimignano i Toscana, hvortil der dagligt valfarter tusindvis af turister for at besøge Italiens vel nok bedst bevarede middelalderby. Om aftenen når den massive turistmængde har fortaget sig, udspiller der sig et helt fantastisk liv for de gæster der trods alt er tilbage. Her er masser af restauranter, vinbarer og caféer samt et meget levende torv, hvortil de lokale vrimler og nyder hinandens selskab over et glas vin oven på en hektisk dag.

Man kommer fra San Gimignano til  Agriturismo Borgo Tollena ad en grusvej, der drejer af fra vejen fra tårnenes by. Når man er på stedet er der fuldstændigt roligt og man kan vælge at dase rundt om den elegante pool, hvorfra man har et enestående vue over de bløde bakker med vinmarker så langt øjet rækker, eller man kan slænge sig i en af de behagelige stole rundt om i haven og kigge på byens tårne.
Der er syv lejligheder af varierende størrelse på Borgo Tollena. Dog har alle lejligheder det til fælles, at de er luftige, elegante samt med et moderne og veludstyret køkken med blandt andet opvaskemaskine samt køleskab med fryserum. Alle soveværelser har eget badeværelse. Der er aircondition og internetforbindelse i alle lejligheder, ligesom man vil finde værdiskab og hårtørrer i hver bolig. Endelig vil man finde fladskærms-tv med satellitkanaler i lejlighederne. Til hver lejlighed er der privat udendørs område med parasol, bord og stole – også lejlighederne på 1. etage.
Fællesområderne består først og fremmest af den elegante infinite-pool. En selvstændig del af poolen er forbeholdt vingårdens mindste gæster. Videre er der grupper af borde og stole rundt om på grunden samt en grill til fri afbenyttelse.
Fra Borgo Tollena i San Gimignano er der masser af muligheder for at opleve store dele af Toscana. Ikke mindst er der under 20 km. til det geografiske område Chianti, der er kendt verden over for produktionen af rødvin under betegnelsen Chianti Classico. Her finder man masser af producenter og hyggelige små byer, der alle er særprægede på hver sin måde. For eksempel er det altid et besøg værd at køre til slagteren i Panzano. Området Chianti strækker sig mellem regionens to kulturelle flagskibe: Firenze og Siena, der ligger hhv. 60 og 50 km. fra vingården i Tårnenes by. Andre store kulturbyer som Pisa og Lucca er hhv. 75 og 85 km væk, så der er masser af opleveler inden for kort køretid. Hvis man da ikke bare vil dase og drive ved poolen hele dagen.
Se dine muligheder for bolig her
KLIK HER

La Stellata, 6 pers., 108 kvm. lejlighed i to plan. Nederst finder man opholdsstue / fuldt udstyret køkken og spise afdeling samt to soveværelser med hhv. dobbeltseng samt enkeltseng. Begge soveværelser har en-suite badeværelse med bruseniche. På første etage finder man endnu to soveværelser med hhv. dobbeltseng og enkeltseng. Også disse to soveværelser har en-suite badeværelse med bruse niche.

Lunario, 3+1 pers., 60 kvm. lejlighed på stueplan indeholdende opholds- og spiserum med fuldt udstyret køkken, soveværelse med enkeltseng samt soveværelse med dobbeltseng. Begge soveværelser har privat en-suite badeværelse med bruseniche.

Signorina Vittoria, 4 pers., 69 kvm. lejlighed på to plan. Nederst finder man opholds- og spiserum med fuldt udstyret køkken. På første etage er der to soveværelser med dobbeltseng. Begge soveværelser har privat en-suite badeværelse med bruseniche.

Barbacane, 2 pers., 33 kvm. lejlighed på stueplan med opholds- og spiserum med fuldt udstyret køkken samt soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruseniche.

La Castellana, 4 pers., 70 kvm. lejlighed på stueplan med opholds- og spiserum med fuldt udstyret køkken samt soveværelse med dobbeltseng og en-suite badeværelse og soveværelse med en-suite badeværelse med stort jacuzzi badekar.

Rosa di Sera, 4 pers., 77 kvm. lejlighed på første etage indeholdende opholds- og spiserum med fuldt udstyret køkken, soveværelse med dobbeltseng med en-suite badeværelse med jacuzzi badekar samt soveværelse med dobbeltseng og en-suite badeværelse med brusekabine.

Donna Alessandra, 7 pers., 118 kvm. lejlighed på første etage med opholds- og spiserum med fuldt udstyret køkken, soveværelse med en-suite badeværelse med jacuzzi badekar, to soveværelser med dobbeltseng og en-suite badeværelse samt soveværelse med enkeltseng og badeværelse med bruseniche.

Praktiske oplysninger

Afstand til strand 70 km

Indkøb - Afstand 1 km

Restaurant - Afstand 1 km

Lufthavn Pisa / Firenze 60 km

Nærmeste større by San Gimignano 2 km

Golf - Afstand 20 km

Pool

Kæledyr er tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Aircondition

Grill

Turistskat pålægges

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv info@you-go.dk

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

I lav- og mellemsæson: min. 3 nætter

Depositum: 100 EUR

Slutrengøring: 15 EUR/pers. 

Evt. morgenmad: 14 EUR/pers./dag

Ekstra seng (Lunario) hhv. 150/150/180/230 EUR/uge

Barneseng: 15 EUR/uge

Kæledyr: hhv. 15/30 EUR - lille/mellem og stor hund

Poolhåndklæder: 10 EUR/uge/pers.

Vaskemaskine: afregnes på stedet

Middage, vinsmagning og kokkeskole arrangeres på forespørgsel

Vælg bolig
Lavsæson 01.04.2023 - 29.04.2023
14.10.2023 - 05.11.2023
Mellemsæson 10.06.2023 - 01.07.2023
02.09.2023 - 30.09.2023
Specialperiode(r)
29.04.2023 - 10.06.2023
30.09.2023 - 14.10.2023
Højsæson 01.07.2023 - 02.09.2023
9925 DKK 15.400 DKK / 12.200 DKK 19.100 DKK
5775 DKK 9925 DKK / 7750 DKK 11.450 DKK
8175 DKK 11.450 DKK / 9675 DKK 14.250 DKK
5200 DKK 7300 DKK / 5775 DKK 9200 DKK
8725 DKK 11.450 DKK / 9125 DKK 14.725 DKK
8175 DKK 11.275 DKK / 9025 DKK 14.250 DKK
11.575 DKK 17.175 DKK / 13.350 DKK 21.275 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133